Brænder du for at undervise fremtidens gastronomer, tjenere og tandklinikassistenter i naturfag og kemi?
Vi søger en dygtig merit-/folkeskolelærer, der kan undervise vores grundforløbselever og Ny mesterlæreelever i naturfag på niveau E-C og kemi på niveau C. Ydermere vil der være nogle undervisningstimer i førstehjælp og brand. Der er tale om fast fuldtidsansættelse.
Undervisningen af fremtidens gastronomer, tjenere og tandklinikassistenter foregår på Vitia, som er en af HANSENBERGs brancheskoler. Vi har særligt fokus på praksisnær undervisning, på at skabe mest mulig læring og på at øge elevernes faglighed – og gøre dem klar til at indgå i et arbejdsfællesskab. Vi har tillige et tæt og godt samarbejde med virksomheder og leverandører i branchen.
Jobbet
Du bliver en del af et lærerteam, der dækker undervisningen indenfor gastronom- og tjeneruddannelserne samt tandklinikassistentuddannelsen. Du indgår i et samarbejde med faglærerne om at udvikle, forberede og gennemføre undervisningen, så eleverne oplever en meningsfuld dagligdag i et inspirerende og udviklende fagligt miljø. Undervisningen foregår i et anerkendende læringsmiljø.
Din profil
Du har et højt fagligt engagement, lyst til at arbejde med unge – og du vil gerne være med til at skabe et spændende læringsmiljø, som fremmer elevernes naturvidenskabelige forståelse. Du har en naturlig autoritet, og du kan træde i karakter, når det er nødvendigt. Du er dygtig til at skabe stærke og værdifulde relationer – og du er god til at kommunikere. Og så har du lyst til at være en del af fællesskabet omkring eleverne.
Vores undervisere er organiserede i teams, der arbejder hen imod en stadig større grad af selvstyring.
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du er
Det vil være en fordel, hvis du har viden om bæredygtighed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid som faglærer i en tjenestemandslignende stilling med en prøvetid på to år. Løn efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 (CO10) samt pensionsordning på 18 %.
Dine forventninger til løn vil blive drøftet under samtalen.
Har du ikke allerede en erhvervspædagogisk uddannelse, skal du gennemføre Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik jf. § 12 i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 953 af 22/6 2023. Uddannelsen betales af skolen.
Tiltrædelse den 1. august 2025, eller efter nærmere aftale.
Sådan søger du
Du søger via skolens hjemmeside, www.hansenberg.dk. Send ansøgning og CV – sammen med alle relevante eksamensbeviser – senest den 28. april 2025 klokken 8.00. Vi forventer at holde samtaler fredag den 9. maj 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skolechef Kirsten Grosen på kpo@hansenberg.dk.
Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge stillingen uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund.
På HANSENBERG bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab med 250 kolleger på tre adresser i Kolding. Vi mødes i løbet af året til fællesmøder og julefrokost, og som medlem af personaleforeningen kan du deltage i forskellige arrangementer med både kolleger og familie. Der er også mulighed for at deltage i firmasport og bruge skolens fitnessfaciliteter.
Hos os er du med til at gøre en forskel for unge mennesker. Hvert år vælger flere end 3.500 elever at uddanne sig på HANSENBERG. Vi udbyder en lang række faglige uddannelser på EUD- og EUX-niveau samt HTX-uddannelsen på vores tekniske gymnasium. Fokus er rettet mod den enkelte elevs læring, faglige indsigt og dannelse.
Vores vision er at være Danmarks foretrukne skole på sit felt. Vi gør os derfor umage med at sikre, at elever, medarbejdere og erhvervsliv vælger os til. Vores daglige indsats og samarbejde hviler på skolens værdigrundlag: vi er ordentlige, modige, nysgerrige og engagerede.
Produktspecialist til Semler Agro
Semler, 6000 Kolding,
Salgsassistentelev til Nonfood - Kolding
Salling Group, 6000 Kolding,