Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Bliv afdelingsleder i Børnehuset Valhalla – Skab fremtidens trygge rammer
Vi søger en engageret og fagligt stærk afdelingsleder til vores børnehave, Stillingen er på 37 timer og er ledig fra 1/6 eller snarest muligt.
Valhalla er en stor levende institution med en fast struktur i en omskiftelig hverdag, hvor medarbejderne har god mulighed for at udfolde deres faglighed.
Vi er et ledelsesteam der består af tre afdelingsledere, en souschef og en daginstitutionsleder, hvor nogle har været her længe og andre er nye. Vi er derfor i gang med at etablere et nyt samarbejde i ledelsesteamet. Vi har valgt, at vores afdelingsledere ikke har faste børnetimer på en stue, men bliver en del af praksis ved at understøtte den faglige udvikling i hele afdelingen, både i forhold til at understøtte struktur og planlægning, men også understøtte refleksion og hjælpe personalet tæt på.
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi er optagede af, at vores indsats og arbejde gør en positiv forskel for børnene. Det betyder, at du skal kunne understøtte en feedback kultur, hvor det er vigtigt at turde blande sig professionelt i hinandens praksis.
Om dig:
Du er åben, deltagende og nysgerrig. Du sikrer, at alle tager medansvar for børnene.
Du kan arbejde struktureret med at fastholde mål og indsatser, og har fokus på en fortsat udvikling af det inkluderende læringsmiljø med fokus på det enkelte barns behov, styrker og muligheder i fællesskabet.
Du ser processen før produktet, formår at skabe følgeskab, og kommunikerer tydeligt og åbent til børn, forældre og medarbejdere.
Du har erfaring fra daginstitutionsområdet og viden om, hvordan man arbejder med inkluderende børnefællesskaber.
Du er inddragende og lyttende, kan holde hovedet koldt og bevare overblikket, hvis tingene begynder at gå for stærkt.
Du har visioner og ambitioner både for dig selv og din arbejdsplads.
Om os:
Vi ser forskellighed som en styrke, der kan berige vores verden. Denne forskellighed får plads inden for rammer i stedet for regler. Vi målretter pædagogikken ud fra børnegruppen og det enkelte barns behov.
Vi prioriterer synlig og nærværende ledelse.
Vi har et stærkt ledelsesteam med forskellige kompetencer hvor der er mulighed for at udvikle dine ledelseskompetencer sammen med lederkollegaer.
Du bliver en del af et anerkendende følgeskab, som bygger på glæden ved at være sammen om kerneopgaven. Vi er engagerede, og vægter at have det sjovt samtidig med, at vi lærer og udvikler os.
Vi er normeret til 108 vuggestuebørn som er fordelt på 8 stuer og fire børnehavegrupper normeret til 88 børn samt en skovbørnehave normeret til 43 børn. Skovbørnehaven tager hver dag tager bussen ud til Lynge, hvor de har et dejligt hus, smuk natur og masser af plads til leg og bevægelse. Vi har flere dejlige legepladser på vores matrikel, der ligger mellem Holger Danskes Vej og Kong Georgs Vej.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen.
Mere information
For yderligere information se Børnehuset Valhallas hjemmeside på Børnehuset Valhalla eller kontakt leder Heidi Kristiansen på 2898 1442 for at aftale et besøg – du vil blive mødt med smil og godt humør.
Vedhæft uddannelsesbevis samt andre relevante dokumenter.
Ansøgningsfrist: 18. maj 2025.
Vi regner med at holde samtaler den 21. maj fra klokken 14.00
Afdeling: Importeret fra AD
Ansøgningsfrist: 18 May 2025
Placering: Holger Danskes Vej, 104, 2000, Frederiksberg, Danmark
Dygtig social- og sundhedsassistent søges til botilbud på Frederiksberg
Frederiksberg Kommune, Frederiksberg, 72
Dygtig social- og sundhedsassistent søges til botilbud på Frederiksberg
Frederiksberg Kommune, Frederiksberg,