Demo

Logistisk sagsbehandler til Forsvarskommandoens Landdomæneafdeling

POSTED ON 4/25/2025 AVAILABLE BEFORE 5/6/2025
Forsvaret Ballerup, Full Time

Vil du spille en central rolle i udviklingen af logistikken inden for landdomænet?

Verden er i forandring, og sikkerhedspolitikken står over for nye udfordringer. Hærens tunge brigade skal være en topmoderne, slagkraftig kapacitet, der kan indsættes effektivt i nationale og internationale operationer.

Vi søger derfor en engageret og analytisk stærk sagsbehandler, der vil være en del af implementeringen af logistikenheder og kapaciteter til brigaden.

Om os
Landdomæneafdelingen er en del af Forsvarskommandoens udviklings- og planlægningsstab. Vores opgave er at implementere politiske beslutninger i landdomænet. Vi arbejder med infanterikampkøretøjer, kampvogne samt en række specialiserede kapaciteter inden for bl.a. kommunikation, logistik, efterretning og ingeniørtjeneste.

Den tunge brigade er for nuværende i fokus som en af de største materielinvesteringer i Forsvarets nyere historie og en kapacitet af særlig vigtighed for Danmarks forsvar. Derfor er et velfungerende samarbejde på tværs af Forsvarets organisation afgørende.

Stillingen er i Logistikelementet i landafdeling 2, der behandler logistiske kapaciteter på tværs af landdomænet. Elementet har 6 faste medarbejdere, alle erfarne kaptajner eller majorer.

Vi er en uformel arbejdsplads, med et godt kollegialt fællesskab, hvor der både er plads til familiemennesket og profilen der er i karrieren.

Om stillingen
Som sagsbehandler vil du få en nøglerolle i implementeringen af logistiske kapaciteter til brigaden, særligt inden for vedligeholdelsestjeneste. Du vil arbejde med operationalisering og udvikling af komplekse delprojekter i Brigadekoncernprogrammet og sikre, at vedligeholdelsestjenesten bedst muligt understøtter behovene i landdomænet.

Dine opgaver vil omfatte:
· Planlægning og implementering af logistiske kapaciteter.
· Koordinering af delprojekter på tværs af Hæren, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Etablissement og Terrænkommandoen og udviklings- og planlægningsstaben.
· Udvikling af processer for anskaffelse og implementering af brigadens kapaciteter.
· Sagsbehandling relateret til logistik og militærpoliti.

Du får bred eksponering i Forsvarsministeriets koncern og vil have gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Om dig
Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS.
Alternativt er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der er optaget på eller i gang med MMS. I så fald vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har følgende kvalifikationer:
· Erfaring fra taktisk og/eller operativ logistik.
· God forståelse for vedligeholdelsestjeneste.
· Evne til at arbejde analytisk, struktureret og selvstændigt.
· Interesse for teknologisk udvikling og operationalisering af nye kapaciteter.
· Stærke samarbejdsevner og evne til at skabe relationer på tværs af organisationen.

Derudover ser vi, at du åben og imødekommende, og ønsker at biddrage til arbejdsglæde samt et godt arbejdsmiljø. Som person er du dedikeret, engageret, initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er villig til at lære, er iderig og bryder gerne vanetænkning ved at udfordre eksisterende koncepter/doktriner og løsninger. Du sætter pris på doktrinære drøftelser og er nysgerrig på, hvilke muligheder teknologien kan have på doktrinen og organisationen ved logistiktropperne.

Du bør have et bredt kendskab til Hærens organisation, virke og opgaveløsning. Det er en fordel med erfaring fra niveau I eller II.

Det afgørende er dog, at du er nysgerrig på udvikling, analytisk tænkende og hurtigt formår at danne dig overblik et over omfattende sager, hvor du hurtigt og sikkert kan identificere de afgørende elementer.

Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Dit faste tjenestested bliver i Karup.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte oberstløjtnant Claus Asmussen Schmidt ved Forsvarskommandoens Udviklings- og Planlægningsstab på telefon 2465 5495 eller elementleder major Rasmus Andersen på telefon 2946 1999.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Helle Elgaard Peterslund Forsvarsministeriets ved Personalestyrelse på telefon 7281 9104.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 6. maj 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.

Stillingen er ledig til besættelse fra den 1. juni 2025.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Fakta

Application due
06-05-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
37 timer

Position category
Position type
Militære stillinger

Workplace
Vestjylland

Workplace

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Forsvaret

Forsvaret
Hired Organization Address Viborg, Full Time
Vil du have en alsidig stilling med et stort ansvar, som kræver selvstændig beslutningsvirksomhed og samarbejde med inte...
Forsvaret
Hired Organization Address Slagelse, Full Time
Har du faglighed, viljestyrke og professionalisme nok til at bestride en krævende stilling som opklaringssoldat i en Let...
Forsvaret
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
En af de måske mest interessant operative planlægningsstillinger er nu ledig ved Landsdelsregion Øst, der har det landmi...
Forsvaret
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
Har du lyst til at arbejde tæt på beslutningstagere i Forsvaret og bidrage til, at komplekse sager håndteres effektivt o...

Not the job you're looking for? Here are some other Logistisk sagsbehandler til Forsvarskommandoens Landdomæneafdeling jobs in the Ballerup, area that may be a better fit.