Vil du være med til at styrke den grønne omstilling og hjælpe vores borgere og virksomheder med at sikre miljøet?
Vi søger to engagerede miljøsagsbehandlere, der brænder for at gøre en forskel – både for miljøet og for de borgere og virksomheder, vi er sat i verden for at hjælpe.
I Helsingør Kommune har vi store ambitioner på miljøets og klimaets vegne. Derfor styrker vi nu Team Erhverv og Miljø med to nye kolleger. Den ene stilling er ledig, fordi vores dygtige kollega går på pension efter mange år i kommunen. Den anden stilling er nyoprettet for at kunne følge med de mange spændende opgaver, vi står overfor, bl.a. med nye affaldstilsyn.
Vær med til at drive miljøindsatsen og den grønne omstilling i dialog med virksomhederne
Som miljøsagsbehandler får du en central rolle i dialogen med borgere og virksomheder. Du er myndighed, men også medspiller og sparringspartner. Du hjælper virksomheder med at finde de rigtige løsninger inden for lovgivningens rammer og er med til at udvikle vores tilsyn. Samtidig ønsker vi at bruge vores kontakt med virksomhederne til at skubbe på den grønne omstilling – og her bliver din faglighed og din evne til dialog afgørende.
I den ene stilling vil du desuden få ansvar for opgaver inden for varme- og energiområdet, hvor du i tæt samarbejde med Klimasekretariatet bidrager til en bæredygtig omstilling af varmeforsyningen mv.
Du får en hverdag med faglighed, variation og mening
Hos os får du en hverdag, hvor skrivebordsarbejde, virksomhedsbesøg og borgerkontakt går hånd i hånd. Afhængigt af din erfaring og dine kompetencer, kan du komme til at arbejde med fx:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med miljøsagsbehandling og virksomhedstilsyn – og gerne også med varme, spildevand eller affaldsområdet. Derudover håber vi, at du:
Det tilbyder vi dig
Du bliver en del af Natur, Miljø og Klimaområdet – et fagligt og kollegialt fællesskab på 26 dygtige og engagerede kolleger. I Team Erhverv og Miljø er vi 10 engagerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen, deler viden og spiller hinanden gode.
Vi er ambitiøse på både miljøets og arbejdsglædens vegne. Vi prioriterer faglig sparring, vidensdeling og et godt arbejdsmiljø med en uformel tone. Hos os får du også:
Derudover arbejder vi aktivitetsbaseret og med fleksible arbejdspladser indenfor området, hvilket du skal kunne trives med.
Om arbejdspladsen siger kollegerne bl.a:
Lotte: ”På min arbejdsplads er der stor respekt for det faglige, og jeg oplever en stærk tillid til vores kompetencer og evne til at prioritere opgaver ansvarligt. Balancen mellem frihed, faglighed og tillid gør det både motiverende og meningsfuldt at være en del af teamet. Samtidig bidrager hele husets uformelle og humoristiske tone til en god og afslappet stemning i hverdagen."
Stine: ”Jeg kan lide mit arbejde, fordi det virkelig er meningsfyldt. Opgaverne er meget forskelligartede, og der kommer hele tiden nye og udfordrende sager. Det gode ved mit arbejder er også, at dagene aldrig er ens. I teamet får jeg god støtte, og der er stor faglig viden og mange gode kollegaer.”
Er du nysgerrig på stillingen, eller har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os. Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling afhængigt af dine kvalifikationer. Arbejdsstedet er Center for By, Land og Vand, Stengade 59, 3000 Helsingør.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Læs mere om Helsingør Kommune på www.helsingor.dk.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 16. maj 2025. Du søger stillingen via Helsingør Kommunes rekrutteringssystem på www.helsingor.dk via knappen ”Søg Jobbet”.
Vi forventer at holde samtaler i uge 21 og 22.
Vi ser frem til at høre fra dig!
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.
Miljøsagsbehandlere søges til Helsingør Kommune
Helsingør Kommune, Helsingør, 37
Lærere og børnehaveklasseledere søges til specialskole i Helsingør Kommune
Helsingør Kommune, Helsingør, 37