Demo

PRAKTIKOPHOLD MED STUDIEJOB: Bliv en del af Ice Event, der driver skøjtebaner i Danmark!

POSTED ON 4/24/2025 AVAILABLE BEFORE 5/23/2025
Ice Event ApS Aalborg, Full Time

Er du studerende på en videregående uddannelse inden for event, turisme eller lignende? Drømmer du om at prøve kræfter med virkelighedens projekter, hvor du faktisk får ansvar og ikke bare laver kaffe (medmindre du selv vil have en kop)? Så har vi måske din næste store mulighed!

Vi forventer at have flere end 100.000 gæster på isen i løbet af 2 måneder på vores skøjtebaner i Danmark. 

Om praktikopholdet
Vi søger én skarp praktikant, der vil være med til at planlægge etableringen og events for vores skøjtebaner herunder Danmarks mest besøgte skøjtebane på Kongens Nytorv. Vi er en nyopstartet virksomhed, som har ansvaret for at skabe fantastiske vinteroplevelser med udgangspunkt i skøjtebaner. Vi har ambitioner om at have flere skøjtebaner og søger den perfekte praktikant til at komme med på den rejse.

Praktikstart er 18. august eller 1. september 2025, og praktikperioden løber i mindst 3 måneder med 8 timers studiejob om ugen. For den rette kandidat er der mulighed for fuldtidsansættelse i 3-4 måneder bagefter – med attraktiv løn og stort ansvar.

Dine opgaver kommer bl.a. til at omfatte:

  • Sikre, at vi har den optimale kunderejse, så vores gæster kommer får en fantastisk oplevelse og kommer igen
  • Salg af entrébilletter og firmaarrangementer til virksomheder, skoler m.fl.
  • Planlægning og afvikling af events – Sidste år var der bl.a. Modeshow med Soeren Le Schmidt
  • Rekruttering og koordinering af personale
  • Opsætning og drift af skøjtebanerne

Hvad vi tilbyder:

  • En praktik med fuldt ansvar og masser af læring i et iværksættermiljø
  • Fleksibilitet i arbejdstid og placering – Vi ved at arbejdet kan foretages fra andre steder end kontoret!
  • Et super engageret team, hvor ejerne selv er dybt involveret 
  • Sparring og støtte – Vi har selv været studerende og ved, hvordan man får mest ud af et praktikophold
  • Hjælp til at finde det rette projektemne og opgaveskrivning under praktikforløbet
  • Mulighed for at arbejde videre i en midlertidig stilling 

Vi forestiller os, at du:

  • Studerer på en videregående uddannelse indenfor service, event, turisme, oplevelsesøkonomi eller lignende
  • Gerne har erhvervserfaring inden for service, events eller projektledelse. Dette er ikke et ultimativt krav
  • Er selvstændig, handlekraftig og ikke bange for at tage fat, og samtidigt godt ved, at hverdagen er uforudsigelig 
  • Har humor, overblik og vigtigst af alt – Har mod på at lære nyt og begå fejl! 

Ansøgning:
Hvis du vil lære om iværksætteri, skabe fantastiske oplevelser og have det sjovt på arbejdet, så send en ansøgning senest 23. maj 2025. Din ansøgning skal afspejle din personlighed og lyst til praktikopholdet.

Der er frihed til at lave din ansøgning som du synes – Det kan f.eks. være videooptagelse. Med andre ord så behøver det ikke, men må gerne, være i et klassisk PDF-format.

Ansøgningsfrist: senest 23. maj, men vi indkalder løbende til samtale. 

Send din ansøgning og CV til: 

Kolde og kedelige praktiske info:
Praktikstart: 18. august eller 1.september  2025 – Praktikken er ulønnet og en del af dit studie, hvor du udover praktikken tilbydes 8 timers lønnet studiejob om ugen, så den samlede lønnet arbejdstid er ca. 34 timer om måneden. Den rette kandidat vil blive tilbudt fuldtid i 3-4 måneder efterfølgende – med attraktive løn- og personalevilkår.

Lokation: Kontoret er placeret i Aalborg, men vi mødes gerne over teams! Med andre ord er din bopælsadresse ikke interessant!

Der må forventes rejseaktivitet i perioder, primært i forbindelse med opsætning og afvikling. Vi sørger selvfølgelig for transport og hotelovernatning, og vi gør det så hyggeligt som muligt.

Spørgsmål?
Skriv til Louise Bøssbak på  – vi svarer hurtigere end is smelter i solen!

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Not the job you're looking for? Here are some other PRAKTIKOPHOLD MED STUDIEJOB: Bliv en del af Ice Event, der driver skøjtebaner i Danmark! jobs in the Aalborg, area that may be a better fit.