PAM konsulent - Privileged Access Management
Kom og vær med til at gøre en forskel, for 80% af alle succesfulde angreb involverer en privilegeret konto, der bliver udnyttet. Vil du være med til at minimere sandsynligheden for, at virksomheder bliver ofre for hackerangreb? ICY Security er eksperter inden for IAM-domænet, og stormer i øjeblikket frem med succesfulde projekter og resultater inden for PAM.
Du bliver en del af et PAM-team der besidder et utroligt stort drive, der er en tung erfaring i gruppen og en arbejdsglæde, der er til at føle på.
Som PAM-konsulent arbejder du med mange forskellige områder; password vault, session recording, integrationer med ITSM og andre platforme, adfærdsanalyser, session auditing og naturligvis installation samt konfigurationer af PAM-løsningen i kundernes infrastruktur.
Du får ansvarsfulde opgaver hos store nationale og internationale virksomheder. Vi løser komplekse problemstillinger, hvor kunderne ønsker at bruge PAM, som en central sikkerhedskomponent i midten af deres IT-infrastruktur.
Hvordan arbejder vi?
ICY Security leverer gode resultater, fordi vi ikke opfatter projekter som et teknisk en-mands-projekt. I vores projekter sætter vi et team af folk med forskellige roller, som hjælper og støtter hinanden for at skabe det bedste resultat for vores kunder. Vores mantra er, at "Vi løfter i flok".
Vi kombinerer teknisk ekspertviden med en stærk forretningsmæssig forståelse, og har taget et kompromisløst valg; Vi leverer kun IT-sikkerhed, når det giver forretningsmæssig værdi.
Ærlighed og åbenhed er vigtig for os. Vi giver vores kunder den bedste rådgivning, når vi tager udgangspunkt i deres behov, ikke vores egne. Vi får det bedste samarbejde og de bedste projekter, når vi kan kommunikere åbent og tillidsfuldt med vores kunder. Det samme gælder internt. Vi gør hvad vi kan for at orientere, lytte og fortælle.
Hvem er vi?
ICY Security er en førende konsulentvirksomhed i Norden inden for Identity & Access Management.
Vi oplever solid vækst og derfor søger vi PAM-konsulenter, som har lyst til at udføre spændende opgaver for vores støt voksende portefølje af kunder, der inkluderer flere top 10 virksomheder i Danmark.
Vi ser stor efterspørgsel efter vores ydelser, og har en målsætning om at være det stærkeste IAM konsulent-hus i Skandinavien.
Hvad søger vi?
Som PAM-konsulent løser du de tekniske udfordringer forbundet med projekter. Der er mange indgangsvinkler til rollen, og der er brug for flere forskellige baggrunde og kompetenceområder. Derfor skal du ikke holde dig tilbage, hvis du kun kan noget af det, vi beskriver, eller du excellerer inden for et andet IT-område. Det vigtigste er forståelsen for IT og passionen for at lære og vokse sammen med os.
Vi søger konsulenter med en stærk interesse for PAM-teknologien og IT-sikkerhed og som vil arbejde med at implementere og udvikle PAM Systemer, der hjælper vores kunder til at håndtere og kontrollere privilegerede brugeres adgange i IT-systemerne.
Din rolle som PAM-konsulent:
Hvad vi forventer
En PAM-konsulent hos ICY Security har passion for IT og har typisk en teknisk baggrund inden for IT-infrastruktur, IT-sikkerhed eller lignende. Er du på nuværende tidspunkt i en rolle som security architect, men brænder for at specialisere dig inden for nichen om privileged access management, da er det et plus.
Vi forventer, at du har en relevant IT-orienteret uddannelse og gerne erfaring inden for et eller flere af de nævnte tekniske områder. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet som konsulent, men ikke en betingelse for at komme i betragtning til jobbet.
Vi sætter en ære i, at vores leveringer står på mål over for både de risici og krav vores kunder oplever nu, men også overfor dem, som vi ser morgendagen bringer. Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevist og kan samarbejde med og forstå vores kunder og dine kollegaer.
Vi forventer, at du taler flydende dansk og engelsk.
Hvad vi tilbyder
Du vil indgå i et ambitiøst og hastigt voksende team med stort drive for at rådgive, hjælpe og udvikle IAM løsninger hos vores kunder.
Hos ICY Security er alle konsulenter sikret træning og viden omkring de produkter, områder og teknologier, vi arbejder inden for. Vi tilbyder også læring gennem online video træning. Jævnligt har vi også interne præsentationer og trænings-sessioner, for at vi lærer af hinandens erfaringer og ekspertviden.
Velkommen til ICY Security
Vi er en flad organisation, hvor drivet og interessen for IT er til at mærke. Det gør os fleksible og handlestærke og i stand til at nå yderst gode resultater. Du vil opleve, at vi er interesserede i din udvikling og dine in-put, og at du har direkte indflydelse på, hvordan vi skaber værdi og gør tingene.
Vores tid tilbringer vi ofte ude hos vores kunder. Vi har dog intern base i vores kontor i Søborg, hvor vi værdsætter vores kollegaskab og mødes til Sharing & Caring Friday og morgenmad på kontoret eller sætter ud til sociale arrangementer sammen. Det er dog ikke en nødvendighed at bo på Sjælland, for at være ICY’er.
Hvis du er interesseret i, hvad vi kan tilbyde dig i rollen som Senior PAM-konsulent, så send en motiveret ansøgning.
Har du nogen spørgsmål, kan du kontakte
Per Samuelsen, per.samuelsen@icysecurity.dk tlf.: 28 881 819 eller
HR Manager Kathrine Thonbo kathrine.thonbo@icysecurity.dk tlf.: 31 720 331.
Vi ser frem til at høre fra dig.