Om jobbet: Vi søger en dygtig og faglært industritekniker med erfaring indenfor drejning til bearbejdningsafdelingen. Du vil arbejde på Mazak og Nakamura-maskiner og få ansvar for opstilling, værktøjsvalg samt igangsætning og produktion af både små og store serier.
Hos Lambaek A/S værdsætter vi fleksibilitet – så hvis du er typen, der gerne giver en hånd med på andre maskiner, er det et kæmpe plus!
Arbejdstid: mandag til torsdag 7:00-15:30 og fredag 7:00-12:35
Om dig: - Vi leder efter en fagligt stærk og engageret medarbejder, som:
- Har nogle års erfaring som industritekniker og lyst til nye udfordringer.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Er løsningsorienteret og bidrager med forbedringsforslag.
- Er fortrolig med IT og god til at læse tekniske tegninger.
- Trives i et team, hvor samarbejde, fleksibilitet og faglig sparring er i højsædet.
Derfor skal du vælge Lambaek A/S - Hos Lambaek får du et spændende job med ansvar og faglige udfordringer samt en fleksibel arbejdsplads, hvor man ser mennesket bag medarbejderen og værdsætter en uformel omgangstone.
- Gode løn- og ansættelsesforhold inkl. fritvalgsordning, pension og sundhedsforsikring.
- Mulighed for indflydelse på din hverdag og faglige udvikling.
- Et fællesskab med 30 gode kollegaer
Vi glæder os til at høre fra dig. JKS varetager rekrutteringsprocessen for Lambaek A/S. Er du interesseret i denne spændende stilling, så send os en kort ansøgning, CV samt relevante bilag hurtigst mulig via ”Søg stillingen” nedenfor. Du er også velkommen til at kontakte Afdelingschef Anette Aarup Skyttegaard på M: 61630700.
Spørgsmål Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakt afdelingschef hos JKS Anette Aarup Skyttegaard på T: 61630700 eller
aas@jks.dk Om Lambaek A/S Lambaek A/S har siden 1982 været ejet af familien Lambæk. Firmaets kernekompetence er produktion af alle typer beslag og metalvarer i tæt samarbejde med kunden. Man går langt for at finde den optimale løsning på et problem og producerer emner til mange forskellige brancher.
Der udføres drejning og fræsning af emner til et utal af formål.
Hos Lambaek A/S arbejdes under devisen ”frihed under ansvar”, for man lever af at finde løsninger til kunderne. Medarbejderne har frihed til at løse opgaverne bedst muligt og det forventes, at man gør det. Firmaet er certificeret efter ISO 9001:2015.
Nøgleord for Lambaek A/S er:
Troværdighed – Engagement – Kvalitet - Forandringsvilje og Fleksibilitet.
Vil du vide mere:
https://www.lambaek-as.dk/