Demo

Pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter til Specialtilbuddet Firkantens skole

POSTED ON 4/24/2025 AVAILABLE BEFORE 4/28/2025
Høje-Taastrup Kommune Taastrup, Odense Full Time

Vi søger engagerede pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter til Firkantens specialskole. Her arbejder vi med børn med autisme, som er på tidligt til moderat udviklingsniveau. Vi har i øjeblikket elever fra 0.-3. klasse – og enkelte på 4.-5. klassetrin.

Din rolle i hverdagen – du er en vigtig del af børnenes dag

Som pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent hos os, er du ikke bare en ekstra hånd – du er et helt centralt omdrejningspunkt i børnenes dag. Du er typisk den voksne, der er mest sammen med børnene, og som ved, hvordan de reagerer og udvikler sig i forskellige situationer. Du vil:

  • Understøtte undervisningen og SFO-tiden i tæt samarbejde med lærere og pædagoger – ofte på baggrund af allerede forberedte opgaver.
  • Bidrage med observationer og praksisnær viden om børnene, som er med til at kvalificere det pædagogiske og didaktiske arbejde.
  • Gennemføre læringsaktiviteter og komme med idéer til, hvordan vi styrker børnenes udvikling og trivsel.
  • Være med til at få hverdagen til at hænge sammen – både praktisk og pædagogisk.

Om os:

Specialtilbuddet Firkanten er stadig ungt – vi åbnede i 2021 – og består af både en specialbørnehave og en specialskole med fælles pædagogisk tilgang. Børnehaven ligger pt. på en anden matrikel, men det er intentionen, at vi skal forenes på en fælles adresse. Vi arbejder hver dag på at skabe trygge og udviklende rammer for vores børn, med fokus på det enkelte barns behov og potentiale og den enkelte families behov og ressourcer.

Struktur, forudsigelighed og blik for det enkelte barn

I Firkanten arbejder vi i et særligt tilrettelagt specialpædagogisk miljø med høj grad af visuel struktur og tydelighed. Vi bruger metoder som TEACCH, SVS og Low Arousal, og vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer og nærmeste udviklingszone. Det betyder, at du skal have lyst til at sætte dig ind i og arbejde ud fra specialpædagogiske metoder – og at du skal kunne justere dig i relationen til det enkelte barn.

Vi tilbyder dig:

  • Et innovativt og fagligt ambitiøst arbejdsmiljø
  • En hverdag, hvor variation og faglige udfordringer går hånd i hånd
  • En normering, der giver plads til målrettet og nærværende pædagogisk arbejde
  • Tid til forberedelse og løbende sparring i teamet
  • Et tværfagligt samarbejde, hvor vi bruger hinandens styrker
  • Og vigtigst af alt: et sted med højt humør og stærkt fællesskab

Hvem er du?

Du kan have erfaring fra specialområdet – eller være nysgerrig og motiveret for at lære. Det vigtigste er, at du er et åbent og reflekterende menneske, der brænder for at gøre en forskel for børn med særlige behov.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har lyst til at arbejde med børn med autisme og specialpædagogiske tilgange
  • Er en holdspiller, der kan indgå i tæt samarbejde med kolleger og forældre
  • Kan bevare ro og overblik, også når der er meget på én gang
  • Har lyst til at udvikle dig – og bidrage til at udvikle noget sammen med os

Praktiske oplysninger:

Stillingerne er på 37 timer om ugen med start snarest muligt eller pr. 1. juni 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Er du interesseret i at høre mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bente Haugbøl på 23 28 35 16.

Ansøgningsfrist er den 28. april 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup Kommune
Hired Organization Address Taastrup, 67 Full Time
Her får du jobbet , hvor du kan være med til at sikre, at planer og projekter gennem miljøvurderinger bidrager til, at d...
Høje-Taastrup Kommune
Hired Organization Address Hedehusene, 3 Full Time
Bliv en del af en velfungerende skole i en moderne landsby, hvor vi sætter faglighed, fællesskab og forskellighed i højs...
Høje-Taastrup Kommune
Hired Organization Address 2630 Taastrup, Full Time
De skønneste børnehavebørn venter spændt på deres kommende legesyge, nærværende og omsorgsfulde pædagogmedhjælper. Du br...
Høje-Taastrup Kommune
Hired Organization Address 2630 Taastrup, Full Time
Vil du være med til at få hverdagen til at spille på en skole, hvor det summer af liv, læring og relationer? Som skolens...

Not the job you're looking for? Here are some other Pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter til Specialtilbuddet Firkantens skole jobs in the Taastrup, Odense area that may be a better fit.