Demo

UDVIKLINGS-/SPECIALKONSULENT TIL CENTER FOR BØRN OG VOKSNE I HØRSHOLM KOMMUNE

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/15/2025
Hørsholm Kommune Hørsholm, 46 Full Time

Er du ambitiøs på børn, unge og voksnes vegne indenfor specialområdet? Er du analytisk, kommunikativt og relationelt stærk? Arbejder du struktureret, ansvarsfuldt og målrettet, og har du lyst til at bidrage til arbejdsfællesskabet på tværs af Center for Børn og Voksnes ansvarsområder? Hvis ja, så er det dig vi har brug for som vores nye strategiske udviklings- eller specialkonsulent på det specialiserede børne- og voksenområde.

Om Jobbet

Som udviklings- eller specialkonsulent i Center for Børn og Voksne bliver du en del af Centerchefens Stab. Staben varetager opgaver med juridisk bistand, økonomi, personalerelaterede opgaver og udviklingsopgaver m.v. for hele Centret. Du får rigtig gode kolleger i Staben, og vil udover samarbejdet med dine kolleger i Staben skulle arbejde tæt sammen med Centrets ledelse, som består af 5 ledere udover Centerchefen.

Som en del af Staben vil du skulle bidrage til løsning af udviklings- og driftsopgaver i samarbejde med dine kolleger. Dette inkluderer opgaver i forhold til projektledelse, dagsordensproduktion, lovmedholdelighed, kvalitetssikring og evaluering, hvor sparring og vidensdeling er afgørende for at sikre, at vi løbende leverer den bedst mulige indsats til borgerne.

De specialiserede socialområder på såvel børne- som voksenområdet er i konstant udvikling og dækker et fagligt bredt område. Du vil derfor også skulle bistå lederne i Centret i processuelle opgaver.

Dine opgaver vil blandt andet indeholde:

  • Understøtte og drive tværgående organisatoriske og faglige forandringsprocesser. Du vil særligt skulle have fokus på at understøtte relevante ledere i at implementere og følge op på forskellige udviklingstiltag.
  • Udarbejdelse af faglige og økonomiske analyser på fagområderne i samarbejde med dine kolleger.
  • Understøtte Centerchefen i opgaver i relation til de politiske sager til fagudvalg og Kommunalbestyrelse.
  • Understøtte Centrets ledelse i projektledelse af tværgående projekter med et socialfagligt fokus.
  • Understøttelse af ledere i facilitering af processer i forhold til at sikre høj faglighed i indsatsen og bidrage med oplæg, rådgivning og sparring i forhold til strategi og implementering.
  • Bidrage til kvalitetssikring og evaluering af både udviklings- og driftsopgaver.
  • Ad-hoc opgaver. Du vil også løbende skulle løse forskelligartede opgaver, der opstår undervejs, og som kræver din faglige ekspertise og fleksibilitet.

Om dig

  • Du har en relevant uddannelse - gerne en kandidatuddannelse indenfor samfundsvidenskab, socialt arbejde eller lignende.
  • Du har erfaring med udviklingsarbejde, projektledelse og/eller socialfaglige opgaver.
  • Du har erfaring fra en politisk styret organisation og gerne kendskab til socialområdet.
  • Du har analytiske evner og lyst til at arbejde strategisk med faglig udvikling.
  • Du kan arbejde struktureret, selvstændigt og målrettet samtidig med at du trives i en uforudsigelig hverdag med mange forskellige opgaver.
  • Du er god til at kommunikere, skabe relationer og samarbejde med forskellige faggrupper.
  • Du har stærke proces- og projektlederkompetencer.
  • Du har en skarp pen og stærke formidlingsevner.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udviklende job i en kommune, der prioriterer høj faglighed og kvalitet.
  • Mulighed for at præge udviklingen af indsatser for nogle vigtige målgrupper.
  • En arbejdsplads, hvor samarbejde, vidensdeling og sparring er i centrum.
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejde.
  • En organisation med en samarbejdskultur, der bygger på ansvar, dialog og udvikling.
  • Nogle engagerede og dygtige kolleger.

Hvem er vi

Du bliver en del af en velfungerende stab i Center for Børn og Voksne. Center for Børn og Voksne har med Centerchefen i spidsen ansvaret for myndighedsområdet, PPR, Sundhedspleje, Tandpleje og botilbud på voksenområdet.

Arbejdspladsen er Hørsholm Rådhus, Slotsmarken 13, 2970 Hørsholm, hvor der er gode gratis parkeringsmuligheder. Rådhuset ligger tæt på Helsingørmotorvejen og gode forbindelser med offentlig transport.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med baggrund i din uddannelse og erfaring.

Giv os et ring eller mail hvis du vil høre mere. Du kan kontakte Centerchef Sune Blom på sub028@horsholm.dk, telefon 29363560 eller økonomikonsulent Lars Christensen på lca@horsholm.dk, telefon 21554417.

Du kan læse mere om at være ansat i Hørsholm Kommune på www.horsholm.dk/om-kommunen/job-i-kommunen/kommunen.

Ansøgningsfrist er den 14.4.2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17 og 18.


Brug link *søg jobbet* for at søge stillingen eller søg vis www.horsholm.dk/job. Du vil blive bedt om kontaktoplysninger og om at uploade CV og ansøgning.


Application due
14-04-2025
Start date
01-06-2025
Contact
Lars Christensen
Workplace
slotsmarken 13, 2970 Hørsholm

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Hørsholm Kommune

Hørsholm Kommune
Hired Organization Address Hørsholm, Full Time
Er du nyuddannet eller gammel i gårde er ikke betydningsfuldt. Men har du mod og lyst til at være med fortæller i verden...
Hørsholm Kommune
Hired Organization Address Hørsholm, Full Time
For at udvide kredsen af ansøgere genopslår vi denne attraktive stilling som sygeplejerske med tjeneste i både ældreboli...
Hørsholm Kommune
Hired Organization Address Hørsholm, Full Time
Du bliver en del af en aktiv SFO og skole med et godt fællesskab, fantastiske omgivelser, hvor vi er tæt på skov og stra...
Hørsholm Kommune
Hired Organization Address Hørsholm, Full Time
Brænder du for at arbejde i indskolingen og motiveres du af, at arbejde sammen med fagligt dygtige, engagerede kollegaer...

Not the job you're looking for? Here are some other UDVIKLINGS-/SPECIALKONSULENT TIL CENTER FOR BØRN OG VOKSNE I HØRSHOLM KOMMUNE jobs in the Hørsholm, 46 area that may be a better fit.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEVER SØGES

Hørsholm Kommune, Hørsholm, 46