Operations Support Wing søger faglærer til Air Mobile Protection and Recovery sektionen ved Tactical Support Squadron.
Om os
Tactical Support Squadron (TSS) består af Air Mobile Protection and Recovery (AMPR), som løser sikrings- og undsætningsopgaver i rammen af den flyoperative opgaveløsning. Desuden varetages Flyvevåbnets Survival Evasion Resistance and Extraction (SERE) uddannelser samt uddannelsen af Forsvarets Joint Terminal Attack Controllers (JTAC).
AMPR faglærersektionen er en del af TSS Operations, Capability and Exercise (OCE) Flight, som også udgør SERE sektionen.
AMPR faglærersektionen forestår uddannelse af TSS operative AMPR teams inden for en bred vifte af fagområder; sanitet, skydning, small unit tactics, signaltjeneste, feltkundskab og orienteringslære. Derudover har OCE ansvaret for studie-/udvikling indenfor AMPR- og SERE-områderne samt øvelsesplanlægning i ind- og udland.
Sektionen hører til på Flyvestation Karup, men deltagelse i øvelses- og kursusaktivitet i ind- og udland bør forventes.
Om stillingen
Du skal virke som faglærer, men med tyngde i instruktørvirket indenfor AMPR. Der er mulighed for at tilpasse opgaverne til dine interesser, i det omfang det understøtter de opgaver der ligger i planlægning og gennemførelse af AMPR uddannelserne. Du vil desuden blive inddraget i planlægning og gennemførelse af større og mindre øvelser for hele eskadrillen.
Som faglærer for AMPR støtter man også internt i flighten, så der er mulighed for at deltage i SERE uddannelse og virke som instruktør indenfor SERE-området.
Du vil varetage et fagområde der udpeges og aftales med nærmeste leder, hvor dine interesseområder og kompetencer vil blive taget med i overvejelserne. Du skal dog forvente at skulle støtte andre fagområder end dit eget.
Du vil indgå i et team bestående af fem andre befalingsmænd og fem rådighedsstillinger, hvor professionalisme og fastholdelse af et højt fagligt niveau vægtes tungt.
Du vil blive sendt på relevant efteruddannelse der giver dig værktøjerne til at virke inden for fagområdet.
Om dig
Du er en engageret og professionel i din tilgang til tjenesten.
Du har lyst til at lære og lære fra dig.
Du er god til at stå foran mennesker og undervise.
Du kan lide at være ude i alt slags vejr og har overskud til, at tage ansvar i pressede situationer.
Du behersker både dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.
Det er en fordel at have en solid baggrund inden for et eller flere af AMPR fagområder, men ikke et krav.
Du skal have en gyldig, registreret helbreds- og tandundersøgelse, samt grundvaccination. Hvis ikke, skal dette kunne gennemføres efter ansættelse.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til NATO SECRET. Du skal desuden til enhver tid kunne bestå Forsvarets fysiske basiskrav.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Dit faste tjenestested vil være Karup.
Kontakt:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Simon Tollerud på 72844793 inden for almindelig daglig tjenestetid eller osw-ot-005@fiin.dk
Spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, kontakt HR-konsulent Jim Kilbæk FPS-JJK@MIL.DK.
Ansøgningsfristen er d. 26. maj 2025. Jobsamtaler afholdes løbende. Ansættelse pr. 1. juni eller hurtigst muligt.
Du skal søge stillingen via nærværende link og du anmodes om at vedhæfte alle relevante dokumenter til ansøgning.
Forsvaret er mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søgestillingen.
Om Operations Support Wing:
Operations Support Wing er hjemmehørende på Flyvestation Karup og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Endvidere forestår Operations Support Wing uddannelser i form af Flyvevåbnets Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser.
Operations Support Wing leverer desuden administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for Operations Support Wing garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.
Fakta
Application due
26-05-2025
Start date
01-06-2025
Work hours
Position category
Position type
Militære stillinger
Workplace
Vestjylland
Workplace
Fighter Controller til vagthold ved Air Control Wing i Karup
Forsvaret, Ballerup,
Chef til Communications & Informations Systems Detachement ved Føringsstøtteregimentet i Karup
Forsvaret, Ballerup,