Demo

Finanstilsynet søger økonom til tilsynet med pensionskasser

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 4/30/2025
Finanstilsynet København, Full Time

Kunne du tænke dig en central placering i det danske pensionssystem? Så har du nu chancen for et spændende job i Finanstilsynet, hvor du kan være med til at varetage beskyttelsen af pensionsopsparernes interesser.Vi søger en ny kollega til at indgå i en spændende hverdag, hvor vi fører tilsyn med pensionskasser ved en kombination af inspektioner på stedet, løbende overvågning og følsomhedsanalyser. Vi søger en faglig kompetent og engageret profil til økonomgruppen i Finanstilsynets kontor for pensionskasser.

Du vil få god indsigt i en række aktuelle og betydningsfulde forhold på tværs af sektoren, og din opgaveportefølje vil spænde bredt. Du kommer til at deltage i vurderingen af virksomhedernes centrale investeringsmæssige og økonomiske forhold, risikostyrings-setup samt ledelses- og beslutningsstrukturer. Du vil få dyb indsigt i den regulering, der sætter rammerne for pensionsvirksomhederne.

Hvad forventer vi af dig?

  • Du er cand. oecon., cand. merc., cand. polit., HD-Fin, matematikøkonom eller lignende. Du har gerne et par års erfaring.
  • Du har måske allerede indsigt i og eventuelt erfaring med porteføljestyring og risikostyring.
  • Du har interesse for pensionsforhold og måske erfaring fra pensionssektoren.
  • Du er analytisk skarp og arbejder struktureret med sans for detaljen, og du har en god dømmekraft.
  • Du er resultatorienteret, og du har en god energi og tager ansvar for processer og resultater i forbindelse med opgaveløsningen.
  • Du har gode samarbejdsevner, og du er nysgerrig og udadvendt af natur og er ikke bange for at stille spørgsmål. Samtidig har du en åben og positiv tilgang til at varetage forskelligartede opgaver inden for dit felt.
  • Du har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og jura og bliver motiveret af at arbejde i et tværfagligt miljø med kollegaer, der ikke nødvendigvis har de samme faglige og erfaringsmæssige kompetencer som dig.

Hvad kan du forvente i stillingen?
Finanstilsynets kerneopgaver dækker over at føre tilsyn med, at virksomhederne er robuste og sikrer kunderne bedst muligt afkast. Vi laver derfor løbende en vurdering af virksomhedernes ledelses- og beslutningsstrukturer samt selskabernes evne til at identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om de risici, der er i tilknytning til virksomhedernes investeringer.

Du kommer til at arbejde med en række forskellige problemstillinger relateret til investeringsmæssige risici og virksomhedernes risikostyring. Du skal f.eks. være med til at gennemføre inspektion i virksomhederne samt foretage gennemgang af virksomhedernes løbende indberetninger og analysere kvalitative og kvantitative informationer fra virksomhederne. Vi har fokus på at optimere anvendelse af den data, vi løbende får fra virksomhederne, så der er også god mulighed for at bidrage til at udvikle Finanstilsynets brug af data.

Virksomhedernes arbejde med bæredygtighed, grøn omstilling, klimaforandringer mv. er også et af vores aktuelle fokusområder Der vil blive mulighed for at bidrage til udviklingen af relevante tilsynsværktøjer og -tilgange på bæredygtigheds/ESG-området.

Jeg kan godt lide at arbejde i Finanstilsynet, fordi man føler sig tæt på en af samfundets hjørnestene og har politisk opbakning til arbejdet. Jeg arbejder med et exceptionelt datagrundlag og er også med i en international arbejdsgruppe. Her en god teamfølelse og en virkelig god kultur for videndeling. Der findes ikke dumme spørgsmål – og ikke uhjælpsomme kolleger.” - Kristian, specialkonsulent

Arbejdet indebærer ofte en bred kontakt til Finanstilsynets øvrige kontorer, de virksomheder, som er under tilsyn, og andre relevante interessenter, herunder brancheorganisationer og det politiske system, så det er en fordel, hvis du trives i en udadvendt og opsøgende rolle.

Du vil indgå i et kontor, der består af både jurister, økonomer og aktuarer, og du vil få engagerede kolleger, der er vant til at sparre med og hjælpe hinanden i et fagligt stærkt miljø. Din hverdag vil foregå i et hus, hvor der er et højt aktivitetsniveau, men også en uformel stemning og et rart arbejdsmiljø.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og fodbold-, løbe- og badmintonklubber.

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for at forhandle individuelle tillæg efter kvalifikationer. I forbindelse med ansættelse skal du fremvise straffeattest.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest d. 30. april. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser inkl. resultater og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kontorchef Line Bergmann 33 55 84 45.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Emilie Møller Aastrup på 91 33 70 02 eller emiaas@em.dk.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Afdeling: Strandgade 29 1401 København K

Lokation: Strandgade 29, 1401 København K

Ansøgningsfrist: 30 Apr 2025

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Finanstilsynet

Finanstilsynet
Hired Organization Address 2100 København, Full Time
Stillingen som direktør for Erhvervsstyrelsen skal pr. 1.november 2025 besættes for en ny åremålsperiode. Vi søger derfo...
Finanstilsynet
Hired Organization Address København, Full Time
Vil du være med til at sikre, at ledelsen i de finansielle virksomheder er klædt på til at styre virksomheden, også genn...
Finanstilsynet
Hired Organization Address København, Full Time
Vil du være ekspert i IT-lovgivning og IT-sikkerhed i den finansielle sektor? Vil du samtidig være med til at sikre, at ...
Finanstilsynet
Hired Organization Address København, Full Time
Vil du være med til at sikre en robust, ansvarlig og ordentlig finansiel sektor i Danmark? Vi søger en dygtig studerende...

Not the job you're looking for? Here are some other Finanstilsynet søger økonom til tilsynet med pensionskasser jobs in the København, area that may be a better fit.

Student til tilsyn med skadesforsikring

Finanstilsynet, København,