Borgerrådgiver til Furesø Kommune
Vi søger dig, som kan støtte og vejlede borgerne i forhold til afgørelser samt spille vores organisation endnu bedre i mødet og dialogen med Furesøborgerne. Vi søger dig, som gennem læring, motivation og samarbejde kan bidrage løsningsorienteret til, at vi er på tæerne i vores borgerbetjening, på en arbejdsplads, hvor vores ca. 2.800 kolleger ranker ryggen.Du har juridiske kompetencer, stærke kommunikative evner, og det er ubetinget en fordel, hvis du har erfaring med, hvordan en kommune arbejder. Du vil få en rolle og et mandat, som indebærer, at du kan:hjælpe borgerne med at finde vej i vores kommunale organisation og forstå breve og afgørelser, herunder ankemulighederagere som mediator og give vejledning i forbindelse med klager og følge sagerne til dørstage imod og viderebehandle klager over kommunens sagsbehandling, medarbejderes optræden og betjening af borgere, herunder evt. diskriminationtage imod og videregive forslag til forbedring af kommunens sagsbehandling og borgerbetjening.fungere som brobygger ved en konstruktiv og lærende dialog mellem borgerne og kommunens medarbejdereunderstøtte arbejdet med Furesøs seks ledetråde for god borgerdialog og sikre god sagsbehandling og borgernes retssikkerhedskabe eller genskabe en god dialog med kommunens medarbejdere, hvis der er opstået en uenighed eller uoverensstemmelseHerudover varetager du som borgerrådgiver også kommunens whistleblowerordning. Læs mere her.Som borgerrådgiver vil du også af egen drift kunne undersøge en sag, ikke mindst hvis den er principiel, eller der er tegn på væsentlige fejl. Du er samtidig i besiddelse af solide relationelle og kommunikative evner, som gør dig i stand til at bygge bro mellem borgerne og kommunens medarbejdere. Det er helt afgørende, at du er stærk på det relationelle og kan og vil kommunikere ubesværet med borgere, ledere og medarbejdere på alle niveauer på tværs af organisationen. Du får en vigtig rolle i forhold til introduktion af bl.a. nye sagsbehandlende kolleger til forvaltningslov, god forvaltningsskik og den gode borgerdialog.For at kunne matche jobbet kommer du med en række grundlæggende kompetencer:Indgående kendskab til forvaltningsret og tværgående sagsbehandlingsregler, der følger af bl.a. offentlighedsloven, forvaltningsloven og persondataloven. Det er en desuden en fordel, hvis du har kendskab til social- og beskæftigelseslovgivningenEvne til at sætte dig ind i kompliceret juridisk stof, herunder speciallovgivningen på kommunens områderEvne til at kunne foretage konkrete juridiske vurderinger i forhold til den enkelte borgers rettigheder og forpligtelser samt den kommunale sagsbehandlingErfaring med at indgå i en politisk styret organisation, hvor der er tæt samarbejde mellem politikere, borgere og forvaltning om udvikling af kerneopgave og organisationSærdeles gode skriftlige og formidlingsmæssige evner og erfaring med undervisning.Din tilgang og arbejdsform er præget af vedholdenhed, overblik og nysgerrig undren. På det personlige plan forventer vi, at du er imødekommende, tillidsskabende og piv-dygtig til at løse konflikter og samarbejde på alle ledder og kanter i en kommune. Du skal befinde dig vel i spændingsfeltet mellem at være borgerens rådgiver og medvirke til, at organisationen på tværs af fagområder lærer af dialogen og øger bevidstheden om de problemstillinger, som er vigtige for borgerne. Borgerrådgiveren er organisatorisk placeret direkte under kommunaldirektøren. Dit mandat er stærkt og er udmøntet i en funktionsbeskrivelse. Du vil i det daglige indgå i et fagligt fællesskab med Ledelsessekretariatet, som består af byrådssekretariat, jura, kommunikation og udvikling. Du bliver en del af en attraktiv arbejdsplads med dygtige kolleger, højt til loftet og kort mellem tanke og handling. Vi har siden 2016 haft røgfri arbejdstid i kommunen og arbejder i et åbent kontormiljø i et af landets mest bæredygtige rådhuse. Furesø Byråd har i fællesskab formuleret otte ambitiøse mål for 2030. Målene sætter retning for Furesø som en bæredygtig og attraktiv kommune. Læs mere her.Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår bliver efter gældende overenskomst. Har du spørgsmål til jobbet eller organisationen, er du velkommen til at kontakte kommunaldirektør Henrik Studsgaard tlf. 7216 5100, hst5@furesoe.dk. Du kan også læse funktionsbeskrivelsen ved at klikke her.Søg stillingen senest den 4. maj. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 13. maj med 2. runde den 22. maj. Stillingen forventes besat pr. 1. august 2025. PraktiskDer indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn. Job i Furesø? Kom og vær med!I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Stillingskategori: Administration og Sagsbehandling
Afdeling:
Ledelsessekretariat
Kontaktperson:
Henrik Studsgaard
Sommerferie afløser i hjemmeplejen
Praktikanter til grøn entreprenør
Adserballe & Knudsen -
Farum, Fureso
Underviser til osteoporosetræning i Farum
FOF København og Nordsjælland -
Farum,
Praktikant søges til innovativt byggesystem
Adserballe & Knudsen -
Farum, Fureso