Demo

Erfaren AC-konsulent til reformstorm i Ældre og Sundhed

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 4/28/2025
Hillerød Kommune Hillerød, Full Time

Brænder du for at arbejde med forandringer og understøtte Ældre og Sundheds implementering af ældrereformen og sundhedsreformen sammen med dygtige kolleger? Kan du sikre fremdrift, arbejde projektorienteret og er du eminent til at samarbejde? Så er du måske vores nye konsulent i Fællessektionen i Ældre og Sundhed.
Om stillingen og de vigtigste opgaver
Ældrereformen
Hillerød Kommune er, som alle andre kommuner, i fuld gang med at forme implementeringen af ældrereformen og særligt lige nu – ældreloven. Vi har allerede en dygtig projektleder –men vi har brug for flere kræfter til at være med til at sikre den fulde implementering af hele reformen.

Nogle af de opgaver som du får ansvar for, er

  • Udrulning af ældreloven fra august 2025 og de kommende år - implementering, tilpasning og konsolidering
  • Indgå i projektledelsen af det fortsatte arbejde med ældrereformen
  • Udviklingsproces i Visitation og Hjælpemidler, hvor myndighedsarbejdet og rollen er under forandring ift. ældreloven. Der hentes ekstern bistand til processen.
  • Indgå i samarbejdet med de private leverandører af helhedspleje
  • Opgaven består i at bistå leder af Visitation og Hjælpemidler i processen
  • Brugertilfredshedsundersøgelser og opfølgning på indsatser samt det nye ældrelovstilsyn
  • Lokalplejehjem, hvis dette besluttes politisk bl.a. i samarbejde med konsulent for plejehjemmene.

Sundhedsreformen
Hillerød Kommune har i dag en særlig rolle sammen med Nordsjællands Hospital ift. betjening af den sundhedsfaglige klynge på vegne af de otte kommuner i Nordsjælland. Det giver et særligt indblik i de processer, som er igangsat i forbindelse med sundhedsreformen.

Det går stærkt lige nu. Det forventes, at der træffes afgørende beslutninger om økonomi og snitflade i opgavedelingen mellem region og kommuner. Der ligger et stort arbejde forude med at indgå aftaler og strategisk vurderer, hvordan Hillerød Kommune og de andre kommuner i Nordsjælland bedst stiller sig.

Du får bl.a. til at opgave, at

  • Indgå i tæt samarbejde om at understøtte direktør og forventeligt borgmester i deres deltagelse i bl.a. sundhedsråd og øvrige fora, som har tilknytning til nærsundhedsplan og sundhedsrådet i Nordsjælland
  • Betjene og være med til at sikre koordinering og sammenhæng i indsatser og udmeldinger på tværs af de otte kommuner i Nordsjælland
  • Flere opgaver er ikke definerede endnu, men du får sammen med kolleger en nøglerolle i at skabe overblik og sikre fremdrift – og ikke mindst rettidig kommunikation til de driftsenheder i Ældre og Sundhed, som skal afgive opgaver til Region Øst.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med de kolleger, som arbejder med ældrereformen og sundhedsreformen.
Det forventes, at du som minimum har viden og netværk fra ældre- og/eller sundhedsområdet.

Øvrige opgaver

  • Udarbejdelse af politiske sager
  • Udarbejdelse af oplæg bl.a. til afdelingschefen for Ældre og Sundhed
  • Øvrige opgaver i Fællessektionen.

Din stilling formes ud fra de kompetencer og erfaringer, som du bringer med dig.Vigtige kompetencer for at lykkes i stillingen
For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du

  • Har projektledelseserfaring og er en dygtig facilitator
  • Kan bringe dit netværk i spil, og dine stærke relationelle kompetencer bidrager med nye netværksmuligheder
  • Selvstændigt kan drive opgaver og processer frem
  • Lytter og inddrager
  • Er god til at kommunikere – både i tale og på skrift
  • Ser nye muligheder og er handlekraftig
  • Har et godt strategisk blik og overblik
  • Kan kunsten at samarbejde på tværs
  • Har erfaring fra en politisk organisation og med at skrive til politisk niveau
  • Kan opbygge relationer og bringer humor og lethed ind i opgaveløsningen.

