Vil du gøre en reel forskel for mennesker i en sårbar situation og være med til at sikre en korrekt og rettidig udbetaling af sygedagpenge og refusioner, så borgere får den rette ydelse til rette tid? Så har vi måske dit næste job!
Gør en forskel for både borgere og arbejdsgivere
Når du arbejder med sygedagpenge, er det ikke bare tal og systemer. Det er mennesker, der venter på, at deres sag bliver håndteret hurtigt, præcist og med forståelse. Du sikrer, at borgere og arbejdsgivere får de ydelser, de har krav på – hverken for meget eller for lidt – og det skaber tryghed for dem, der står i en svær situation.
Hos os får du faglighed, fællesskab og en vigtig rolle i at få tingene til at køre i praksis.
Det får du med dig hos os
Vi har høje ambitioner for vores faglighed – og du får masser af muligheder for at udvikle dig sammen med os.
Vi tilbyder:
Du får din egen sagsstamme og tilrettelægger selv din arbejdsdag ud fra de opgavepakker, der ligger i KSD. Det kræver overblik, ansvarsfølelse og lyst til at finde løsninger. Til gengæld får du et job med både selvstændighed og indflydelse – og mulighed for at fordybe dig i din faglighed.
Om stillingen
Du kommer til at arbejde bredt inden for sygedagpengeområdet – og vil hurtigt få et godt greb om både lovgivning og praksis.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Hvem er du?
Du behøver ikke være ekspert i sygedagpenge fra dag ét – vi klæder dig godt på. Men du skal have mod på at lære nyt og lyst til at forstå både lovgivning og menneskene bag tallene.
Det vil være en fordel, hvis du:
Vi lægger især vægt på, at du:
Du bliver en del af et lille team med stort sammenhold
Du bliver kollega med tre andre sagsbehandlere og en fagkoordinator. Vi kender hinanden godt, passer på hinanden og har både humor og faglighed som fælles grundlag. Vi hjælper hinanden, deler viden og står aldrig alene med svære sager.
Samtidig er vi en afdeling i positiv udvikling, hvor der er plads til at nytænke og forbedre processer. Har du en god idé, bliver den lyttet til. Teamet mødes også uden for arbejdstid et par gange om året.
Praktiske oplysninger
Din kommende arbejdsplads er i et moderne rådhus med en flot udsigt og en god kantine, som ligger centralt i gåafstand fra Høje-Taastrup Station.
Stillingen er på fuldtid (37 timer) med ønsket tiltrædelse den 1. juli 2025 – eller efter aftale. Vi ved godt, at det er midt i sommerferien, og derfor er vi åbne for at finde en opstart, der passer både dig og os. Det vigtigste for os er, at du får en god og tryg opstart.
Ansøgningsfrist er den 7. maj 2025
Samtaler afholdes på rådhuset den 12.- og 13. maj. Eventuelle 2. samtaler afholdes den 15. maj.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Er du blevet nysgerrig på stillingen, eller har du spørgsmål? Så kontakt os gerne. Ved generelle spørgsmål kontakt afdelingsleder Lasse Fehrenkamp på 23725105. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamkoordinator Vivi Jakobsen på 43354450.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i teamet!
Afdeling: Center for Byråd og Administration
Ansøgningsfrist: 07 May 2025
Placering: Rådhusstræde, 1, 2630, Taastrup, Danmark
Sagsbehandler til sygedagpenge Ydelse i Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune, Taastrup, Aarhus
Sommerferieafløsere til Rengøringsafsnittet i Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune, Taastrup, 45