Demo

Vil du være med til at fremstille innovative behandlinger til kræftpatienter

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 6/10/2025
Herlev Hospital 2730 Herlev, Full Time
Er du bioanalytiker eller laborant med et ønske om at gøre en meningsfuld forskel for kræftpatienter? Så er du måske den vi leder efter til vores Celleterapienhed hos Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK). Vi søger en bioanalytiker eller laborant med ansættelse pr. den 1. august 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er på 37 timer om ugen. Arbejdstiden kan forventes at være til klokken 16.00 to dage om ugen, mens arbejdstiden de øvrige dage er fleksibel og aftales med teamet.

Hvem er vi?
Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) er et førende internationalt forskningscenter, dedikeret til at udforske og udnytte immunologiens muligheder i kampen mod kræft. Vi kombinerer innovativ grundforskning med kliniske studier for at udvikle banebrydende behandlinger, der aktiverer patienternes eget immunsystem til at bekæmpe kræftceller.

Bliv en del af vores dedikerede team!
Celleterapienheden er ansvarlig for fremstillingen af lægemidler til kliniske forsøg i overensstemmelse med gældende GMP/ATMP-standarder. Arbejdet foregår i moderne, klassificerede renrumsmiljøer af klasse B og C. Hos Celleterapienheden bliver du en del af et passioneret og kompetent team, der arbejder sammen for at optimere kræftbehandlingen. Vores team består af 10 dygtige og engagerede kollegaer. Sammen udgør vi en tværfaglig enhed, hvor alle bidrager med deres ekspertise og idéer. Vi værdsætter samarbejde, fælles ambitioner og en god stemning i hverdagen – fordi vi ved, at det er grundlaget for at opnå de bedste resultater. Hos os bliver du en del af et dynamisk og internationalt miljø, hvor vi samarbejder om et fælles mål om at gøre en reel forskel for kræftpatienter.

Hvad indebærer jobbet?


  • Som en del af vores produktionsteam spiller du en central rolle i fremstillingen af lægemidler til kliniske forsøg. Dine arbejdsopgaver omfatter:
  • produktion af avancerede cellebaserede terapier som tumor-infiltrerende lymfocytter (TIL), genetisk modificerede T-celler (fx CRISPR-KO, CAR-T, eller TCR-T) samt peptidvacciner
  • omhyggelig håndtering og præparering af blodprøver og blodceller med fokus på kvalitet og præcision
  • isolering og nedfrysning af immunceller, der bruges til vigtige forskningsprojekter
  • udførelse af molekylærbiologiske analyser som ELISA, PCR og flowcytometri i forbindelse med kvalitetskontrol af immunprodukter
  • bestilling, modtagelse og lagerstyring af nødvendige materialer
  • dokumentation af procedurer i overensstemmelse med GMP-standarder samt miljømonitorering og verificering af renrum.
Hvem leder vi efter?

Du er vores ideelle kandidat, hvis du:


  • er uddannet bioanalytiker eller laborant med en struktureret og ansvarsbevidst tilgang til dit arbejde
  • har erfaring med GMP, celledyrkning eller aseptisk arbejde i renrum – eller er klar til at lære det
  • trives i et miljø, hvor samarbejde og kommunikation er nøglen til succes
  • er både detaljeorienteret og ambitiøs med en passion for at skabe resultater, der gør en orskel.
Hvorfor vælge os?

Du får


  • et arbejde med mening – du bliver en nøglespiller i behandlingen af kræftpatienter
  • et inspirerende og udviklende miljø med dygtige kollegaer, der deler din ambition
  • mulighed for faglig og personlig udvikling, inklusiv spændende kurser og ansvarsområder
  • fleksible arbejdstider og fokus på det gode arbejdsmiljø.
Vil du være med til at gøre en forskel i behandlingen af kræftpatienter ved at fremstille innovative lægemidler til kliniske forsøg? Send din ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig.

Yderligere information og ansøgning.
Du kan finde mere information om Nationalt Center for Cancer Immunterapi (CCIT-DK) på vores hjemmeside: www.herlevhospital.dk/ccit-denmark.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Majken Holm på telefon 38 68 93 29 eller via e-mail: majken.holm@regionh.dk

Ansøgningsfrist.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 18. maj 2025 via det angivne link. Der afholdes samtaler med kvalificerede kandidater i uge 21.

Din ansøgning skal indeholde et CV og dokumentation for din relevante uddannelse. Ansøgningen sendes online.




Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Herlev Hospital

Herlev Hospital
Hired Organization Address 2730 Herlev, Full Time
Jobbet Vi søger en hospitalsfysiker til varetagelse af såvel praktiske hverdagsopgaver som regulatoriske opgaver som afr...
Herlev Hospital
Hired Organization Address 2730 Herlev, Full Time
Ønsker du at blive en del af vores dygtige uddannelsesteam inden for det medicinske område på Herlev og Gentofte Hospita...
Herlev Hospital
Hired Organization Address Herlev, 39 Full Time
A clinical position as consultant of Clinical Physiology and Nuclear Medicine at the Department of Nuclear Medicine at C...
Herlev Hospital
Hired Organization Address Herlev, Middelfart Full Time
Jobbet Vi søger en hospitalsfysiker til varetagelse af såvel praktiske hverdagsopgaver som regulatoriske opgaver som afr...

Not the job you're looking for? Here are some other Vil du være med til at fremstille innovative behandlinger til kræftpatienter jobs in the 2730 Herlev, area that may be a better fit.