Demo

Head of Sales

HumanTrust A/S
Central Denmark Region, Denmark Full Time
POSTED ON 4/25/2025 CLOSED ON 4/26/2025

Job Posting for Head of Sales at HumanTrust A/S

HumanTrust søger for Høj Nordic Marine Contractor.


Vil du være en del af en teknisk specialiseret virksomhed med en markant markedsandel, et godt ry i branchen og et meget højt fagligt niveau? Som Head of Sales i Høj Nordic Marine Contractor er du med til at realisere og strukturere salgsindsatsen i en virksomhed i højt tempo.


Maritime bygge- og anlægsopgaver

Høj Nordic Marine Contractor er en danskejet entreprenørvirksomhed, der med specialistviden, en bred flåde og et erfarent mandskab udfører både større og minde entrepriseopgaver inden for vandbygning, offshore vindprojekter og klimaprojekter.


Målet er at være den foretrukne maritime entreprenør i Nordeuropa, og strategien for at blive det er lagt. Her kommer du ind i billedet som Head of Sales, hvor du med ansvar for salgsafdelingen drifter og udvikler virksomhedens salgsaktiviteter.


I overskrifter får du ansvar for følgende:


  • Ledelse af salgsafdelingen, herunder både medarbejdere og samarbejdspartnere i Danmark, UK og Sverige.
  • Salgsledelse for projekter, herunder effektivt planlægge, samarbejde, lede og koordinere salgsprojekter på tværs af Nordeuropa.
  • Udarbejde strategier og handlingsplaner for salg og markedsføring
  • Direkte kontakt med udvalgte kunder (opsøgende salg, kundemøder, tilbud og opfølgning)
  • Kontraktledelse, herunder indgåelse af salgsaftaler, identificering af risici mv.
  • Marketingaktiviteter, herunder messedeltagelse, kampagner og ansvar for ekstern markedsføringspartner


Du kommer til at lede salgsafdelingen med base i de moderne kontorfaciliteter i Horsens og får dagligt personaleansvar for indtil videre en Senior Sales Manager. Dine tætteste samarbejdsrelationer bliver både projektafdelingen, teknisk afdeling og naturligvis hele administrationen. Derudover kan du forvente ca. 20 rejsedage årligt.


Kommerciel, kontraktuel og teknisk flair

Den Head of Sales, som Høj Nordic Marine Contractors glæder sig til at byde velkommen, er en gennemført salgsprofil, som både er en dygtig købmand, har teknisk flair og har erfaring med at drifte en salgsafdeling, med alt hvad det indebærer af både strategi, ledelse og hands on-opgaver.


For at matche teamet, virksomheden og salgsdisciplinen er du en jordnær person, der møder andre i øjenhøjde og har et positivt livssyn. Som salgskyndig har du en kommerciel og løsningsorienteret tankegang, og du har erfaring med både operationelt og strategisk ansvar for en salgsafdeling og evt. marketing, og gerne i et internationalt perspektiv. Derudover er du en proaktiv relationsskaber – både i din ledelsesstil, men også i din tilgang til salg, da du kan forvente, at ca. 80% af opgaverne kommer via forespørgsler og 20% via proaktiv kontakt.


Det er en klar fordel, hvis du har tidligere erfaring fra en entreprenørvirksomhed, shippingbranchen, offshore eller fra service/projektsalg – men vigtigere er det, at du kan skabe en lønsom vækst samt opbygge nye markeder for Høj.


Du begår dig desuden på flydende dansk og engelsk på minimum forhandlingsniveau.


Building for the future

Som Head of Sales indtræder du i en virksomhed, som er ejet af 2. generation af familien Høj. Troværdighed og ærlighed er nøgleord for kulturen i virksomheden, hvor blandt andet en tidlig dialog sikrer, at kunderne får maksimalt udbytte og altid har nem adgang til dokumentation – hos Høj skal tingene nemlig være i orden.


Derfor værner medarbejderne også om deres høje specialiserede niveau, hvor man med en løsningsorienteret tilgang hjælper hinanden og kunderne med at finde de bedste løsninger. Som en del af Højs faglighed er missionen at skabe bæredygtige maritime miljøer til såvel havne og kyster som vindmølleparker og maritim infrastruktur. Det arbejder man faktisk på i døgndrift, da produktionen holdes i gang kontinuerligt.


Internt er der en god omgangstone og en sund humor, som præger hverdagen. Virksomheden samles jævnligt om arrangementer, hvor de hygger sig og snakker om andet end arbejde.

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library
This job has expired.

Job openings at HumanTrust A/S

HumanTrust A/S
Hired Organization Address Horsens, Full Time
Eksperthjælp til informationssikkerhedGapSolutions A/S er et skandinavisk software-, compliance- og konsulenthus, som le...
HumanTrust A/S
Hired Organization Address Vejle, Full Time
Er du god til at etablere relationer og afdække kundebehov? Og vil du bringe din erfaring med eksportsalg inden for FMCG...
HumanTrust A/S
Hired Organization Address Vejle, Full Time
International og anerkendt fødevarevirksomhed søger debitoransvarligMed mere end 70 år i branchen har Good Food Group fo...
HumanTrust A/S
Hired Organization Address Brørup, Full Time
5 divisioner, 5 missioner – One FamilyHos den familieejede NDI Group A/S bliver du som vores nye Credit & Accounts Recei...

Not the job you're looking for? Here are some other Head of Sales jobs in the Central Denmark Region, Denmark area that may be a better fit.