Vi søger lige nu vores næste studentermedhjælper i Team Samtale og Behandling.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade er en patient- og pårørendeforening, som i mere end 20 år har arbejdet for at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade, samt forbedre vilkårene for de ramte og deres pårørende.
Vi søger aktuelt en psykologistuderende til stillingen som studentermedhjælper til vores team for samtaler og behandling i København på Krumtappen 2 i Valby. Hos os får du et fleksibelt lønnet job, hvor du vil få erfaring med samtaler og ledelse af grupper for personer med spiseforstyrrelser, samt screening for spiseforstyrrelser.
Vi ønsker en studentermedhjælper som er psykologistuderende, og det er en fordel, at du har mere end 1,5 år tilbage af dit studie.
Din primære opgave vil være koordinering af og afholdelse af samtalegrupper
- I vores tilbud om samtalegrupper skaber frivillige gruppeledere et rum for refleksion og genkendelse mellem deltagere berørt af spiseforstyrrelser. Som studentermedhjælper på dette projekt deltager man selv som gruppeleder på en af grupperne og modtager uddannelse og supervision på denne opgave.
- Som studentermedhjælper står man for deltagernes vej ind i grupperne. Herunder den indledende visiterende telefonsamtale samt koordinering af ventelister, indkaldelser til samtaler m.v.
I det omfang det giver mening kan studentermedhjælperen bidrage til andre opgaver relateret til tilbuddet f.eks. undervisning af frivillige, ansættelsessamtaler med frivillige samt administrative opgaver.
Dine opgaver vil derudover bestå af
- Sundhedstjek af danske modeller
Til sundhedstjekket vurderes om og i hvilken grad, at modellen har et svært forhold til vægt, krop, træning og mad. Formålet med sundhedstjekket er også at tilbyde et rum, hvor det er muligt at reflektere over tanker, følelser og adfærd i relation til mad, træning krop, vægt og sundhed. Sammen med modellen undersøger vi, om dette fylder på en måde, som ikke er rar.
Samtalen til sundhedstjekket er bygget op af et semistruktureret interview, som er tilpasset og udviklet med udgangspunkt i Eating Disorder Examination (EDE), som er et internationalt anerkendt screeningsværktøj til at vurdere symptomer på en spiseforstyrrelse. - Deltagelse i faglig sparring og beslutningstagen på konferencer
- Telefoniske visiterende samtaler med pårørende til vores pårørende seminar
- Forskellige administrative opgaver
- Tidligere har vores studentermedhjælpere med tiden fået mere ansvar og flere faglige opgaver såsom undervisning af fagpersoner, visitation til behandling m.v.
Vi tilbyder
- En arbejdstid på 10-15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage.
- At arbejdstiden kan tilrettelægges fleksibelt efter dit studie, dog lægger samtalegrupperne på faste tidspunkter. Nogle opgaver kan varetages hjemmefra. Vi tilbyder en løn på 170 i timen.
- Opgaver som giver relevant erfaring med samtaler, screening og gruppeledelse.
- En spændende og professionel arbejdsplads og indblik i arbejdet med spiseforstyrrelser og selvskade.
- Løbende sparring og faste 1:1 samtaler med din nærmeste leder, som er psykolog, med fokus på din trivsel og dine arbejdsopgaver.
- En grundig oplæring i arbejdsopgaverne og plads til at være i tvivl.
- At blive en del af et team, hvor du vil modtage faglig sparring og støtte, og hvor du i samråd med gode kollegaer vil være en del af den faglige beslutningstagen.
Ansøgning
Hvis jobopslaget har fanget din interesse, så send os en kort motiveret ansøgning samt CV i én samlet PDF til psykolog Matilde Zaar på mz@spiseforstyrrelse.dk og skriv ’Ansøgning studentermedhjælper’ i emnefeltet.
Ansøgningsfrist er den 1. maj 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 12. maj 2025.