Trives du i projektarbejde på tværs af fagligheder? Har du ambitioner om at gøre en forskel for klimadagsordenen? Motiveres du af at få ting til at lykkes på tværs af interesser, udgangspunkter og fagligheder? Så er du måske vores nye projektleder.
I Herning Kommune arbejder vi ambitiøst, helhedsorienteret og tværfagligt med klimadagsordenen. Derfor har vi organiseret klimaarbejdet som et program, hvor otte projektgrupper arbejder på tværs af fagligheder og forvaltninger med klimaplanens indsatsområder. Du vil blive en del af dette arbejde.
De første år vil du primært skulle være Herning Kommunes projektleder på EU-projektet LIFE ACT. Formålet med projektet er at accelerere implementeringen af de kommunale klimaplaner. Projektet er støttet af EU’s LIFE program, og ACT er en forkortelse af Action for Climate Transition. Projektet er et nationalt partnerskab, der vil sætte yderligere fart på klimahandling i hele Danmark.Et stærkt team og spændende udfordringer indenfor klimaområdet
Du bliver en del af en afdeling med meget forskellige kompetencer og uddannelsesbaggrunde; for eksempel antropologi, kommunikation og statskundskab. Vi udvikler og lærer sammen, sparrer med hinanden dagligt og deler åbent, både når det går godt, og når det er svært. Vi kører projekter for hele organisationen og er ikke bange for at springe ud i nye opgaver – også selv om vi i udgangspunktet ikke ved, hvordan de skal løses. Vi trives med at arbejde både i det komplicerede og det komplekse. Der er højt opgavetempo, højt humør og plads til fordybelse.Din rolle i LIFE ACT
LIFE ACT indeholder både forebyggelse af klimaforandringer, klimatilpasning og synergier mellem de to områder. Projektet består af 11 arbejdspakker, hvor Herning Kommune deltager i fem af arbejdspakkerne: Omstilling af land- og skovbrug: Pyrolyse og biokul, Vedvarende energi og energibesparelser: Strategiske energiplaner, Synergier og merværdier: Helhedsorienteret arealanvendelse, Helhedsorienteret vandhåndtering: Højtstående grundvand samt stigende temperaturer, hedebølger og tørke: Håndtering af tørke og hede.
Udover den overordnede projektledelse vil du primært komme til at arbejde med indsatser indenfor strategisk energiplanlægning og helhedsorienteret arealanvendelse. Her vil du komme til at indgå i to projektgrupper under klimaplanen og dermed i et tæt samarbejde med de fagmedarbejdere, som arbejder med opgaverne samt programchefen for klimaplanen.Dine primære opgaver vil være
Da LIFE ACT har snitflader til flere andre indsatser i Herning Kommunes klimaplan, kan du komme til at indgå i andre opgaver og projekter i klimaplanen, afhængig af din profil – for eksempel arbejdet med at implementere Aftale om et Grønt Danmark.Ansvar og bredt samarbejde
Mange forskellige baggrunde kan være nyttige i jobbet. Det vil være en klar fordel, hvis du har projektledelseserfaring, så det ikke er første gang, du skal være den, der går foran og skaber samarbejder på tværs af organisationer. Det er vigtigt, at du er god til at se muligheder, men lige så vigtigt, at du er god til at sikre, at opgaverne bliver afsluttet.
Vi søger en projektleder som:
Vi vil især fremhæve, at du sammen med os får
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er forankret i Direktionssekretariatet i Direktionens Stab, og der må forventes tæt samarbejde på tværs i organisationen.
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Du er velkommen til at kontakte Programchef Mette Damkær på mail dstmd@herning.dk eller telefon 21 33 02 70 eller Underdirektør Thomas Herskind på mail thomas.herskind@herning.dk eller telefon 20 46 94 82, hvis du ønsker yderligere oplysninger.Ansøgningsfrist
Stillingen ønskes besat senest i starten af august 2025. Ansøgning fremsendes senest den 8. maj 2025, og samtaler afholdes tirsdag den 20. maj og mandag den 26. maj 2025.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive bedt om at gennemføre en personprofil/test, ligesom der eventuelt gives en case i forbindelse med samtalen.Om Herning Kommune
Herning Kommune er altid på udkig efter nye muligheder, og hvor der ikke er langt fra idé til handling. Vi har modet til at tænke stort og gå nye veje. Kommunens styrkepositioner inden for erhverv og events hegnes ind af et stærkt foreningsliv, masser af smuk natur og trygge lokalsamfund.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Projektleder til klimaindsatser i Herning
Herning Kommune, Herning,
Sygeplejerske til Akut Teamet, Herning Kommune
Herning Kommune, Herning,