Vil du være med til at sikre, at endnu flere vælger GymDanmark som det naturlige sted at tage en træneruddannelse? Kan du udvikle kreative løsninger, producere stærkt content og fortælle de gode historier, der engagerer foreninger og kommende trænere? Så læs videre! Vi vil elske at modtage en motiveret ansøgning og CV fra dig.
GymDanmark – specialforbundet for gymnastik og fitness – søger en kommunikationskonsulent til at styrke vores uddannelsesområde gennem målrettet og strategisk kommunikation. Du bliver en del af GymDanmarks kommunikationsteam, som består af to dygtige konsulenter, der allerede arbejder dedikeret på at brande vores gymnastik- og fitnesstilbud til idrætsforeninger i hele landet.
Som kommunikationskonsulent får du en central rolle i at brande vores træneruddannelser, skabe en sammenhængende kunderejse og udvikle inspirerende content, der engagerer foreninger og kommende trænere. Du kommer til at arbejde med alt fra strategisk planlægning til praktisk eksekvering med fokus på at understøtte GymDanmarks vision om at skabe mere aktivitet i foreningerne. Dette sker i tæt samarbejde med øvrige specialforbund i DIF.
Stillingen er på fuld tid, og du refererer til GymDanmarks vicedirektør.
Stillingen indebærer, at du er bosat i Jylland med tilstedeværelse på forbundskontoret i Brøndby ca. én gang om ugen. Du skal samtidig være indstillet på at arbejde i aftentimer og weekender i det omfang, det er nødvendigt for at løse opgaver og opretholde kontakt med frivillige og foreninger.
Ansøgningsfrist er søndag 5. januar 2025, og vi afholder første samtaler torsdag den 16. januar 2025 og anden samtaler fredag den 24. januar 2025 – begge gange i Brøndby. Ansøgning og CV sendes til Trine Merete Hagemann trh@gymdanmark.dk. Der indhentes referencer efter aftale mellem første og anden samtale. Tiltrædelse i jobbet er 1. marts 2025 – gerne tidligere, hvis muligt.
GymDanmark ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset køn, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
#J-18808-Ljbffr
Tværfaglig Projektleder til teknikentrepriser
Hoffmann A/S, Glostrup, 30
Customer Service Agent til Verisure
Verisure, Glostrup, 30