Er du en kompetent og engageret organist, der både kan vedligeholde, forny og udvikle det brede og varierede musikliv, der en vigtig del af Åby Sogn? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en ny organist på fuld tid. Kirkemusikken spiller en stor rolle i sognet – den er både højt prioriteret, efterspurgt og værdsat. Vi ønsker os en ny kollega, der underbygger og løfter gudstjenesten, har hjertet i fællessangen og bidrager med idéer, åbenhed og samarbejdsglæde.
Vi leder efter dig, som:
Fremtidens kirkemusik
Vi er et stort og aktivt sogn med mange kirkelige handlinger og en sangglad menighed.
Vores musikalske arrangementer spænder bredt – fra klassiske og nye salmer til Højskolesangbogen og nyere musik. Vi ønsker at arbejde lokalt forankret og involverende i lokalmiljøet og at imødekomme ønsker, også uden for det traditionelle repertoire.
Du bliver en del af et musikteam med en organistvikar/kirkemusiker. I planlægger arbejdet i fællesskab, sparrer og deler idéer – både internt og i samspil med kolleger på tværs af faggrupper.
Vi håber, du har lyst til at bringe dine egne idéer og erfaringer spil og være med til at udvikle kirkemusikken i samspil med os. Vi vil gerne tænke nyt – sammen med dig! Fællessangen er hjertet i vores musikalske liv, og vores organist skal inspirere, løfte og lede den.
Vi tilbyder:
Om os
I Åby Sogn er der højt til loftet – både billedligt og bogstaveligt. Vi arbejder aktivt og synligt i og udenfor kirken og fornyr os uden at miste traditionen. Vi møder mennesker, hvor de er, og udvikler vores aktiviteter i takt med sognets behov.
Du bliver en del af et velfungerende arbejdsfællesskab med én musikmedarbejder, fire præster, en daglig leder, tre kirke- og kulturmedarbejdere, to kirketjenere samt kirkegårdspersonale, der passer sognets to kirkegårde. Hertil kommer vikarer, korister og deltidsansatte medhjælpere. Ca. 140 frivillige er engageret i sognets liv og aktiviteter.
Åby Sogn er i vækst og tæller i dag omkring 13.000 indbyggere. Vi har to kirker: Åbyhøj Kirke og Gl. Åby Kirke. I forbindelse med Åbyhøj Kirke ligger Åby Sognegård med kontorfaciliteter og mødelokaler.
Ansøgning og yderligere information
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr. 1. september 2025 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen bliver ledig, da vores organist gennem de seneste 33 år går på efterløn med udgangen af august måned. Vores faste organistvikar går samtidigt på pension, og derfor er begge stillinger i opslag.
Send din ansøgning, CV, eksamensbeviser og relevante bilag i én samlet fil pr. mail til 8122fortrolig@sogn.dk Ansøgningsfristen er den 19. maj 2025 kl. 23.59. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter referencer og børneattest.
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte:
Datoer:
Prøvespil: tirsdag den 3. juni.
Første samtalerunde: fredag 6. juni
Anden samtalerunde: uge 25.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdsforhold og formalia
Ansættelse sker ved Åby Sogns Menighedsråd beliggende i 8230 Åbyhøj. Arbejdsstederne er sognets to kirker, sognegård og andre lokationer i sognet, hvor sognets aktiviteter afholdes (eksempelvis plejehjem). Der er pligt til at gøre tjeneste ved Tilst/Kasted sogne på vikarbasis i overensstemmelse med aftale om organistsamarbejde, som menighedsrådet har indgået.
Ansættelsen er omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister med tilhørende protokollater. Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.840,00 kr. årligt (nutidskroner).
Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 34.263,00 kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.
Oprettelse: 23. apr. 2025
Ansøgningsfrist: 19. maj 2025
Margrethe Vejs-Petersen
Hovednummer: 51382205
Email: manv@km.dk
AABY SOGNS MENIGHEDSRÅD
C.A. Thyregods Vej 49
8230
Organist til Åby Sogn i Åbyhøj
AABY SOGNS MENIGHEDSRÅD, 8230 Åbyhøj,
Organistvikar til Åby Sogn i Åbyhøj
Folkekirken, 8230 Åbyhøj,