Brænder du for bogholderi? Er du struktureret og løsningsorienteret? Og er du engageret i at gøre en forskel og har en naturlighed i at være aktiv i et stort fælles ansvar? Så er det måske dig, der skal være vores nye Accountant hos hummel!
Kort om stillingen
📍 Arbejdssted: hummels hovedkontor, Balticagade 20, Aarhus C
👥 Team: Finance Operations
🕓 Arbejdstid: Fuldtid
📅 Ansøgningsfrist: 10. maj 2025
Teamet
Som Accountant bliver du en del af vores Finance-team, der består af ca. 20 dedikerede kolleger med forskellige baggrunde inden for økonomi. I det daglige lægger vi vægt på, at hverdagen er præget af godt humør. Vi spiller på hold – og derfor hjælper vi altid hinanden med at vinde. I Finance Operations har vi ansvaret for hummel-koncernens bogholderi – herunder har vi et tæt samarbejde med vores udenlandske koncernselskaber 🚀
Dine vigtigste opgaver bliver:
• Håndtering af købsfakturaer i Document Capture, herunder kontering, sikre korrekt momsbehandling og følge op på at fakturaer kommer igennem godkendelsesprocessen
• Vedligeholde masterdata i Document Capture, herunder oprettelse af nye medarbejdere, godkendelsesgrænser, organisatorisk hierarki mv.
• Medvirke til løbende udvikling af Document Capture og måden hvorpå vi arbejder med købsfakturaer
• Ansvar for håndtering af Mastercard i Expense, herunder kontrol, bogføring samt support til organisationen
Derudover vil du blive inddraget i afdelingens øvrige opgaver på ad-hoc basis.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
• Har en relevant faglig uddannelse 🎓
• Har erfaring med bogholderi og administration og har styr på debet/kredit
• Er en erfaren bruger af Office-pakken, særligt Excel
• Det er en fordel hvis du har erfaring med Navision (Business Central) og gerne Document Capture/Continia
• Kommunikerer proaktivt og sætter pris på dialogen på tværs af afdelinger – på både dansk og engelsk 🌍
Din første tid hos hummel
🔹 Efter 1 måned
• Du er landet godt på hovedkontoret i Aarhus
• Du kender vores systemer og arbejdsgange
• Du er blevet en del af teamet – måske har du allerede været med til en fredagsbar?
🔹 Efter 3 måneder
• Du har taget ansvar i rollen og sat dit præg på dine opgaver
• Du samarbejder tæt med kolleger og partnere
• Du har fundet din rytme og deler aktivt idéer og input
🔹 Efter 6 måneder
• Du er selvkørende og har styr på dine ansvarsområder
• Du har skabt stærke relationer – både internt og eksternt
• Du bidrager med indsigt og er med til at udvikle og løfte teamet
Velkommen til hummel 🐝
Hos hummel er vi mere end bare en arbejdsplads – vi er et fællesskab.
Vi har dybe rødder i sportens verden og en stærk kultur, vi er stolte af. Her værdsætter vi mennesker, der tør tage initiativ, bidrage med idéer og som vil gøre en forskel – både for forretningen og kollegerne.
Vi tilbyder:
• Et stærkt fællesskab og en uformel tone
• Fleksible arbejdstider og mulighed for 1 times sport i arbejdstiden
• Lækker kantineordning og frugtordning
• En aktiv personaleforening: hummelbien
• Plads til både ambitioner og balance i hverdagen
📩 Er du klar til at blive en del af holdet?
Send din ansøgning og CV via linket nedenfor senest den 10. maj 2025
Vi indkalder løbende til samtaler og lukker opslaget, hvis den rette spiller melder sig før tid.
Vi glæder os til at høre fra dig 🙌
hummel – doing good while doing business
Vi spiller altid for at vinde – men vi gør det med hjertet. Hos hummel kombinerer vi stærke værdier med forretningsmæssige ambitioner og arbejder hver dag for at skabe en arbejdsplads, hvor mennesker vokser, relationer styrkes og idéer får vinger.
Afdeling: Finance Operations
Ansøgningsfrist: 10 May 2025
Placering: Balticagade 20, 8000, Aarhus C, Denmark
Lab Finance I/S, Aarhus,