Er du en dygtig seniortekniker med passion for applikationer og kan du lide at arbejde med de nyeste teknologier, på tværs af løsninger og i samarbejde med de største teknologifirmaer? Kan du se dig selv i en enhed, med et åbent og kollegialt fælleskab? Hvis du er klar til at samarbejde og få ting til at ske - så er det måske dig, vi leder efter!
Om os
Cyberdivisionen støtter Danmarks soldater rundt om i verden, ved at sikre at kommunikation og IT fungerer, uanset om de er på en mission i ørkenen, i gang med at bekæmpe pirater i Adenbugten, eller forsvare Danmarks territorie fra et fly. Vi støtter både operativ- og administrativ IT.
Hvad kan vi tilbyde i Systemafdelingen?
Hos os er det gode arbejdsmiljø og ”Work Life-balance” i fokus, og du vil få mulighed for løbende at dygtiggøre, specialisere og videreuddanne dig. Vi skal kunne understøtte Forsvaret i både fred, krise og krig, og du vil få mulighed for at arbejde med spændende opgaver, du ikke ser andre steder. Derudover tilbyder vi dig stor jobsikkerhed, betalt frokostpause, god pension, frugtordning, fri parkering og mulighed for sociale aktiviteter, hvilket vi prioriterer som led i team-building og samarbejdsudviklingen.
Hvem er dine nærmeste kolleger?
Dine nærmeste kollegaer er en blanding af medarbejdere med både militær og civil baggrund, men flest i civile stillinger. Tilsammen udgøre vi et dygtigt fagligt team, som har ansvaret for de kundevendte serverapplikationer i Forsvaret.
I hverdagen arbejder teamet tæt sammen med kunder, andre tekniske afdelinger i Forsvaret, samt eksterne leverandører med at få implementeret og administreret forsvarets mange kundevendte serverapplikationer, som bruges af alle Forsvarets ansatte.
Om stillingen
Her er et udsnit af de forventede arbejdsområder. Du vil måske kunne spille fuldt ind på dem, mens andre kan tillæres ud fra din uddannelse og erfaringer:
- Implementering af kundevendte serverapplikationer
- Udarbejdelse af teknisk dokumentation.
- Tværgående analyser af applikationer og udformning af tværgående applikationssammenhænge
- Deltage i møder med vores eksterne leverandører
- Sparring med sikkerhedsarkitekter, Infrastrukturarkitekter, teknikere, udviklere og leverandører, for derved at få implementeret de sikreste og bedste applikationer for vores kunder
- Koordinering af incidents og changes på de applikationer der er i vores portefølje
- Bidrage til udviklingsprojekter tæt på kunder og ansatte i Forsvaret
Det er vigtigt, at du har teknisk erfaring og kan begå dig rutineret i en Microsoft infrastruktur herunder:
- Windows server 2019 - 2022
- Implementering af applikationer i en Microsoft infrastruktur.
- Erfaring med Microsoft SQL server
- Erfaring med Powershell er et plus
- Erfaring med udarbejdelse af teknisk dokumentation
- Har arbejdet med Apache/Tomcat/IIS eller lign.
Om dig
Du har erfaring med implementering af serverapplikationer og kan begå dig i en Microsoft infrastruktur. Vi ser gerne, at du har en relevant teknisk uddannelse, som f.eks. Datatekniker eller akademiker med en teknisk uddannelse, eller tilsvarende. Vi er ikke afvisende overfor autodidakte personer med den rette erhvervserfaring.
Du har evnen til, at arbejde med til tider skiftende opgaver og samtidig holde det kølige overblik, herunder binde sikkerhed, kunder og leverandører sammen.
Du får mulighed for, at arbejde med forskellige applikationer, både fra bart Canvas og hel og halvfærdige applikationer, der er bygget på teknologi, som du ikke nødvendigvis kender i forvejen.
Du skal være god til at samarbejde og sammen med de øvrige teknikere i afdelingen, udgøre en stærk teknisk enhed, der sammen kan klare selv de største tekniske udfordringer og få opgaven i mål.
Vi sætter pris på, at få forskellige mennesker til at samarbejde, med hver deres faglige og personlige specialer og tilsammen udgøre et High Performance Team. Du vil have mulighed for at bidrage til stillingen og vokse i den.
Ud over at blive ansat i en Cyberdivision i udvikling ifht. IT og mange dygtige IT folk, vil du få en spændende hverdag, hvor du kommer tæt på- og ofte i et dybere samarbejde med Forsvarets ansatte og soldater samt de mange både militærfaglige og administrative opgaver de har. Dine indspil bliver brugt helt ”up front” og du vil kunne se effekten af det. Vi tænker derfor, at du også har:
- Gode kommunikations og samarbejdsevner
- Struktureret tilgang til opgaveløsningen
- Beslutsomhed og tilpas åbenhed
- Lyst til at lære nye ting og nyt IT at kende
- Lyst til at indgå i sektionens sociale arrangementer – efter dit behov
Er du nysgerrig på, hvad vi kan i Forsvaret og vil du være en del af et team, der er fokuseret på konstant udvikling af teknologier og kompetencer, samt ønsker at skabe imponerende resultater igennem innovation, så tøv ikke med at sende din ansøgning i dag.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hvidovre.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Peter Hove på telefon 6051 5021.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.
Ansøgningsfristen er fredag den 2. maj 2025. Stillingen er til besættelse den 1. juli 2025 eller hurtigst muligt herefter. Vi indkalder løbende til samtaler.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, it og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.
Desuden bistår vores it-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.