CBRE Teknisk Servicepartner søger en Serviceleder indenfor industri til afdelingen i Horsens
Interesserer du dig for service & opsøgende salg indenfor industrien? – og er tværfaglige samarbejde med kunder og en tæt dialog med egen organisation en selvfølge for dig? Så har vi altså en spændende mulighed hvor du kan prøve kræfter med selvstændige udfordringer!
Om CBRE Teknisk Servicepartner
Vi er en landsdækkende virksomhed med flere end 1200 medarbejdere. Hver dag hjælper vi dansk industri og erhverv samt udbygger og fremtidssikrer infrastrukturen inden for el-teknik, mekanik, automation og en række specialer. Hos CBRE Teknisk Servicepartner bliver du en del af en værdibaseret virksomhed, hvor vi vægter engagement, ansvarlighed og frihed, respekt og humor højt.
Bliver du nysgerrig? – så læs mere om os her: www.cbre-tekniskservicepartner.dk
Som serviceleder får du en nøgleposition: hvor du både leder og motiverer et dygtigt team – blandt andet igennem effektiv kommunikation, planlægning og opfølgning. Du formår at sætte dig i kundernes sted og sikre, at de altid oplever pålidelighed og service i verdensklasse.
Dine arbejdsopgaver indebærer blandt andet følgende:
Du får ansvaret for i samarbejde med dine kolleger i Horsens at udvikle forretningen yderligere. Afdelingen består i dag af 4 serviceledere. Vi beskæftiger os primært med service indenfor industri. Du får en rolle, hvor du både arbejder med ledelse, kunder og planlægning. Du får stor mulighed for at præge din egen jobfunktion og bidrage til afdelingens positive udvikling.
Er du vores kommende kollega? – så kan du garanteret genkende nedenstående:
Med din tillidsvækkende og samarbejdsorienteret profil, formår du helt naturligt at skabe og vedligeholde stærke relationer internt og eksternt. Din erfaring med en lignende rolle f.eks. som service- eller projektleder med et teknisk afsæt som elektriker og/eller el-installatør har klædt dig godt på når du er i dialog med kunderne, eller igennem din ledelse bidrager til vækst og udvikling af vores i forvejen stærke team af teknikere.
Din økonomisk indsigt, der viser sig i din strategiske og kommercielle arbejdstilgang bekræfter din forretningsforståelse.
Skal du med på holdet?
Hvis du mener ovenstående kunne være noget for dig, vil vi se frem til at modtage din ansøgning og CV. Alle ansøgninger skal ske via vores e-rekrutteringsportal.
Vi indkalder løbende til samtale, hvorfor vi opfordrer dig til at ansøge hurtigst muligt.
Vi er engagerede i mangfoldighed og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, oprindelse, hudfarve og lign. til at søge stillingen.
Hvis du kan se mulighederne i at arbejde for CBRE Teknisk servicepartner, kan du kontakte Afdelingsleder Steffen Bek Kjøgx på tlf. 41 73 71 10 og få en uforpligtende snak.
Du kan sende din ansøgning via "Ansøg".
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdskulturen i CBRE Teknisk Servicepartner er præget af en dynamisk, varierende og travl hverdag, hvor samarbejde, kommunikation og humor er afgørende for succes og kvalitet. Vi prioriterer det sociale og dét at have glade medarbejdere, hvor der er frihed under ansvar og en god balance mellem arbejds- og privatliv. Derfor skal du kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar, når det kræves, og håndtere forandringer, da afdelingen i større eller mindre grad er involveret i alle virksomhedens kunder. Du vil komme til at arbejde i et stort team, hvor alle er meget afhængige af hinanden, hvor man benytter sig af hinandens kompetencer og viden til, at sikre optimale løsninger og service.
AC-praktikant til Fritidsområdet i Horsens Kommune
Horsens Kommune, 8700 Horsens,
Teknisk servicemedarbejder/håndværker til Horsens Marina
Horsens Kommune, 8700 Horsens,