Har du lyst til, at arbejde i en dynamisk og anderledes IT virksomhed med 20.000 brugere over hele verden? Vil du være med til at drive og sikre et forretnings- samt missionskritisk system? Så har vi en stilling til dig!
OM OS
Du bliver en del af Cyberdivisionen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som leverer IT-drift og udvikling til hele Forsvarsministeriets område. Cyberdivisionen er Forsvarets centraliserede IT-organisation, og understøtter hele Forsvaret med IT-drift og udvikling. Vi er over 600 medarbejdere, der støtter Forsvarsministeriets Koncerns 20.000 ansatte både nationalt og internationalt.
Infrastrukturafdelingen er en dynamisk afdeling med 85 faste medarbejdere, fordelt på 6 sektioner. En af de afdelinger er Remote Services, hvor vi er 22 medarbejdere, og et af områderne vi arbejder med i sektionen er Telefoni & Video. Gruppen består lige nu af 3 kolleger, og det er her vi leder efter en ny kollega, som kan hjælpe med at drive & udvikle servicen.
Vi lægger vægt på, at et positivt arbejdsmiljø og fleksibilitet er afgørende for vores medarbejderes trivsel og succes. Vi har en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. Der er også fokus på kompetenceudvikling og mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne efter dine personlige præferencer.
OM STILLINGEN
Vores kommunikationsplatforme skal understøtte den digitale og sikre kommunikation, som Forsvaret har behov for på tværs af landegrænser og kontinenter. Vi er spredt over store afstande, hvilket øger behovet for digital kommunikation. Vi er meget ambitiøse på området, og vi ønsker at udvikle i en proaktiv retning, der gør vores platform til et nøgleværktøj for opgaveløsningen. Du kommer til at arbejde i en sektion med dedikerede kollegaer, hvor du vil være med at drive og udvikle vore telefoni og videoløsninger.
OM DIG
Stillingen slås op både militært og civilt.
Søger du stilligen med civil baggrund, kan du være en teknisk løsningsdesigner inden for digital kommunikation og collaboration, eller også kunne du være den fagligt tunge Level 3 tekniker. Fælles for begge profiler er, at der arbejdes i et særdeles komplekst miljø og med højt klassificerede netværk.
Du er faglig stærk inden for driften af Cisco teknologier såsom Communications Manager, Cisco Meeting Server og Expressway, inden for Unified Communications og møderumsløsninger, gerne både cloud og on-premise løsninger, f.eks. gerne med en eller flere CCNP certificeringer f.eks. CCNP Collaboration.
Sikkerhed er for os en meget vigtig ting, hvorfor du skal have en vis erfaring med at indtænke de sikkerhedsmæssige perspektiver i din dagligdag eller de designs du leverer. Vi er pt. 3 som arbejder med området Telefoni & Video, så det er er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, du er initiativrig, har gode sociale færdigheder og en tydelig kommunikation. Vi arbejder tæt sammen om opgaveløsningen og ser gerne, at du holder overblikket og leverer en serviceminded og kvalitetsbevidst opgaveløsning.
Det er vigtigt, at du behersker dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt. Koncernsproget er dansk.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Din arbejdsplads bliver i Hvidovre.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionschef for Remote Services Jacob Olsen på telefon 21290007.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Nur Arabaci på telefon 32665916.
Ansøgningsfristen er d. 9. maj 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Stillingen er til besættelse pr. 1. juli 2025 eller snarest herefter.
Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.