Vi søger én uddannet pædagog til familiestue, 34-37 timer pr. uge.
Rosenhaven er en velfungerende institution med skønne og kompetente børn, der er fordelt på 7 familiestuer med børn i alderen 0-5 år.
Glæden for vores arbejde vil vi gerne dele med dig, og udover skønne børn, samarbejdsvillige forældre og god beliggenhed, tilbyder vi en arbejdsplads med et positivt og inkluderende arbejdsmiljø, i god faglig udvikling, og med en tilgængelig og transparent ledelse.
Vi er ca. 28 medarbejdere og ca.117 børn i alderen 0-6 år. I Rosenhaven kan du trygt udfolde dine kompetencer og pædagogiske faglighed, uanset om du er nyuddannet eller har udviklet dig gennem mange års erfaring.
Hvorfor skal du vælge Rosenhaven?
Vi søger dig som en del af vores team da én af vores søde pædagoger ønsker at skifte branche. Stuen har 18 børn i alderen 0-5 år, og du vil indgå i et tæt samarbejde med to kollegaer. En pædagog og en medhjælper der begge har flere års erfaring på området. Stuen og huset har et børnesyn hvor børnene har høj medbestemmelse, og hvor der ofte tages ud af huset på ture i nærområdet i mindre gruppe. Det er vigtigt at du trives udendørs, har overblik og vil deltage og være nysgerrig i børnenes leg. Vi ved at alle børn trives i en forudsigelig og meningsfuld hverdag, hvorfor vi syntes det er vigtigt at sætte rammen for dette.
I Rosenhaven prioriterer vi fagligheden. Derfor er der gode muligheder for at tilegne dig ny viden og vokse i din faglighed. Hvis du vil være med til at udvikle dig selv og være en del af et fagligt fællesskab, så er Rosenhaven stedet for dig.
Hvad er familiestuer?
Vi ser værdien i at have både vuggestue- og børnehavebørn på stuerne. Vi har et stort fokus på børnefællesskaber, genkendelighed, struktur og trygge rammer for det enkelte barn. Børnene spejler sig i hinanden på tværs af alder, og det er dén naturlige interesse børn har mellem sig, som Rosenhaven tager udgangspunkt i når vi taler udvikling, trivsel, læring og dannelse. Derudover er det en tryg start på daginstitutionslivet at vi har familie-stuer, og giver børn mulighed for at være sammen med deres søskende på samme stue, det betyder at mange søskendebørn er kørt ind inden de starter, da de er vant til at komme i institutionen. Vores pædagogiske ressource-syn og vores anerkendende tilgang giver plads til udvikling af barnets kompetencer i barnets eget tempo.
I Rosenhaven vil du:
Hvad ønsker vi af dig?
Hvad siger pædagogerne selv?
Jill 45 år: ”Grunden til at jeg har været i Rosenhaven i 18 år er, at jeg har haft mulighed for at udvikle min faglighed. Jeg startede som medhjælper, men blev opfordret til at tage Meritpædagoguddannelsen. Efterfølgende har der været gode mulighed for at udvikle mine pædagogiske interesser med kurser og ansvarsområder. En anden grund til at jeg er glad for mit job er, at jeg føler mig hørt og set af ledelsen. Jeg har gode kollegaer og et trygt og stærkt arbejdsfællesskab. Vi arbejder på tværs af afdelingerne, hvilket højner fagligheden da vi kan bruge hinandens viden og kompetencer”
Ida 32 år: ”Jeg har været i Rosenhaven i 5 år fordi det er et godt sted at arbejde med fokus på faglig udvikling. Ledelsen har virkelig øje for den enkelte medarbejders individuelle kompetencer. Samtidig er der også fokus på at bruge disse kompetencer på en måde som gavner fællesskabet for børn og voksne. Vi har en rar og imødekommende stemning der danner grobund for at udfolde sig fagligt i arbejdet med vores glade og mangfoldige børnegruppe.
Vi ser frem til at modtage en ansøgning fra dig hvis du er uddannet pædagog eller er ved at være færdig på pædagogseminariet. Samtaler afholdes løbende.
Du er naturligvis meget velkommen til at komme på besøg efter aftale. For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Katja Ebbesen Estimo, konstitueret leder på 28980803, eller
Morten Brix Daugberg, souschef på 28982388.
Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst. Ved ansættelse i Frederiksberg Kommune indhentes børne- og straffeattest.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Geopartner Landinspektører A/S Sankt Nikolaj Vej 8, Frederiksberg C,
Researcher til rekrutteringsvirksomhed
Centrum Personale A/S, Frederiksberg C,