Vil du gerne udvikle dine færdigheder inden for IT-support hos et anerkendt advokatkontor? Sætter du en ære i et højt serviceniveau og vil du være med til at sikre, at dine kollegaer altid får en god brugeroplevelse? Så er det måske dig, vi leder efter til vores IT-supportteam i København.
I Gorrissen Federspiel vil du blive mødt af en hverdag fyldt med spændende opgaver og forskelligartede problemstillinger. Din hverdag kan bestå af alt fra 1. og 2. level support til opsætning af et Tour de France event eller IT-support i Højesteret.
Som på alle øvrige områder søger vi, også i IT-supportteamet, at være in a league of our own. Dette indebærer blandt andet, at vi kontinuerligt arbejder for at optimere både processer, systemer og brugeroplevelser med henblik på at understøtte forretningen.
I IT-supportteamet yder vi 1. og 2. level support til firmaets ca. 600 medarbejdere, som er fordelt på vores kontorer i Aarhus og København.
Afdelingen er bemandet fra kl. 8 til kl. 17. Uden for almindelig åbningstid skiftes vi til at supportere huset i en nødvagtordning.
Ud over opsætning og support på arbejdsstationerne, har vi det tekniske ansvar for driften af:
Vi tilbyder et attraktivt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer og en uformel omgangstone.
Vores IT-supportteam består af fem supportere og en teamleder, hvoraf fire arbejder på kontoret i København, og to er placeret i Aarhus.
Foruden supportteamet består IT-afdelingen af en IT-chef, to driftsmedarbejdere, en MS Office specialist, en databasespecialist, en IT arkitekt, en projektleder og en IT-sikkerhedsansvarlig.
Vi forestiller os, at du i dag varetager en lignende stilling, og at du har flere års erfaring med IT-support. Opgaverne vil variere, så det er essentielt, at du har teknisk indsigt og en stærk serviceorientering.
Yderligere ser vi gerne at du:
Hos Gorrissen Federspiel arbejder vi i fællesskab ud fra en vision om, at vi vil være et advokatfirma i en liga for sig. For os betyder det, at vi har de mest tilfredse klienter, som vælger os for vores dybe faglighed og vores ordentlighed. Det betyder også, at vi har de dygtigste og mest engagerede medarbejdere. Det er én af vores fornemmeste opgaver at tiltrække de mest kvalificerede talenter og sikre optimale rammer for, at vores medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og udfordrende arbejdsliv. Derfor er fleksibilitet, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til vores medarbejdere.
Læs mere om Gorrissen Federspiel som arbejdsplads Gorrissen Federspiel som arbejdsplads – Gorrissen Federspiel.
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så upload snarest din ansøgning via vores hjemmeside. Finder vi den rette kandidat, vil vi lukke stillingen inden deadline. Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT chef Niels-Jørgen Will Nielsen njn@gorrissenfederspiel.com eller Senior HR-konsulent Mette Thording met@gorrissenfederspiel.com, begge på telefonnummer 33414141.
Alle, der har et talent, kan dygtiggøre sig hos Gorrissen Federspiel. Vi vurderer såvel nuværende som kommende medarbejdere på baggrund af deres kvalifikationer og skeler ikke til social baggrund, kultur, køn, etnicitet, religion, alder, hudfarve eller seksualitet. Hos Gorrissen Federspiel opfodrer vi derfor til, at vores ansøgere ikke indsætter et billede i deres CV, da det hjælper os med at skabe en så effektiv og fair rekrutteringsproces som muligt. Vi har og ønsker en mangfoldig medarbejdersammensætning, hvorfor vi forpligter os til at skabe rammerne for en inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle ansøgere.
Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger 600 medarbejdere, heraf 330 jurister, og vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Som firma lægger vi vægt på Kvalitet, Holdånd, Ordentlighed, Værdiskabelse og Perspektiv. The extra mile har i mange år været et af vores slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kolleger – vi vil være ’In a league of our own’.
KOMBIT A/S, København,
Ecit Danmark, København,