Demo

Finansministeriet søger en dygtig og ambitiøs jurist til juridisk enhed

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 6/25/2025
Finansministeriet 1218 København, Full Time

Finansministeriet søger en dygtig og ambitiøs jurist til juridisk enhed

Er du en faglig stærk jurist, der ønsker at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces? Så kan et job i Finansministeriets juridiske enhed måske være noget for dig.

Du kan både være nyuddannet jurist eller have en række års erfaring. Det vigtigste er, at du har lyst til at beskæftige dig med spændende juridiske arbejdsopgaver på et højt fagligt niveau i en politisk organisation.

Om Finansministeriet og juridisk enhed

Finansministeriet varetager en bred vifte af opgaver, som både enkeltvis og samlet bidrager til at give regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, og som sikrer fornyelse og effektivisering af den offentlige sektor. Vi vægter høj faglighed, samarbejdsevner samt gode karrieremuligheder for vores medarbejdere.

Finansministeriets juridiske enhed består af en chefjurist, tre jurister og to studenter. Opgaverne i vores enhed spænder bredt og vil bl.a. omfatte klassisk ministerbetjening, rådgivning til medarbejdere og chefer vedrørende generelle juridiske spørgsmål indenfor bl.a. forfatningsret, forvaltningsret og EU-ret, udarbejdelse af lovforslag og administrative forskrifter samt at behandle og rådgive om konkrete juridiske problemstillinger på sikkerhedsområdet.

Derudover er det en kerneopgave at stå for udarbejdelse, fortolkning og anvendelse af budget- og bevillingsregler på statens område samt konkret juridisk sagsbehandling på ministerområdet. Juridisk enhed varetager endvidere undervisning internt i koncernen.

Opgaverne løses i samarbejde med dygtige og engagerede kolleger og chefer, og du vil få en bred kontaktflade til de øvrige kontorer i departementet og på tværs af Slotsholmen. Stillingerne giver samtidig et unikt indblik i et ministeriums virke.

Om dig

Vi søger dig, der:

  • har gode teoretiske kvalifikationer
  • kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger
  • har analytisk sans og gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt
  • er løsnings- og resultatorienteret
  • har stor arbejdskapacitet
  • er engageret og initiativrig
  • har evne og vilje til at udvikle sig fagligt og personligt.

Praktisk erfaring med ministerbetjening samt forfatningsret, EU-ret og forvaltningsret er en fordel, men ikke en forudsætning.

Til gengæld tilbyder vi et job, hvor du er med til at præge dine egne arbejdsopgaver i et dynamisk miljø med frihed under ansvar. Vi stiller høje krav, men understøtter dig også i din vej til resultater. Vi lægger desuden vægt på at have en god og uformel omgangstone samt et godt samarbejde både internt og eksternt.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer med mulighed for individuel forhandling.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til YDERST HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Yderligere oplysninger

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefjurist Eva Caspersen Lennert på 33924967 eller eca@fm.dk.

Du kan læse mere om Finansministeriets organisation og opgaver på vores hjemmeside www.fm.dk

Ansøgning

Stillingen ønskes besat senest den 1. august 2025.

Din ansøgning med CV, eksamenspapirer (både for bachelor- og kandidateksamen) og evt. bilag skal være modtaget via vores online rekrutteringssystem på www.fm.dk, under ”job”, senest den 14. maj 2025. Vi gennemgår løbende ansøgninger og indkalder løbende til samtaler. Der kan i forbindelse med samtalerne forekomme test.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Share

Share

Tweet

Email

Share

Slotsholmens maskinrum
Finansministeriet giver regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet, sikrer effektivisering af den offentlige sektor samt fremmer en holdbar klima- og miljøudvikling.
I Finansministeriet er vi ambitiøse på samfundets vegne. Dine opgaver spiller ind i den politiske proces og giver mulighed for at bidrage til forandringer i samfundet og gøre en forskel.
I Finansministeriet får du alsidige og udfordrende arbejdsopgaver, der accelererer din faglige udvikling og udfordrer din evne til nytænkning. Du vil opleve et højt tempo og mulighed for stor selvstændighed i opgaveløsningen, men uanset hvor travlt der er, hjælper vi hinanden og sikrer, at opgaven følges til dørs.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Finansministeriet

Finansministeriet
Hired Organization Address København, Full Time
Er du en faglig stærk jurist, der ønsker at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces? Så kan et job i Finansminist...
Finansministeriet
Hired Organization Address København, Full Time
Finansministeriets 1. kontor søger en ambitiøs student med interesse for arbejdsmarkedspolitik, samfundsøkonomi og de of...
Finansministeriet
Hired Organization Address 1218 København, Full Time
Ambitiøs og fagligt stærk student til kontor for arbejdsmarkedspolitik og overførsler Finansministeriets 1. kontor søger...
Finansministeriet
Hired Organization Address 1218 København, Full Time
Finansministeriet søger en serviceminded og samarbejdsdygtig sekretær til finansministeren Er du effektiv, selvstændig o...

Not the job you're looking for? Here are some other Finansministeriet søger en dygtig og ambitiøs jurist til juridisk enhed jobs in the 1218 København, area that may be a better fit.

Finansministeriet søger en dygtig og ambitiøs jurist til juridisk enhed

Finansministeriets Departementet, 1218 København,