Søger du en handelsuddannelse i en international virksomhed i vækst?
Så kan det være dig, vi leder efter hos Guldager!
Hos Guldager A/S kan vi tilbyde dig en uddannelse i et spændende og udviklende miljø med muligheder for at afprøve og udvikle dine kompetencer i samarbejde med dygtige kollegaer i vores logistikteam og kundecenter.
Hvem er vi?
Hos Guldager A/S er vi specialister i vandbehandling og korrosionsbeskyttelse, med mange årtiers erfaring samt den allernyeste viden og teknologi. Vi har et vidt forgrenet servicenet i Danmark og leverer vandbehandlingsanlæg til hele verden fra vores hovedkontor i Allerød samt datterselskaber i Belgien, Sverige, Norge, Tyskland og Schweiz.
Hvad tilbyder vi?
Først og fremmest fantastisk gode udviklingsmuligheder. Som elev vil dine arbejdsopgaver være varierende, og du får mulighed for at få indflydelse og tage ansvar, og du vil arbejde sammen med fagligt dygtige kollegaer
Eksempler på arbejdsopgaver inkluderer:
Udarbejdelse og opfølgning af købsordre
Lagerstyring
Koordinering af vareforsendelser både nationalt og internationalt
Optimering af interne logistikprocesser
Forhandling af priser og betingelser med leverandører
Der vil være masser af kontakt med vores leverandører, men også hos vores kunder, da logistik- og salgsafdelingerne kører et tæt samarbejde.
Du får gode karrieremuligheder i en branche i rivende udvikling. Det er vores mål, at vores elever får job hos os efter endt uddannelse og efterfølgende gør karriere hos os.
Du kommer til at arbejde på vores kontor i Allerød, og hvis du har lyst, giver vi dig mulighed for også at besøge vores firmaer i Schweiz og Belgien.
Daglig frokostordning og en personaleforening med sociale arrangementer, som du kan være med til at sætte dit præg på.
Dygtige og imødekommende kollegaer, der gerne videndeler, og den positive jargon er ikke til at tage fejl af.
Hvem er du?
Som person er du målrettet og ansvarsbevidst. Du kan lide at arbejde systematisk med afvekslende opgaver, og du har flair og interesse for IT. Du er serviceminded, og du har lyst til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker i et udviklende miljø.
Uddannelsens opbygning
I løbet af de 2 år veksler du mellem praktisk læring og skoleophold på din nærmeste skole.
For at blive elev hos os forventer vi, at du allerede har eller forventer at afslutte en af følgende uddannelser inden sommeren 2025:
HHX
STX, HTX, HF med 5 ugers EUS-forløb
EUX-business (kontor)
Kontakt din handelsskole, hvis du er i tvivl, om du har de rette adgangskrav.
Det vil være en fordel, hvis du har:
Kendskab til Microsoft 365.
Engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt
Ansøgning
Fortæl i din ansøgning, hvorfor du kan se dig selv som vores nye kollega. Vedlæg dit CV.
Spørgsmål
For spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Matti Cyril Pedersen på telefon 45 8140 5965.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt
Tiltrædelse: Snarest muligt
Arbejdssted: Allerød
Hjemmeside: www.guldager.com
Vi glæder os til at høre fra dig!Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.
Erfaren Dynamics 365 F&O-konsulent til Allerød og Aarhus
Datacon A/S -
Allerød, Allerød
Datacon søger talentfulde ERP-konsulenter til Aarhus og Allerød
Datacon A/S -
Allerød, Allerød
Faglitterær formidler til Allerød Biblioteker. Er du både til Cicero og Niklas Brendborg
Allerød Kommune -
Allerød,
BIM-koordinator med teknisk indsigt og digital nysgerrighed