Læge til introduktionsstilling i intern medicin og reumatologi på Herlev og Gentofte Hospital med ophold på Afdeling for Medicinske Sygdomme og Afdeling for Rygkirurgi, Led- og bindevævssygdomme
Job Posting for Læge til introduktionsstilling i intern medicin og reumatologi på Herlev og Gentofte Hospital med ophold på Afdeling for Medicinske Sygdomme og Afdeling for Rygkirurgi, Led- og bindevævssygdomme at Herlev Hospital
Vi har en 1-årig introduktionsstilling ledig pr. 1. juni 2025 med 6 måneders ansættelse på Afdeling for Medicinske sygdomme og efterfølgende 6 måneders ansættelse på Afdeling for Rygkirurgi, Led- og bindevævssygdomme.
Afdeling for Medicinske Sygdomme varetager specialerne lungemedicin, endokrinologi, geriatri og infektionsmedicin. Derudover har afdelingen det lægelige ansvar for modtagelse og behandling af patienter i den medicinske Akutmodtagelse. Du vil blive tilknyttet et af vores 4 specialer i dagtid udenfor vagt efter nærmere aftale.
I vores Akutmodtagelse vurderes og behandles patienter med et meget bredt og varieret udbud af sygdomme. I afdelingens sengeafsnit arbejder vores læger på alle uddannelsesniveauer under supervision af de tilknyttede speciallæger. Hvad enten du har vagt eller almindelig dagfunktion, vil du opleve at arbejde i teams med fokus på hurtig diagnostik og behandling – og med høj faglig standard, sammenhængende patientforløb, uddannelse og supervision som væsentlige omdrejningspunkter.
Dit arbejde vil primært bestå i akut medicinsk udredning og behandling i Akutmodtagelsen. Du vil gå stuegange i et af vores sengeafsnit og der er mulighed for ambulatoriefunktion. Du vil indgå i 8-skiftet vagt i 2-holdsdrift.
Afdelingen for Rygkirurgi, Led -og Bindevævssygdomme (RLB) er Region Hovedstadens eneste reumatologiske afdeling/klinik og omfatter desuden en stor rygkirurgisk funktion.
De reumatologiske opgaver varetages på 3 udefunktioner og Rigshospitalets 2 matrikler. Funktionen på Frederiksberg varetager elektiv og subakut udredning og behandling af reumatologiske patienter på hovedfunktionsniveau i planlægningsområde Midt og Byen, Region Hovedstaden. Desuden har matriklen regionsfunktion i gigt- og bindevævssygdomme.
Den reumatologiske funktion på Frederiksberg Hospital består af en gigtklinik med et samlet fremmøde på ca. 210 patienter dagligt. I gigtklinikken ses et bredt udsnit af inflammatoriske reumatologiske patienter.
Dine opgaver vil være superviseret varetagelse af udredning -og behandling af ambulante gigtpatienter. Vi har to speciallæger sat af til daglig supervision.
Afdelingen for Rygkirurgi, Led -og Bindevævssygdomme er kendt for et højt forskningsniveau, så er du interesseret i forskning, er der også mulighed for dette. Vi har daglig morgenundervisning i forbindelse med morgenkonferencen.
Dagarbejdstiden er fra 8.00-15.24 på hverdage. Der er ingen vagt tilknyttet funktionen i dette halvår.
Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden: https://www.frederiksberghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/led-bindevaev-og-ryg/Sider/default.aspx
Stillingen vil således give dig en bred introduktion til det intern medicinske område og samtidig mulighed for at blive introduceret til det reumatologiske speciale. Vi prioriterer i den forbindelse gode patientforløb, godt arbejdsmiljø og uddannelse højt.
Vi forventer et fagligt engagement, og at du bidrager til at fastholde vores gode arbejds- og kollegiale miljø på afdelingerne.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Uddannelsesansvarlig overlæge Signe Frøssing, mail: signe.marie.brier.froessing.01@regionh.dk , tlf: 2964 3924
Ansøgningsfrist: Send ansøgning med cv samt kopi af autorisation via nedenstående link senest mandag d. 14. april 2025
Ansættelsessamtaler afholdes d. 25 april kl 13-15 på Herlev-matriklen.
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library
Not the job you're looking for? Here are some other Læge til introduktionsstilling i intern medicin og reumatologi på Herlev og Gentofte Hospital med ophold på Afdeling for Medicinske Sygdomme og Afdeling for Rygkirurgi, Led- og bindevævssygdomme jobs in the 2730 Herlev, area that may be a better fit.
We don't have any other Læge til introduktionsstilling i intern medicin og reumatologi på Herlev og Gentofte Hospital med ophold på Afdeling for Medicinske Sygdomme og Afdeling for Rygkirurgi, Led- og bindevævssygdomme jobs in the 2730 Herlev, area right now.