Brænder du for at gøre en forskel for unge mennesker? Har du stærke relationskompetencer og evnen til at omsætte teori til praksis i undervisningen? Så er det måske dig, vi søger!
Ansættelsen er på 37 timer om ugen med opstart den 1. juni 2025, og indeholder både undervisnings- og kontaktlærerfunktion.
FGU Hovedstaden – Amager søger en faglærer til linjen Pædagogik og Sport, som skal bidrage med at tilføre nyt fagligt indhold til undervisningen indenfor sport og bevægelse. Formålet med det nye faglige indhold er at sætte et større fokus på sundhed med mere bevægelse, variation og mening i hverdagen, samtidig med at det udvider paletten af aktiviteter holdet kan tilbyde ud af huset.
På Pædagogik og Sport bliver du en del af et team på tre lærere, hvor I arbejder tæt sammen om tilrettelæggelse og udvikling af undervisningen – både i indhold og form. Vores mål er, at vi med høj faglighed og godt humør arbejder sammen om målet, at vores unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt.
På Pædagogik og Sport undervises der i følgende fag:
Kontaktlærerfunktion
Som kontaktlærer afholder du månedlige forløbssamtaler med dine elever for at sikre og synliggøre elevernes personlige og sociale udvikling samt den faglige progression. Dette sker i samarbejde med en FGU-vejleder. I denne proces lægger vi vægt på elevinddragelse og samskabelse.
FGU Hovedstaden
FGU Hovedstaden har 4 adresser, 110 medarbejdere og knap 600 årselever. Skolens kultur er båret af mennesker med forskellige fagligheder og uddannelsesbaggrunde, der alle fokuserer på mulighederne fremfor begrænsningerne. Vi løfter i flok og bruger kompetencer på tværs af afdelinger og adresser, hvorfor opgaverne er mange og varierede. Vi har det til fælles, at vi brænder for uddannelse og for at skabe de bedste rammer for personlig, social og faglig progression hos vores unge.
Din profil
Vi ønsker en lærer, som brænder for - og gerne har erfaring med at arbejde med vores ungegruppe.
Erfaring med målgruppen er en fordel.
Du skal være optaget af det relationelle og skal varmt kunne tage teten på en empatisk og lyttende måde, samtidig med, at du er tydelig og rammesættende.
Vi ser desuden det forpligtende teamsamarbejde som et vigtigt og naturligt omdrejningspunkt for at drøfte didaktik og pædagogik.
Vi søger dig, som:
Vilkår og ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er onsdag den 29. april. 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Organisationsaftale for lærere m.fl. ved institutioner for forberedende grunduddannelse (FGU).
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til pædagogisk leder Bente Klitgaard, bekl@fguhovedstaden.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.