Der er travlt i byggesagsteamet i Furesø Kommune – og derfor udvider vi nu med endnu en studentermedhjælper. Har du lyst til at prøve kræfter med bygge- og planloven i en kommune i rivende udvikling, så er det måske dig, vi leder efter.
Som studentermedhjælper vil du fungere som en hjælpende hånd til sagsbehandlerne, bl.a. i forbindelse med dispensationsansøgninger fra lokalplaner, aktindsigtsanmodninger og screening af mindre byggesager. Du får dermed et solidt indblik i forvaltningen af bygge- og planloven i en politisk styret organisation i konstant bevægelse.
Vi forestiller os, at du er i gang med en længere videregående uddannelse og har mindst 2-3 år tilbage. Det kan være, at du læser til geograf, ingeniør, arkitekt eller lignende og har en god forståelse og interesse i offentlig forvaltning og det at arbejde i et politisk system. Vi sørger for grundig oplæring og inddrager gerne dine kompetencer fra studiet i opgaveløsningen.
Som studentermedhjælper vil du indgå i et byggesagsteam, hvor vi arbejder tæt sammen om opgaverne i en uformel omgangsform. Vi er 11 byggesagsbehandlere og 1 studentermedhjælper i dag – og med dig bliver vi 2 studentermedhjælpere i teamet. Vi er mange fagligheder som bl.a. ingeniører, konstruktører og arkitekter.
I Center for By og Miljø (CBM) er vi drevet af faglig nysgerrighed, ansvarlighed og lysten til at gøre en forskel – både for borgerne og for hinanden. Vi er ambitiøse, modige og hjælpsomme, og vi lægger vægt på åben dialog, samarbejde og fælles læring. Vi prioriterer at skabe et arbejdsmiljø, hvor vi holder det, vi lover, fejrer vores succeser – og griner sammen i hverdagen. Som studentermedhjælper bliver du en del af dette fællesskab, og vi forventer, at du har lyst til at bidrage aktivt til den kultur og ånd, vi værner om i CBM.
Din arbejdsplads vil være på rådhuset i Værløse. Vi sidder i åbne kontorer med fleksible pladser, og der er til tider mulighed for at arbejde hjemmefra.
Du kan læse mere om os på www.furesoe.dk
Arbejdstiden er 10–15 timer om ugen og kan planlægges fleksibelt i forhold til dit studie. Ansættelsen sker efter HKs overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 5. maj 2025. Vi forventer at holde samtaler kort tid derefter, og håber, at du kan starte hurtigst muligt.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte byggesagsbehandler Judith Hilligsøe på 72 16 56 87 / jdh2@furesoe.dk eller teamleder Henrik Kisbye på 72 35 54 68 / heki@furesoe.dk.
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Furesø Kommune søger en socialrådgiver, som vil og kan gøre en forskel for udsatte børn
Furesø kommune, Furesø kommune,
Borgerrådgiver til Furesø Kommune
Furesø kommune, Furesø kommune,