Er du uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har du erfaring med sagsbehandling og myndighedsarbejde på voksenområdet?
Så kunne det være dig vi søger. Vi arbejder på et område der er i konstant bevægelse og i Holbæk Kommune, har vi politisk opbakning til det gode sagsbehandlerarbejde med fokus på hyppige og systematiske opfølgninger til gavn for borgerne og for at sikre den rette indsat. Vi arbejder med fokus på borgernes ressourcer, selvstændighed og progression. Samtidig arbejder vi med et Holbæk uden hjemløshed via vores Housing First indsats. Med blandt andet afsæt i det, er det en politisk prioritering at styrke området ved at ansætte flere dygtige sagsbehandlere.
Som myndighedsafdeling bliver vi naturligt en del af mange udviklingsdagsordner – vi samarbejder blandt andet meget om Recovery-orienteret rehabilitering, Den Kommunale Ungeindsats og sammen med hele Holbæk Kommune om sammenhængende borgerforløb på tværs af kerneområder til gavn for borgerne.
I Myndighed arbejder vi med en bred vifte af servicelovens bestemmelser. Vi kan tilbyde et stort kompetenceområde inden for sagsbehandling – og dermed et alsidigt job.
Vi er en afdeling, der for nuværende servicerer ca. 1550 borgere med behov for forskellige støtteforanstaltninger, der går fra hjælp til struktur i hverdagen til omfattende botilbud. Vi er ikke delt op i paragraffer, men kan sidde med særområder. Vi deltager også som møderepræsentant for det sociale område i Kommunernes Rehabiliteringsteam.
Vores arbejde ift. at understøtte borgeren bedst muligt kræver både kontakt med borgere, pårørende, andre kerneområder og botilbud. Dette kræver stærke formidlingskompetencer, både skriftligt og mundtligt, i mødet med borgeren og i den efterfølgende sagsbehandling. Herunder voksenudredninger, og afgørelser. Vi er nået langt med implementering af VUM 2.0 og er i proces med genoplysning af de resterende borgersager.
Vi er gode til at understøtte hinanden og ved, at ingen kan alt, men sammen kan vi meget.
Du vil sammen med resten af SIOU og det voksenspecialiserede område arbejde for at skabe forudsætningerne for, at voksne kan leve et meningsfuldt liv med udvikling, fællesskaber og udfoldelsesmuligheder.
Vi tilbyder:
Hvem er vi:
Vi forventer at du:
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, og ud fra dine kvalifikationer.
Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, kan du ringe til faglig koordinator Naja Olsen 7236 7502.
Ansættelse senest den 1. august 2025.
Ansøgningsfrist den 5. maj 2025.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.