Demo

Ansøgningsfrist: 15. maj 2025 Børnehaveklasseleder og dansklærer til Maglegårdsskolen i Gentofte

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/15/2025
Gentofte Kommune Gentofte, Full Time

Vil du være en del af en ambitiøs skole, hvor stærke fællesskaber, høj faglighed og trivsel går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi udvider med en børnehaveklasse mere til sommer - og søger derfor en børnehaveklasseleder, der sammen med resten af vores børnehaveklasseteam skal skabe god læring, trivsel og udvikling for vores skolestartere.

Vi søger desuden en dansklærer til vores kommende 2. årgang, som - ud over at være en dygtig klasseleder, gerne må have særlig interesse for, eller erfaring med, børn med særlige forudsætninger (altså de højt begavede). Gerne vejleder.

Begge stillinger ønskes besat pr. 1. august 2025.

Et kig ind i vores skole
Maglegårdsskolen er en skole med store ambitioner - både når det gælder faglighed og dannelse. Vi ønsker at give børnene den bedst mulige start på deres skoleliv, hvor de oplever at blive mødt med nærvær, engagement og høje forventninger. Vi arbejder målrettet på at skabe trygge rammer, hvor børnene kan vokse både fagligt, socialt og menneskeligt.

Vores pædagogiske praksis er præget af nysgerrighed, systemisk tænkning og en stærk tro på fællesskabet som fundament. Vi ser det som vores opgave at klæde eleverne på til at begå sig i en kompleks og foranderlig verden - ikke kun når de forlader skolen, men også i hverdagen her og nu. Derfor prioriterer vi både relationsarbejde, kreativitet og refleksion i vores tilgang til undervisning og skoleliv.

Hvem er du? - Vi forestiller os, at du:

  • har en solid faglig ballast og tør stille krav til både elever og dig selv,
  • møder børnene i øjenhøjde og forstår, at relationer og klasseledelse går hånd i hånd,
  • trives i det professionelle samarbejde, hvor man både giver og modtager sparring,
  • er dygtig til at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn,
  • er nysgerrig, refleksiv og åben for feedback,
  • bruger leg som en naturlig del af undervisningen,
  • har blik for det enkelte barns behov og muligheder – og tror på, at alle børn har potentiale,
  • bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø og samarbejde med kolleger, ledelse og forældre.

Som børnehaveklasseleder har du desuden erfaring med – eller lyst til – at arbejde med legende læring og skabe en tryg og inspirerende start på skolelivet.

Det får du hos os
Hos os bliver du en del af et dedikeret og velfungerende årgangsteam, hvor faglighed, fleksibilitet og fællesskab går hånd i hånd. Vi er stolte af vores arbejde med Maglebarnet, og vi gør os umage for, at alt hvad vi foretager os, er med udgangspunkt heri. Børnene på Maglegårdsskolen siger selv, at de er glade for at gå i skole, og det mærker vi hver dag.

I skoleplanen for det kommende skoleår har vi flere spændende fokusområder, som vi håber, du kan se dig selv i:

  • Vi vil styrke det professionelle teamsamarbejde og rammesætte vores vejlederkultur endnu mere,
  • Vi kickstarter indsatsen omkring Compassion System Framework, som er en vigtig del af Magleånden,
  • Vi vil fokusere på, hvordan vi kan blive endnu bedre til at understøtte alle elevers deltagelsesmuligheder i det store læringsfællesskab,
  • Vi har en stærk mentorordning og en kultur præget af tillid og fleksibilitet

Vi har et stærkt trivselsarbejde i samarbejde med både forældre og pædagoger og et ambitiøst fokus på udvikling af co-teaching. Vi nyder godt af gode fysiske rammer, skønne udearealer og grønne omgivelser – og vi har en skolebestyrelse, der engagerer sig aktivt i skolens retning og værdier.

Ansættelse og opstart
Stillingerne ønskes besat pr. 1. august 2025. I Gentofte Kommune er der stort fokus på, at både nyuddannede og erfarne lærere får en god start. Derfor tilbydes du en mentor og som nyuddannet får du nedsat undervisningstimetal i de første to år. Der er et tæt samarbejde mellem skolerne, forvaltningen og Gentofte Kommunelærerforening, og vi arbejder løbende med kompetenceudvikling og videndeling.

Vi holder ansættelsessamtaler onsdag d. 21. maj fra kl. 15.30.

Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.

Vil du vide mere?
Vi inviterer dig gerne forbi til en kop kaffe og en rundvisning, så du kan mærke stemningen selv. Du er også meget velkommen til at kontakte indskolingsleder Hanne Dalbøge Søndergaard på mail hdsn@gentofte.dk eller ringe på 24646114, hvis du har spørgsmål.

Ansøgningsfrist: 15. maj 2025 klokken: 10:00

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Gentofte Kommune

Gentofte Kommune
Hired Organization Address Gentofte, Aalborg Full Time
Sådan bliver din hverdag her Når du møder ind til aftenvagten, starter du med at få overblik over dagens gang. Sammen me...
Gentofte Kommune
Hired Organization Address Charlottenlund, 28 Full Time
Ribisgården søger en uddannet pædagog, der brænder efter altid at gøre en forskel i arbejdet med vores børn og som ønske...
Gentofte Kommune
Hired Organization Address Charlottenlund, Full Time
Er du glad for at arbejde med økonomistyring, vil du gerne arbejde med data og Power Bi i en afdeling med dedikerede kol...
Gentofte Kommune
Hired Organization Address Charlottenlund, Full Time
Vores koordinator går på pension efter mange års virke og vi skal derfor nu, efter lange overvejelser, ud og søge efter ...

Not the job you're looking for? Here are some other Ansøgningsfrist: 15. maj 2025 Børnehaveklasseleder og dansklærer til Maglegårdsskolen i Gentofte jobs in the Gentofte, area that may be a better fit.