Demo

IT-projektleder

POSTED ON 4/26/2025 AVAILABLE BEFORE 5/26/2025
Fjernvarme Horsens Horsens, Full Time

IT-Projektleder til Fjernvarme Horsens
Fjernvarme Horsens søger en erfaren IT-Projektleder med teknisk forståelse og interesse for IT-sikkerhed. Virksomheden står over for spændende digitale udfordringer, hvor den rette kandidat vil få en central rolle i at styrke IT-sikkerheden, skabe overblik over systemlandskabet og være med til yderligere at digitalisere forretningen.

Om stillingen
Som IT-Projektleder hos Fjernvarme Horsens vil du indgå i et tæt samarbejde med den nuværende IT-Projektleder og blive del af et lille dynamisk team. Du får en nøgleposition i virksomhedens IT-sikkerhedsagenda og vil arbejde med at strukturere data og systemer for optimal udnyttelse i fremtiden.

I rollen vil du opbygge et solidt overblik over systemlandskabet og datastrukturer, koordinere med eksterne konsulenter og leverandører på IT-sikkerhedsområdet, og understøtte organisationen i at udnytte de store mængder data som til rådighed fra forskellige systemer. Du vil bidrage til implementering af SharePoint, deltage i beredskabsmøder og rådgive om nye IT-løsninger. I mindre omfang vil du også assistere med brugersupport.

Dit faglige fundament
Den ideelle kandidat har solid erfaring med IT-projektledelse, gerne 3-5 år, og kendskab til SharePoint og M365 generelt. Grundlæggende forståelse for IT-sikkerhed og erfaring med compliance-arbejde er vigtigt, ligesom erfaring med leverandørstyring og systemintegration. Erfaring fra implementeringsprojekter, særligt SharePoint, samt kendskab til dataudnyttelse vil være en fordel.

Personligt er du god til at kommunikere tekniske emner i et letforståeligt sprog til forskellige målgrupper. Du er projektorienteret, samarbejdsvillig og trives med kontakt til mange forskellige personer på tværs af organisationen. Din nysgerrighed driver dig til at forstå forretningen og de tekniske systemer, og du er god til at stille kritiske spørgsmål til leverandører og løsninger.

Derfor er stillingen interessant for dig
Fjernvarme Horsens tilbyder en spændende og varieret rolle, hvor du får stor indflydelse på virksomhedens digitale udvikling. Du bliver en central figur i organisationen med en bred kontaktflade og mulighed for at gøre en reel forskel i en virksomhed, der leverer kritisk infrastruktur. Her får du chancen for at arbejde i dybden med både IT-sikkerhed og dataudnyttelse inden for en branche, der spiller en afgørende rolle i samfundet.

Kulturen er uformel og tillidsfuld med fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde, når det giver mening. Virksomheden mødes dagligt til fælles frokost og hver fredag til morgenmad, hvilket skaber et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Ansættelsesvilkårene inkluderer god pension, sundhedsforsikring og telefon.

Om Fjernvarme Horsens
Fjernvarme Horsens forsyner store dele af Horsens by og omegn med miljøvenlig, stabil og prisfornuftig fjernvarme. Forsyningsområdet omfatter i dag knap 22.000 boliger og erhvervsejendomme, med en forventet stigning til ca. 25.000 i de kommende år.

Virksomheden er en mindre organisation, der løser en stor og kompleks forsyningsopgave i et dynamisk miljø. Dette kræver kompetente medarbejdere, der forstår vigtigheden af samarbejde, vidensdeling og fælles beslutningstagning med brug af fremtidens teknologier.

Interesseret?
Er du interesseret i stillingen, eller har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Kold fra Kold Partners på 2989 0903 eller peter@koldpartners.com.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Company
Fjernvarme Horsens

Locations
Fjernvarme Horsens

Remote status
Temporarily Remote

Employment type
Full-time

Fjernvarme Horsens

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Not the job you're looking for? Here are some other IT-projektleder jobs in the Horsens, area that may be a better fit.

IT-Projektleder

Horsens Kommune, Horsens,

IT-projektleder til IT og Digitalisering

Horsens Kommune, Horsens,