Demo

Studentermedhjælper til online kommunikation og markedsføring

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/15/2025
FOF København og Nordsjælland 2920 Charlottenlund, Remote Full Time

FOF København og Nordsjælland søger en udadvendt og engageret studentermedhjælper med en kreativ pen og et blik for online kommunikation.

Som studentermedhjælper kommer du til at arbejde med kommunikation og markedsføring i alle afskygninger og får rig mulighed for at prøve kræfter med store og små opgaver i vores kommunikationsafdeling.

Du kommer primært til at arbejde med vores nyhedsbreve og hjemmesidens tekster, så et kendskab til SEO og hjemmesideredigering er en fordel, men ikke et krav. Vigtigst er det, at du er en stærk skriftlig formidler, som har fingeren på pulsen i forhold til digitale medier og har blik for den gode historie og idéer til, hvordan den kan formidles til forskellige målgrupper.

Eksempler på arbejdsopgaver:

  • Skabe og redigere indhold til FOF København og Nordsjællands hjemmeside i CMS-systemet Sitecore.
  • Søgemaskineopdatering (SEO).
  • Tekstforfatning og opsætning af nyhedsbreve (Active Campaign).
  • Udarbejdelse af opslag til sociale medier (Facebook, Instagram, Google Business Profile).
  • Opsætning af grafisk materiale, primært i Canva
  • Deltagelse i messer, festivaler og lignende arrangementer som repræsentant for FOF København og Nordsjælland.
  • Kommunikationsrelaterede ad hoc-opgaver.

Vi står desuden overfor at skulle have ny hjemmeside i løbet af i år, så du kan regne med at der vil være en del opgaver i den forbindelse.

Hvem er du?

  • Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau inden for kommunikation, marketing, visuel kultur, formidling, digitale medier eller lignende – og at du har nogle år tilbage af studiet.
  • Du elsker at skrive, og du har styr på din grammatik.
  • Du er en stærk formidler med sans for både det visuelle og det sproglige.
  • Du behøver ikke at have det store kørekort til diverse IT-programmer, men det er vigtigt, at du har teknisk flair og har mod på at lære nye systemer.
  • Du arbejder systematisk, struktureret og selvstændigt.
  • Som person er du udadvendt, initiativrig, nysgerrig og ansvarsbevidst.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder et spændende og afvekslende studiejob hos Danmarks største aftenskole med rig mulighed for at afprøve og udvikle dine kompetencer indenfor kommunikation og markedsføring. Her vil du indgå i et ungt og dynamisk team, som p.t. tæller fem medarbejdere. Vi tilbyder oplæring inden for SEO, CMS og online kommunikation – og du vil løbende få sparring omkring dine opgaver.

Arbejdsstedet er Ordrupvej 60 i Charlottenlund, og din ugentlige arbejdstid bliver op til 10 timer om ugen (ca. 1-2 dage ugentligt) med mulighed for flere timer i spidsbelastningsperioder eller i forbindelse med særlige opgaver.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider, hvor vi tager hensyn til dit studie og eksamensperioder, men vi regner med, at du kan være på kontoret i almindelig arbejdstid.

Som ansat har du mulighed for at deltage gratis i FOF København og Nordsjællands mange kurser og foredrag – måske du endda har mod på at optage en lille film eller lave et interview undervejs til brug på vores hjemmeside og på sociale medier.

Ansøgningsfrist og tiltrædelse:

Vi håber at finde en kandidat, der kan starte hurtigst muligt. Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 12. maj til Kommunikations- og Markedsføringschef Natascha Bang Jespersen på nbj@fof-kn.dk . Hvis du bliver indkaldt til samtale, kan du forvente at modtage en lille, skriftlig opgave inden mødet, der relaterer sig til stillingen, og som vi vil tale om til selve samtalen.

Om FOF København og Nordsjælland

FOF København og Nordsjælland er Danmarks største aftenskole. Vi tilbyder mere end 6000 kurser, foredrag og ture årligt i 16 kommuner i hovedstadsområdet og hele Nordsjælland. Vores udbud spænder bredt: Fra det højaktuelle foredrag om tidens store debatemner, over kurser i sprog, kommunikation, madlavning og motion, til kreative kurser, musik- og sangundervisning.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at FOF København og Nordsjælland

FOF København og Nordsjælland
Hired Organization Address Farum, Full Time
Har du en uddannelse som fysioterapeut eller andet relevant uddannelse og har du lyst til at overtage undervisningen på ...
FOF København og Nordsjælland
Hired Organization Address 2920 Charlottenlund, Full Time
Bliv en del af Danmarks største aftenskole hos FOF København og Nordsjælland FOF København og Nordsjælland søger en unde...
FOF København og Nordsjælland
Hired Organization Address 2920 Charlottenlund, Full Time
Bliv en del af Danmarks største aftenskole hos FOF København og Nordsjælland Aftenskolen FOF København og Nordsjælland s...
FOF København og Nordsjælland
Hired Organization Address Charlottenlund, Full Time
Bliv en del af Danmarks største aftenskole hos FOF København og Nordsjælland FOF København og Nordsjælland søger en unde...

Not the job you're looking for? Here are some other Studentermedhjælper til online kommunikation og markedsføring jobs in the 2920 Charlottenlund, area that may be a better fit.

Underviser til Gotvedgymnastik i Charlottenlund

FOF København og Nordsjælland, 2920 Charlottenlund,

Underviser til dans/dansemotion i Charlottenlund

FOF København og Nordsjælland, 2920 Charlottenlund,