Demo

Militærjurist ved Fighter Wing reserven i Skrydstrup

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 4/30/2025
Forsvaret Ballerup, Full Time

Ønsker du en spændende udfordring som militærjuridisk rådgiver (MJUR)/Legal Advisor (LEGAD) af reserven så er en rådighedsstilling som MJUR ved Fighter Wing reserven (FW RES) i Skrydstrup måske noget for dig.

Om os
Reserven ved Fighter Wing (FW) i Skrydstrup består af ca. 80 personer. Vi varetager mange forskelligartede opgaver lige fra Force Protection, støtte til FW Security Force og støtte til FW Military Training Element med instruktører. Derudover støtter vi FW med en lang række andre opgaver, så der er mulighed for at løse mange spændende opgaver som reservist.

I FW RES sigter vi mod at opnå resultater gennem høj faglighed, et positivt arbejdsmiljø og udvikling af medarbejdere samt procedurer – medarbejderne er derfor vores vigtigste ressource. FW RES er en fleksibel og familievenlig arbejdsplads med mange typer medarbejdere.

Fighter Wing Skrydstrup udgør basen for danske kampfly. FW hovedopgave er at opretholde det danske afvisnings- og fotorekognosceringsberedskab samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte danske kampfly i luftoperationer. For at kunne holde et højt fagligt niveau deltager FW desuden løbende i en række internationale øvelser.

Om stillingen
Som MJUR vil du få en central rolle med mange, spændende og varierende opgaver. Du vil blandt andet:

  • Rådgive chefgruppen på FW RES om de nationale og folkeretlige rammer både i og uden for væbnet konflikt herunder med særligt fokus på force protection og bevogtning
  • Rådgive om mandater, direktiver og operationelle ordrer i forhold til juridiske overvejelser, humanitær folkeret (krigens love) og menneskerettigheder
  • Du fortolker og formidler mandater, direktiver, statusaftaler, tekniske aftaler og nationale bestemmelser (herunder Status of Force Agreements og Rules of Engagement), ligesom du bidrager ved opstilling af de operative retningslinjer
  • Deltage i planlægning og gennemførelse af militære operationer
  • Være med til at fremme innovation og en læringskultur
  • Understøtte samarbejde og åben kommunikation mellem forskellige afdelinger
  • Du uddanner og underviser FW personel i det juridiske grundlag for magtanvendelse og håndtering af frihedsberøvede

Som militærjuridisk rådgiver af reserven spænder dine opgaver bredt.

Stillingen slås op for en 4-årig periode, med mulighed for forlængelse. Stillingen medfører en forpligtelse til at udføre 12 ugers rådighedstjeneste i løbet af den 4-årige periode. Tjeneste ud over de 12 uger kan ske efter nærmere aftale.

Om dig
Det er et krav, at du har en juridisk embedseksamen (uddannet cand. jur.) og gerne have gennemført modul 1 i Militærmanualen, har gode skriftlige og mundtlige kommunikations- og formidlingsevner på dansk og behersker engelsk på forhandlings niveau i skrift og tale.

Du er enten hjemsendt og savner den grønne tjeneste eller er allerede tilknyttet en reserveenhed og ønsker mere tjeneste. Tidligere tjeneste i Flyvevåbnets reserve er ikke et krav. Du har et indgående kendskab til Forsvarets organisation og virke og skal samtidig interesserer dig for folkeret og national lovgivning vedr. Forsvaret.

Du er en dygtig underviser, der forstår at formidle juraen på en enkel og effektiv måde. Du har en struktureret tilgang til arbejdsopgaver, kan følge anvisninger og er desuden god til at samarbejde med kolleger.

Som person er du indstillet på at justere arbejdstider, arbejdsopgaver og øvrige forhold omkring stillingen efter behov. Du viser initiativ, bruger din faglighed samt sociale evner, og møder udfordringer med en konstruktiv indstilling.

Tjenesten ved FW RES er kendetegnet ved et relativt højt aktivitetsniveau og mange forskelligartede opgaver, så du skal have gjort op med dig selv, om du kan og vil levere minimum 10-20 dages tjeneste pr. år.

Dit engagement og din indsats er det, der vægtes højest hos os.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter den gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i staten samt aftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Danmarks Jurist- og Økonomforbund om særlige vilkår for militære juridiske rådgivere inden for Forsvarsministeriets område. I forbindelse med ansættelsen er der mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til sikkerhedsklassifikation ”HEMMELIGT” og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du skal desuden kunne godkendes til sundhedstriadens fire delelementer, som er den personlige helbredsundersøgelse, tandeftersyn, grundvaccination og forsvarets fysiske basiskrav.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte næstkommanderende for FW Reserve major Jacob Leth på telefon 42 66 61 75 eller via mail lethjacob@gmail.com.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Caroline K. Petersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 96 50.

Ansøgningsfristen er den 30. april 2025.

For at komme i betragtning til reservestillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation mener vi, at mangfoldighed bidrager til en bedre løsning på opgaverne. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Bliv en del af Forsvaret og tag fat på en spændende karriere som chef for Fighter Wing Reserve Host Nation Support. Vi ser frem til at høre fra dig!

Fakta

Application due
30-04-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
Position category
Position type
Juridisk arbejde

Workplace
Sydjylland

Workplace

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Forsvaret

Forsvaret
Hired Organization Address Viborg, Full Time
Vil du have en alsidig stilling med et stort ansvar, som kræver selvstændig beslutningsvirksomhed og samarbejde med inte...
Forsvaret
Hired Organization Address Slagelse, Full Time
Har du faglighed, viljestyrke og professionalisme nok til at bestride en krævende stilling som opklaringssoldat i en Let...
Forsvaret
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
En af de måske mest interessant operative planlægningsstillinger er nu ledig ved Landsdelsregion Øst, der har det landmi...
Forsvaret
Hired Organization Address Ballerup, Full Time
Har du lyst til at arbejde tæt på beslutningstagere i Forsvaret og bidrage til, at komplekse sager håndteres effektivt o...

Not the job you're looking for? Here are some other Militærjurist ved Fighter Wing reserven i Skrydstrup jobs in the Ballerup, area that may be a better fit.