Vil du være med til at sikre, at kernopgaven løses med høj kvalitet og faglighed i forløb visiteret til §85 Socialpædagogisk Indsats? Brænder du for udvikling, understøttelse af den fælles retning og viden, og kan du møde både borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere i øjenhøjde?
Hos os får du mulighed for at anvende og udvikle din viden indenfor det socialfaglige- og eller pædagogiske felt samt en dybdegående forståelse af psykiatri og socialt udsatte.
Som faglig koordinator vil du få ansvaret for at formidle, omsætte og implementere det faglige indhold samt understøtte både nye og igangværende forløb.
Tværfagligt arbejde i Bostøtten
Bostøtten består af fem specialiserede tværfaglige teams: Hippocampus (senhjerneskadede), Autisme, Psykiatri, Eksterne (udviklingshandikaps) samt Team Housing First (særligt socialt udsatte), der alle varetager opgaver både inden for deres speciale og på tværs af teams.
Vi er 42 medarbejdere, herunder studerende fra pædagog-, ergoterapeut- og sosu-uddannelserne i kortere- og længerevarende praktikker. Derudover tæller afdelingen en faglig koordinator og en afdelingsleder.
Vi tilbyder
En afdeling i rivende udvikling, hvor nye metoder og tilbud afprøves og udvikles. Som ny faglig koordinator får du mulighed for at sætte et stort præg på dette, og du vil derfor få rig mulighed for at afprøve både projekt-, proces- og implementeringsledelse.
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor værdibaseret ledelse og høj faglighed, grundet en høj grad af tillid og frihed under ansvar, er det bærende element.
Vi er en udviklingsorienteret afdeling i bevægelse, der sætter stor ære i at løse opgaverne med høj faglighed, troværdighed, kvalitet og ordentlighed. I stillingen vil du have den faglige ledelse af engagerede, fleksible, motiverede og inkluderende medarbejdere.
Du vil få et tæt samarbejde med afdelingslederen, hvor du har et stort ansvar for dialoger om både faglighed, drift, organisering og forløb.
Vil du vide mere
Er blevet nysgerrig på jobbet, vores afdeling og organisation, er du mere end velkommen til at kontakte afdelingsleder Lena Bergmann Berthelsen,lena.berthelsen@fredericia.dk, 2510 5598 for en uforpligtende telefonisk samtale eller aftale om kaffemøde. Send gerne en sms, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Se Fredericia Kommunes Ledelses- og Medarbejdergrundlag her: Link
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Tiltrædelse 1. juni 2025.
Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde 1. samtalerunde 10. april 2025 og 2. samtalerunde 23. april 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisations nr. og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
2. april 2025.
Autismecenter Syddanmark - Nymarksvej Adm., 7000 Fredericia,
Pædagoger med interesse for unge og voksne med autisme søges til nyt botilbud I Fredericia.
Autismecenter Syddanmark - Nymarksvej Bosted, 7000 Fredericia,