Demo

Controller

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/13/2025
Financial Mind Recruitment Aarhus, Central Denmark Region Full Time

Controller søges til Molslinjen i Aarhus


Har du en økonomisk baggrund og drømmer du om at arbejde med controlling i Nordens førende færgerederi, hvor færgerne såvel som arbejdsopgaverne aldrig ligger stille? Hvis du samtidig kan se dig selv blive en del af en spændende rejse, er du måske den profil, vi leder efter i øjeblikket.


Vi tilbyder en plads i vores controlling team i Aarhus, hvor høj faglighed samt individuelle udfordringer går hånd i hånd med at løfte i flok. Som Controller vil du få en hverdag, som er præget af højt tempo, en høj grad af ansvar og ikke mindst indflydelse på din opgaveportefølje, der bl.a. vil omfatte følgende arbejdsopgaver:


  • Finansiel Controlling
  • Business Controlling
  • Analysearbejde & proaktiv opfølgning på denne
  • Udarbejdelse af budgetter og forecasts
  • Udvikling & forbedring af rapportering i Power BI
  • Månedsafslutning samt driftsmæssige arbejdsopgaver i forbindelse med denne


Vores Controlling team i Aarhus hører under Finance, der samlet tæller 19 engagerede kollegaer i både Danmark og Sverige. I Finance lægger vi særlig høj vægt på samarbejde, og vi står altid klar til at vidensdele og sparre med hinanden. Molslinjen er ejet af den svenske kapitalfond EQT, der sikrer en professionel og empatisk tilgang til at drive virksomhed i en skandinavisk kontekst. Molslinjen har for nyligt opkøbt Øresundslinjen, og man er i færd med at implementere ERP systemet Business Central. Begge disse elementer er med til at sikre dig en dynamisk og spændende hverdag, hvor vi særligt i finance er med til at sikre, at vi dagligt udfordrer status quo samt gårsdagens måde at angribe opgaver og arbejdsgange.

Udover at vi som virksomhed er på en rejse, vil du også personligt udvikle dig i stillingen. Dette skyldes, at stillingen på sigt vil gå fra at tage udgangspunkt i hovedsageligt finansiel controlling til på sigt at blive mere analytisk og forretningsorienteret. Det er derfor helt essentielt, at du kan se dig selv i denne udvikling.


Vi hos Molslinjen tilbyder dig:

  • En spændende og alsidig stilling i Nordens førende færgerederi, hvor du vil opleve en kultur der er præget af effektivitet, innovation, samarbejde og respekt
  • At blive en del af en virksomhed, som er i konstant vækst og har stort fokus på den grønne omstilling. På to år er vi vokset fra 1.300 – 2.000 medarbejdere, og vi står klar til at byde velkommen til endnu flere nye kollegaer
  • En lang række personalegoder, herunder adgang til en verden af spændende rabataftaler, sundhedsordning, frokostordning, fri adgang til fitnessrum, rabat på færgebilletter og køb ombord på alle Molslinjens færger
  • En uformel og humoristisk arbejdsplads
  • Aarhus’ bedste udsigt til det blå fra vores kontor på Færgevej


Fagligt stærk profil som trives i en sejlende hverdag

Med baggrund i din solide regnskabsmæssige- og økonomiske erfaring, kommer du med en høj faglighed, høje ambitioner og en positiv tilgang til opgaveløsning. Vi har travlt og har store vækstambitioner for fremtiden, så du skal kunne trives på en arbejdsplads, hvor tempoet er højt. Vi forventer, at du har en relevant økonomisk eller regnskabsmæssig uddannelse i rygsækken (eks. en kandidatuddannelse, HD eller lignende). Herudover har du minimum 5 års relevant praktisk erhvervserfaring.


Vil du med ombord?

Skibet er ladet med høje forventninger, og vi ser meget frem til at høre fra dig! Vi indkalder løbende til samtale og afslutter processen, når den rette person er i havn – så send gerne din ansøgning allerede i dag her på LinkedIn.

Financial Mind Recruitment varetager rekrutteringen for os. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du derfor meget velkommen til at række ud til CEO hos Financial Mind Recruitment, Simon Rasmussen på enten tlf.: 4561685898 eller mail: sira@financialmindrecruitment.dk.

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om Molslinjen

Rederiet Molslinjen driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.

Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.000 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd. Vi er ejet af den svenske kapitalfond EQT.

Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kollegaer. Vil du med ombord? Så Kombardo!

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Financial Mind Recruitment

Financial Mind Recruitment
Hired Organization Address Hillerød, Capital Region of Denmark Full Time
Financial Mind Recruitment søger på vegne af vores kunde efter en revisor til deres kontor i Hillerød Om vores kunde Der...
Financial Mind Recruitment
Hired Organization Address Region Zealand, Denmark Full Time
Revisor til Beierholm i Vordingborg Beierholm i Vordingborg er et solidt og veldrevet revisionshus med et unikt fokus på...
Financial Mind Recruitment
Hired Organization Address Copenhagen Metropolitan Area, Full Time
Økonomi- & regnskabsansvarlig søges til kunde i Storkøbenhavn Er du passioneret omkring økonomi og regnskab? Hvis svaret...

Not the job you're looking for? Here are some other Controller jobs in the Aarhus, Central Denmark Region area that may be a better fit.