Har du lyst til at blive en del af en hverdag der kendetegnes ved opgaveløsning med en høj grad af kvalitet og faglig stolthed samt et godt kammeratskab. Vi lægger vægt på fleksibilitet, loyalitet og troværdighed, et godt arbejdsmiljø samt personlig udvikling.
Om os
Vi er en del af Vedligeholdelsesområde Øst under Forsvarets vedligeholdelsestjeneste
Værksted Høvelte består af 35 erfarne medarbejdere, som alle varetager vedligeholdelse og eftersyn af Forsvarets landbaseret materiel.
Vores primære opgaver er eftersyn og reparation af PIRANHA, EAGLE, IKK, MAN SX/HX, MERC GD, Scania, Container, håndvåben og radiomateriel m.m.
Ud over værkstedet i Sandholm & Ny Motorgaard er nyt og moderne værksted taget i brug januar 2025.
Vores daglige fokus er rettet mod et godt arbejdsmiljø, en god tone og ikke mindste at skabe værdi for vores kunder, høj kvalitet, gensidig tillid/respekt ligger dybt i vores DNA. Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og vil blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed, hvor vi vægter loyalitet højt.
Vi ligger stor vægt på, at arbejdsliv og privatliv er i god harmoni og tilbyder som regel fleksible arbejdstider, en attraktiv arbejdsgiverbetalt pensionsordning, ydermere er frokostpausen er en del af arbejdstiden.
Om stillingen
Dine opgaver vil primært være vedligeholdelse og eftersyn af elinstallationer på containere. Derudover forefaldende opgaver på øvrigt materiel og på sigt støtte vores Elektronikfagteknikere med eftersyn/reparationer.
I det daglige vil du skulle indgå i et team sammen med Elektronikfagteknikere og køletekniker, hvor jeres samarbejdet skaber grundlaget for hurtig og effektiv service af materiellet til gavn for kunderne.
Vi arbejder normalt i fleksible teams, som dog kan ændres for at optimere arbejdsopgaverne i dagligdagen.
Du vil løbende blive uddannet inden for relevante områder, og der vil være mulighed for udvikling inden for andre områder
Om dig
Du er konstabel eller du har en fortid som soldat og ønsker at komme tilbage i uniformen. Du har gennemført din værnepligt eller Hærens basis uddannelse.
Det er er krav til stillingen, at du har svendebrev som elektriker eller lignende.
Du har gode sprogkundskaber i dansk og engelsk, således du kan læse og forstå en teknisk manual.
Da arbejdsopgaverne indebærer kørsel til andre lokationer er kørekort til kategori B et krav.
Herudover behersker du IT på brugerniveau. Vi anvender MS Office.
Som person er du kvalitetsbevist, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde og vi forventer, at du kan levere kvalitet i arbejdet til aftalte deadlines.
Du har gode samarbejdsevner og er omstillingsparat, da behovet for omprioritering af opgaver kan forekomme med kort varsel.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Dit faste tjenestested vil være i Allerød.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkstedsleder, Ian Donald Iversen telefon 2510 0686.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 09. juni 2025 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
Våbentekniker til Værksted Høvelte ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvaret, Nordsjælland,
Militær lager- og logistikoperatørlærling til Værksted Høvelte
Forsvaret, Nordsjælland,