Har du kompetence til at undervise i afsætning på gymnasialt niveau, og har du lyst til at arbejde med unge mennesker i udvikling, så kan du være den underviser, vi mangler på IBC Handelsgymnasiet i Kolding. Vi ser gerne, at du har kompetencer i mere end et fag. Det er dog ikke en forudsætning for at kunne ansøge.
En af vores faste undervisere skal på barsel i næste skoleår, og vi søger derfor en årsvikar for at fylde hullerne i fagfordelingen.
Du bliver en del af IBC Koldings HHX-afdeling, der består af ca. 900 HHX-elever og 75 undervisere.
Vi er en spændende teamorganisation, som blandt andet lægger vægt på flerfagligt samarbejde, pædagogisk udvikling, og at det skal være sjovt at undervise i og gå i gymnasiet.
Vi forventer, du har relevant kandidatuddannelse – og gerne pædagogikum. Pædagogikum er dog ikke en forudsætning.
Stillingen
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Der er som udgangspunkt tale om et årsvikariat, men i en stor organisation som IBC, kan der også på længere sigt vise sig at være muligheder for fastansættelse.
Din arbejdsplads vil være i Kolding.
Ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.
På IBC ønsker vi, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets, og vi ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund - vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Tiltrædelse
1. august 2025
Ansøgningsfrist
23. maj 2025.
Samtaler forventes afholdt i ugen efter ansøgningsfrist.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte rektor Jesper Kjølhede på jek@ibc.dk eller tlf. 7224 1907.
Afdeling: KHHXAnsøgningsfrist: 23 May 2025Placering: Tvedvej 7, 6000, Kolding
Lagermedarbejder til Drive in - STARK Kolding
STARK Kolding, Kolding, 61
Lagermedarbejder til Drive in - STARK Kolding
STARK Kolding, Kolding,