Job Posting for Controller til CONCITO - Danmarks grønne tænketank at Foreningen Tænketanken CONCITO
Er du en økonomisk skarp controller med lyst til at arbejde i et dynamisk og meningsfuldt miljø?
Hos CONCITO, Danmarks grønne tænketank, søger vi en dygtig og struktureret controller, der kan tage ansvar for controlling af drifts- og projektregnskaber og give økonomisk sparring til chefer og projektledere. Vi er ved at insource vores økonomistyring, og i denne nyoprettede stilling får du en central rolle i at sikre effektiv økonomistyring og optimering af vores processer. Samtidig vil du blive en del af en organisation med engagerede kollegaer, hvor vi i fællesskab arbejder for bæredygtige grønne løsninger.
Dine primære opgaver vil være:
Controlling af projektregnskaber og opfølgning på projektøkonomi
Sparring og rådgivning af programchefer og projektledere i forhold til økonomiske forhold
Udarbejdelse og opfølgning på måneds- og årsregnskaber
Udarbejdelse af drifts- og projektbudgetter
Optimering af processer for at optimere den økonomiske styring
Udarbejdelse af materiale til revision og samarbejde med revisorer
Det forventer vi af dig:
Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse, f.eks. cand.merc., HD eller lignende.
Derudover har vi brug for, at du:
Har erfaring med controlling, projektøkonomi og regnskab
Er fortrolig med at arbejde i økonomisystemer og er meget rutineret bruger af Excel
Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og er god til at skabe overblik
Er naturligt opsøgende og god til at sparre med kollegaer
Er en stærk kommunikator og kan formidle økonomisk viden til kolleger med andre fagligheder
Er positivt indstillet, serviceminded, imødekommende og fleksibel
Taler og skriver dansk og engelsk
Du kan forvente:
En spændende og udfordrende stilling med stor indflydelse på vores økonomiske processer
Stor indflydelse på planlægning af opgaver og din egen arbejdsuge
Et uformelt arbejdsmiljø med god stemning, nærvær og fokus på samarbejde
Fleksible arbejdstider, der tilgodeser din livssituation og balance mellem arbejdsliv og fritid
Vi vægter godt socialt samvær og trivsel i organisationen højt. I CONCITO møder vi hinanden med respekt og tillid. Vi er konstruktive i vores dialog, hvor vi taler hinanden op og spiller hinanden gode.
Vi har en fælles vegansk frokostordning, og har flere sociale og faglige arrangementer, f.eks. personaledage, faglig videndeling med oplæg for alle medarbejdere, julefrokost og sommerfest.
Om stillingen
Stillingen er 30 timer om ugen med mulighed for fuldtid. Arbejdstiden er som udgangspunkt fleksibel og aftales nærmere. Stillingen er nyoprettet, hvilket betyder, at du får mulighed for at være med til sætte dit præg på, hvordan vi bedst kan løfte opgaverne sammen i teamet.
Du refererer i det daglige til Administrations- og økonomichef Lone Frederiksen.
Praktisk information
Ansøgningsfristen er senest den 2. maj 2025. Vi forventer at indkalde ansøgere til samtaler løbende, med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt, senest 1. juni 2025.
Spørgsmål til stillingen kan stilles til Lone Frederiksen på telefon 22 56 77 75 eller mail: lfn@concito.dk.
Ansøgning og CV sendes til job@concito.dk. Mailen gives titlen ”Controller”.
Arbejdspladsen er i CONCITOs sekretariat, Læderstræde 20, 1201 København K.
CONCITO betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Vores feriepolitik tager hensyn til medarbejderes kulturelle og religiøse højtider.
Om CONCITO
CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt. Gennem videnskabelige og vidensbaserede analyser og information er målet at vise, hvordan det er muligt at skabe et klimaneutralt og klimarobust samfund. CONCITO betyder "jeg sætter i gang" på latin, og det er netop det, Danmarks første grønne tænketank ønsker at gøre på klimaområdet.
Siden etableringen i 2008 har CONCITO fungeret som uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
Vi bor centralt i København, i Læderstræde 20, som er et kontorfællesskab med andre organisationer, der også arbejder for klima og miljø.
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library
Not the job you're looking for? Here are some other Controller til CONCITO - Danmarks grønne tænketank jobs in the København K, area that may be a better fit.
We don't have any other Controller til CONCITO - Danmarks grønne tænketank jobs in the København K, area right now.