Er du en erfaren ergoterapeut, der brænder for aktivitet og deltagelse - og for at bringe det i spil i forskellige og nye sammenhænge? Så er du måske vores nye kollega i Træning og Forebyggelse.
Afdelingen står over for to nye funktionsområder med behov for ergoterapeutisk faglighed
Den ene opgave består i at udvikle og drifte et tilbud til borgere med senhjerneskade efter loven om specialundervisning for voksne.
Fredericia Kommune har hidtil købt ydelserne eksternt, men har nu valgt at hjemtage opgaven. Hjemtagelsen sker pr. 1. september, og du vil derfor blive en del af udviklingsarbejdet sammen med enkelte kolleger i en dertil nedsat arbejdsgruppe.
Når tilbuddet går i drift, vil dine opgaver både omfatte undervisning på et grundforløb for målgruppen samt at sikre en koordineret indsats omkring tilbuddet – herunder visitering af borgere, opstartsamtaler og samarbejde med relevante aktører m.m.
Vi forventer at indgå et samarbejde om dette tilbud med Middelfart Kommune, som selv har varetaget opgaven i en årrække.
Den anden opgave består i at udarbejde funktionsevnebeskrivelser og arbejdspladsvurderinger for Jobcentret i Fredericia. Funktionsevnebeskrivelserne omfatter både ergonomiske forhold og borgerens mestring af hverdagslivet – hvad enten det er på arbejdspladsen eller i eget hjem.
Da ingen af de to opgaver udgør en fuldtidsstilling alene, søger vi en ergoterapeut, der har lyst til at varetage begge funktioner. Skulle du dog kun være interesseret i den ene af opgaverne, hører vi stadig meget gerne fra dig. Ring endelig og få en uforpligtende snak!
Vores arbejde tager afsæt i rehabiliteringstankegangen med ICF som begrebsramme, og vi har stort fokus på at skabe sammenhæng mellem træning, rehabilitering og øvrige indsatser omkring borgeren. Vi udfordrer løbende vores rammer og muligheder, hvilket blandt andet betyder, at vi implementerer digitale løsninger i vores indsatser, når det er muligt.
Dit kontor vil være på Sundhedshuset i Fredericia, hvor de fleste af dine kollegaer også har kontorfaciliteter.
Træning & Forebyggelse er en del af Senior og Sundhed, og vi arbejder ud fra den fælles strategi "Glæden ved gode hverdage."
Vil du vide mere
Kontakt områdeleder Renata Carlsen, 30167234 eller TR for ergoterapeuterne Camilla Hartung, 2234 3329.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Ansættelsen er på ét år med mulighed for forlængelse - stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler 25. april 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
22. april 2025.
Fysioterapeut til Træning og Forebyggelse
Fredericia Kommune, 7000 Fredericia,
Ergoterapeut til et vikariat (3 mdr.) på Hannerup Pleje og Rehabilitering
Fredericia Kommune, 7000 Fredericia,