Kildebjerget ligger naturskønt på Sanatorievej i Stouby, tæt ved Vejle Fjord.
Om jobbet og opgaverne
Kildebjerget Bo – og Beskæftigelsescenter består af et §107 midlertidigt botilbud, §84 aflastning samt §103 beskyttet beskæftigelse.
Vi søger en uddannet pædagog eller ergoterapeut til vores midlertidige botilbud, 30 -37 timer ugentligt.
Botilbuddet består af 32 værelser fordelt i tre huse, hvor seks af pladserne er aflastningspladser. Nogle borgere har eget badeværelse mens andre deles. Mange borgere er i dagtimer i STU, i praktikker i forbindelse med jobafklaring eller i beskyttet beskæftigelse.
Målgruppen er unge mennesker med varigt fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne og/eller udviklingsforstyrrelser, som ligeledes kan være ledsaget af f.eks. angst og OCD. Funktionsniveauet er svingende fra let til moderat nedsættelse både kognitivt, socialt og fysisk. Ofte flytter borgerne direkte hjemme fra deres primære omsorgspersoner og på Kildebjerget. Formålet med opholdet på Kildebjerget er at afprøve, afklare og udvikle borgerens ressourcer og kompetencer samt beskrivelser af støttebehov til valg af fremtidige boform. Borgerne på Kildebjerget er mellem 18 og 55 år, og bor gerne på Kildebjerget to til tre år, inden de flytter i egen lejlighed eller i et permanent botilbud.
Som medarbejder på Kildebjerget vil du indgå i et team på mellem fem og syv kollegaer samt varetage rollen som forløbsansvarlig for 2-3 borgere. Til at understøtte vores arbejde bruger vi ”fasekonceptet”, et redskab som er udviklet på Kildebjerget, til at synliggøre samt systematisere det pædagogiske arbejde.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:
-
Er uddannet pædagog, eller ergoterapeut og har lyst til at arbejde med borgere med funktionsnedsættelser, som har helt særlige behov. Har du tidligere arbejdet med denne målgruppe, er det en fordel.
-
Sammen med dine kollegaer er med til skabe en kultur for det faglige fundament, udvikling og afdækning af borgernes ressourcer samt arbejder for det gode psykiske arbejdsmiljø for dig og dine kollegaer.
-
Både har teoretisk og praktisk erfaring med special- og socialpædagogiske metoder og gerne efteruddannelse indenfor neuropædagogik, autisme, systemiske teorier, KRAP, LA2 og/eller psykiatriske lidelser i forhold til målgruppe.
-
Har en anerkendende tilgang til borgerne, pårørende samt evnen til etisk og faglig refleksion.
-
Har en forståelse for at dokumentation, er et vigtigt redskab i udførelsen af vores arbejde og føler dig tryg i brugen af dette.
-
Kan indgå i tværfagligt samarbejde og se fordelene ved forskellighed.
-
Er tydelig og kan bevare roen i en konfliktsituation, ved udadreagerende adfærd eller andre tilspidsede situationer.
-
Kommunikerer tydeligt, og kan give og tage imod feedback fra kollegaer, ledelse, borgere og andre, herunder også at du er åben overfor at modtage supervision.
-
Er engageret, lægger vægt på samarbejde, er loyal overfor fælles beslutninger, og har en professionel indstilling til arbejdet.
Derfor skal du vælge os
Vi kan tilbyde:
-
Arbejde hver 2. eller 3. weekend alt efter, hvad der passer dig bedst.
-
Fantastiske fysiske rammer, der lægger op til gode oplevelser med borgergruppen både inde og ude.
-
Stor indflydelse i jobbet med hensyn til den pædagogiske tilrettelæggelse og planlægning af aktiviteter.
-
En arbejdsplads med højt til loftet og stor handlefrihed.
-
En personalegruppe, hvor der er plads til både sparring og grin.
-
Et tværfagligt arbejdsmiljø med forskellige faggrupper som pædagoger, socialrådgiver, social- og sundhedsassistenter på Kildebjerget.
-
Høj faglighed og seriøs interesse for dit psykiske og fysiske arbejdsmiljø, herunder gratis tilbud om coaching, fysioterapi, kiropraktik mv. via Hedensted Kommunes sundhedsordning.
-
Skiftende arbejdstider men med fast nattevagt på stedet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.
Har du spørgsmål
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Kildebjerget Klavs Thomsen Hansen for yderligere information på tlf. 29 16 25 47, e-mail klavs.t.hansen@hedensted.dk, faglig koordinator Tanja Carstens på tlf. 20 27 85 91 eller faglig koordinator Silvia Ravn på tlf. 21 78 73 40.
Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 23. april 2025.
Der afholdes ansættelsessamtale den 28. april 2025 . Du indkaldes derfor senest fredag den 25.04 kl. 12.00.
Forventet tiltrædelse pr. 1. juni 2025 og gerne før.
Vi indhenter straffeattest.
Om os
I Voksenhandicap er vi ambitiøse på borgernes vegne og arbejder ud fra tanken om, at alle borgere kan udvikle sig. Det enkelte menneske skal have rådgivning, støtte og omsorg, der gør, at han eller hun løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.
Voksenhandicap er en del af Social Omsorg. Her arbejder vi med fem sigtepunkter for kulturudvikling.
-
Borgernes funktionsniveau gør, at de har brug for os. Vi er der altid med fuld respekt for borgeren.
-
Alle mennesker har et ønske om at klare sig selv mest muligt. Vi arbejder derfor på brug og udvikling af borgernes potentiale.
-
Alle mennesker vil opleve sig set, hørt og forstået. Vi ved, at et godt møde med borgeren indeholder meget mere end levering af en ydelse.
-
Alle medarbejdere og ledere vil den bedste udvikling. Vi ved, at nærværende og faglig ledelse tæt på praksis er udviklende.
-
Vores organisering og samarbejde er ikke borgernes udfordring. Vi skal give borgeren koordinerede og sammenhængende forløb.
-
Sammen bevæger vi mennesker.