Hvem er vi
Du bliver kollega med ti mennesker med stærk faglighed og stort engagement inden for sundhed og ældre. Vi spænder vidt aldersmæssigt, anciennitetsmæssigt og uddannelsesmæssigt. Du vil være en del af Fællessektionen på Hillerød Rådhus og have reference til afdelingschefen for Ældre og Sundhed.
Vi har et godt socialt miljø og en uformel omgangstone.
Vi sidder i storrum, men har lokaler til møder, fordybelse, telefonsamtaler mv. Vi arbejder fleksibelt, og der er mulighed for hjemmearbejde.Dette kan vi tilbyde
Ud over en attraktiv arbejdsplads med højt til loftet og stor mulighed for at præge jobbet, så bliver du også del af en værdibaseret organisation, hvor vi lægger vægt på værdierne TITO – Tillid, Interesse, Tid og Omsorg.

Hillerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland med ca. 56.000 kr. indbyggere, og fordi vi er en udviklingskommune, har vi konstante ambitioner om et højt kvalitetsniveau.

Det betyder, at vi kan tilbyde en spændende og udviklende arbejdsdag og et tæt samarbejde med de gode kolleger i Fællessektionen og på tværs af de andre afdelinger i Hillerød Kommune.

Der er røgfri arbejdstid i Hillerød Kommune og mulighed for en times bevægelse om ugen i arbejdstiden sammen med kolleger.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er til besættelse den 1. august 2025.

Arbejdsstedet er Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, Hillerød.Ansøgningsfrist
28. april 2025 og du sender din ansøgning inklusiv relevante bilag via linket.
Vi forventer at holde første samtale den 7. eller 8. maj 2025 og anden samtale den 14. maj 2025. Til anden samtale vil der være en case, der skal løses.Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere på Hillerød Kommunes hjemmeside om vores værdier, politikker og strategier. Det forventes, at du har orienteret dig i relevant materiale.Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef i Ældre og Sundhed, Malene Størup på telefon 72 32 34 00 / mobil 2514 17 98. Du kan også kontakte chefkonsulent, Christian Blaase Johansen på telefon 72 32 34 12 eller chefkonsulent Lone Hallengreen på telefon 72 32 34 16.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Ansøgningsfrist
28. april 2025

Tiltrædelse
1. august 2025

Kontakt
Afdelingschef Malene Størup, telefon 72 32 34 00 / mobil 2514 17 98

Arbejdssted
Ældre og Sundhed

Ansættelsesforhold
37 timer

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Hillerød Kommune

Hillerød Kommune
Hired Organization Address Hillerød, Full Time
Vi søger undervisere i dansk som andetsprog til faste stillinger med tiltrædelse 1. august 2025. Der er tale om 2 fuldti...
Hillerød Kommune
Hired Organization Address Hillerød, Full Time
Brænder du for biblioteker, læsning og kulturformidling til børn og deres voksne? Er du kreativ og elsker at udvikle leg...
Hillerød Kommune
Hired Organization Address Hillerød, Full Time
Kompetencecenter Vest (KCV) er Kormarkskolens specialklasserække for normaltbegavede elever med specifikke vanskelighede...
Hillerød Kommune
Hired Organization Address Hillerød, Full Time
Ansøgningsfrist d. 28. april 2025 Kompetence Center Vest (KCV) er Kornmarkskolens specialafdeling for normaltbegavede el...

Not the job you're looking for? Here are some other Erfaren AC-konsulent til reformstorm i Ældre og Sundhed jobs in the Hillerød, area that may be a better fit.