Har du interesse inden for værkstedsledelse og godt håndværk, så søger et af ATW værksteder en engageret mellemleder som næstkommanderende.
Om os
Air Transport Wing Aalborg søger en næstkommanderende til Life Support også benævnt SUN-værkstedet. ”SUN” står for ”skærme, udrustning og nødudstyr”, og værkstedet er ansvarlig for planlagt vedligeholdelse og reparation af rednings- og nødudstyr til alle forsvarets transportfly samt T-17 propelfly, herunder bl.a. dragter, hjelme, veste, flåder, drop-flåder m.m. Derudover pakker og klargører vi person og last faldskærme.
Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto "Stærk og pålidelig - over alt" mening for Wingens medarbejdere.
Om stillingen
Som næstkommanderende ved SUN vil du blive en del af en gruppe af højt specialiserede og dedikerede medarbejdere. Fokus er først og fremmest på flyvesikkerheden, og høje standarder for kvalitet er derfor en mærkesag for SUN.
SUN-værkstedet servicerer en bred pallette af kunder, og du vil derfor naturligt få en stor kontaktflade til resten ATW, såvel foresatte som sideordnede myndigheder.
SUN-værkstedet støtter bl.a. FMI med sagsbehandling indenfor nødudstyrsområdet, og du kommer derfor til at bidrage til denne, f.eks. i form af udfærdigelse af dokumentation og procedurer, udviklingsopgaver der skal beskrives osv.
Du vil skulle bistå LD/SUN med den daglige ledelse og administration af SUN-værkstedet, herunder få ansvaret for afgrænsede opgaver i koordination med lederen. Samtidig vil der i perioder med tidspres forventes, at du kan tage værktøj i hånden og støtte i den daglige produktion.
Hvis du ikke har den relevante uddannelse, vil du skulle gennemføre uddannelsen som Nødudstyrstekniker af ca. 3 års varighed, det meste gennemføres som OJT, en slags mesterlære.
Om dig
Du er oversergent og har en sund interesse for teknik og mekanik med sans for et godt håndværk. Alternativt er du sergent, der er vurderet egnet til udnævnelse til oversergent. Du kan lide at arbejde med tekniske opgaver og du skal være villig til at efteruddanne dig inden for fagområdet; en efteruddannelse som består af flere forskellige mindre kurser, både civilt samt militært.
Du kommunikerer fornuftigt, i både skrift og tale, og du formår at udlede centrale problemstillinger og målrette dit sprogbrug i forhold til modtageren. Du kan tillige kommunikere på engelsk.
Du har et naturligt fokus på kvalitetssikring, løbende dokumentation og overholdelse af procedurer.
Du er fleksibel, proaktiv og har en udtalt ordenssans. Du er loyal over for kolleger og ledelse, og medvirker til at vedligeholde det gode arbejdsmiljø ved SUN. Desuden formår du at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer på tværs af et værksted med meget forskelligartede opgaver og højt specialiseret personel.
SUN-værkstedet opstiller personelbidrag til INTOPS og ad hoc-specialopgaver i forbindelse med INTOPS og øvelsesvirksomhed. Du skal derfor være helbredsmæssigt i stand til at deltage i INTOPS, herunder kunne honorere kravene til helbred og forsvarets basistest m.v., ligesom du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEM.
Det er ikke et krav at du er faguddannet inden for et teknisk område, men det vil være en fordel såfremt du har interesse inden for teknik og ledelse af tekniske enheder, samt at hænderne er ”skruet” rigtigt på. Erfaring med SAP/PM og general kendskab til Microsoft Office er ønskeligt da alt arbejde med og på nødudstyr registreres elektronisk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen kan du kontakte oversergent Christian Lund-Petersen ved Air Transport Wing Aalborg på mail ATW-LS-L001@MIL.DK eller på telefon 728 47561.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025 og samtaler forventes afholdt medio juni 2025. Stillingen ønskes besat pr. 27. juni 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om ATW
Air Transport Wing Aalborg (ATW) har som hovedopgave at gennemføre forsvarets transportmissioner, samt gennemfører missioner i Nordatlanten, og yder herudover støtte til det nationale beredskab, herunder politiet. ATW deltager i internationale missioner i verdens brændpunkter, og yder støtte til de øvrige værn samt NATO allierede.
Vagtholdsleder til Bevogtningen ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg
Forsvaret, Nordjylland,
Operationsspecialist til Current Operations ved Air Transport Wing Aalborg
Forsvaret, Nordjylland,