Job Posting for Salgselev til ILVA Haderslev - vi har fokus på DIN udvikling at ILVA
Salgselev til ILVA Haderslev - vi har fokus på DIN udvikling
Bliv elev i ILVA
”ILVAs elevuddannelse er det bedste valg jeg har taget. Vi har kunden i fokus hele tiden, og jeg synes, det er fedt at kunne nørde og gå i dybden med alle vores produkter, for at kunne give kunden den bedste oplevelse. Og så synes jeg, at det er fedt at kunne hjælpe, præge og inspirere alle, som kommer ind i vores bolighuse for at handle. Der er desuden masser af rum til både faglig og personlig udvikling, hvilket jeg også synes er vigtigt”, fortæller Laura, 2. års elev i Aalborg SV.
Breder smilet sig hos dig, når du læser om Lauras oplevelse med at være elev i ILVA? Er du også vild med boligindretning med kvalitetsmøbler i et inspirerende nordisk design? Hvis smilet er stort nu, så er det måske dig, der skal være elev i ILVA.
Elevuddannelsen i ILVA
Bliv elev hos os og få en 2-årig uddannelse, hvor du lærer alt om personligt salg, produktkendskab og varepræsentation i et af vores bolighuse. Vi lover at klæde dig på til, at du er klar til at tage ansvar og hjælpe kunder med alt fra boligtilbehør til møbler – alt sammen mens du har det sjovt!
Hvad kan du forvente:
En spændende hverdag i et bolighus med dygtige og engagerede kolleger.,
Fokus på personlig udvikling og salgstræning.
Studietur til udlandet med alle dine elev-kolleger.
En elevansvarlig, der sikrer, at du når dine uddannelsesmål og får en grundig oplæring.
Ansvar for egne arbejdsområder fx. i Boligtilbehør eller Senge.
8 skolemoduler på Tradium i Randers med dine elevkolleger fra hele landet.
Besøg på vores hovedkontor tæt på Aarhus, logistikcenter i Vejle og forskellige leverandørbesøg.
En uddannelse, hvor vi sikrer, at du trives og udvikler dig fra dag ét.
Hvem er du?
Du har en sælger i maven og kan med smil forestille dig situationen, hvor du skal hjælpe en kunde med at vælge de helt rigtige nye møbler.
Du har gennemført en HHX, EUD/EUX eller en HF, HTX, STX suppleret med 5 ugers grundforløb.
Du tager ansvar – også for de ting, som måske ikke umiddelbart er forventet af dig.
Du møder andre mennesker med et smil og får energi af at være sammen med andre.
Forhåbentlig er du allerede helt klar til at sende din ansøgning afsted, men vi synes alligevel, du lige skal vide, at vi også tilbyder:
Bonusordning udover din elevløn.
Et elevtillæg på 1.000 kr. ekstra oveni den overenskomstmæssige løn hver måned i 24 måneder.
En individuel udviklingsplan efter endt elevuddannelse.
Et grundigt onboardingforløb allerede inden første skoleophold.
Personalerabat til samtlige kæder under Lars Larsen Group (ILVA, JYSK, BOLIA, SOFACOMPANY, SENG, Restaurant Tiende i Aarhus, HimmerLand Spa & Golf Resort osv).
Skal du med på holdet til august 2025?
Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning afsted.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte People and Culture på peopleandculture@ilva.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution.
Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles
Skills Library
Not the job you're looking for? Here are some other Salgselev til ILVA Haderslev - vi har fokus på DIN udvikling jobs in the Haderslev, area that may be a better fit.
We don't have any other Salgselev til ILVA Haderslev - vi har fokus på DIN udvikling jobs in the Haderslev, area right now.