Job Posting for Brænder du for grøn madlavning? Bliv frivillig underviser for børn (6-9 år)! at Herning Børnehøjskole
Kunne du tænke dig at kaste dig ud i en grøn og smagfuld rejse i køkkenet? Hjælp 8-10 børn med at snitte, hakke, samarbejde og tænke kreativt, mens I sammen skaber lækre retter med to til tre andre frivillige.
Hvis svaret er JA, starter forårskurset op i Madmission for 0.-2. klasse (6-9-år) i uge 8, tirsdag den 18. februar 2025, og afslutning i uge 18, tirsdag den 29. april 2025, 10 gange, kl. 16.00-18.00. Der holdes fri i påskeferien.
Beskrivelse af din opgave:
Som frivillig på vores kursus "Madmission" får du en unik mulighed for at arbejde tæt sammen med børn og to til tre andre engagerede frivillige om at skabe en fantastisk oplevelse i køkkenet. Du vil spille en central rolle i at vejlede og inspirere børnene, når de udforsker forskellige råvarer og lærer at håndtere dem korrekt. Sammen med resten af teamet vil du planlægge og gennemføre aktiviteter, hvor børnene tilbereder spændende grønne retter til fællesspisning.
Dine opgaver vil derfor inkludere:
At støtte og guide børnene i køkkenet, så de får en sjov og lærerig oplevelse.
At hjælpe med at organisere og afvikle aktiviteterne på kurset, herunder madlavning.
At sørge for, at alle børnene er trygge og har det sjovt undervejs.
At være med til at skabe en hyggelig og kreativ atmosfære, hvor børnene kan udfolde deres fantasi og lære nye færdigheder.
At deltage i oprydningen efter hver session, så køkkenudstyr, materialer og arbejdsområder er rengjorte og klar til næste gang.
Du kan læse mere om Madmission, de andre fag og Herning Børnehøjskole her
Hvad får du?
Som frivillig underviser på Herning Børnehøjskole bliver du en del af et dynamisk fællesskab, hvor vi sammen skaber sjove og meningsfulde oplevelser for børn fra 3. til 6. klasse. Du får værdifuld erfaring med undervisning og arbejder tæt sammen med andre engagerede frivillige. I trygge rammer og sammen med de øvrige frivillige og forstanderen får du mulighed for at udvikle både dine faglige og personlige færdigheder, hvilket kan styrke dit selvværd, din selvtillid og dit velvære. Vi lover ægte højskolestemning med fællessamlinger, fællesspisning og fællessang – alt sammen i selskab med en masse skønne børn og voksne!
Hvem er vi?
Herning Børnehøjskole er en del af Herning KFUM og KFUK – et inkluderende fællesskab for børn og unge, der kombinerer et lokalt nærvær med et globalt udsyn. Vi tror på, at alle børn og unge har en vigtig rolle at spille, og at de fortjener at føle sig håbefulde og betydningsfulde. På Herning Børnehøjskole hylder vi mangfoldighed og værdsætter den rigdom, der kommer fra forskellige baggrunde, perspektiver og kompetencer – alt sammen for at skabe et fællesskab, hvor alle kan trives og vokse. På Børnehøjskolen møder man højskolens tanker om fællesskab, værdighed og dannelse ud fra et folkekirkeligt ståsted.
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt.
Send os en besked via. kontaktformularen "Kontakt Oganisationen" eller brug vores formular her. med et par ord om dig selv og din motivation for at være med.
Når du er tilmeldt, vil vores forstander, tage en snak med dig enten over en kop kaffe eller via telefonen. Der vil også være løbende opstartsmøder for de nye frivillige.
Vi ser frem til at have dig med på holdet og skabe noget både fantastisk og meningsfuldt sammen!
Du kan læse mere på vores hjemmeside og finde os på Facebook og Instagram . Husk at like os for at få opdateringer og nyheder!
Kontakt Organisation
På frivilligjob.dk finder du frivilligt, ulønnet arbejde.
Frivilligt arbejde er for alle – og frivilligjob.dk opfordrer derfor alle uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge.
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library
Not the job you're looking for? Here are some other Brænder du for grøn madlavning? Bliv frivillig underviser for børn (6-9 år)! jobs in the 7400 Herning, area that may be a better fit.
We don't have any other Brænder du for grøn madlavning? Bliv frivillig underviser for børn (6-9 år)! jobs in the 7400 Herning, area right now.