Vi har travlt og søger derfor en skarp og selvstændig studentermedhjælper til at hjælpe med en række opgaver 10-12 timer om ugen. Det er måske et af de mest fleksible og hyggelige studiejob, du kan finde.
Hvad kan du forvente hos os?
Ud over løn og kantine får du:
Stor fleksibilitet. Du bliver en del af et studenterteam på tre med stor grad af fleksibilitet. Du planlægger selv dine timer, så de passer sammen med din undervisning, eksamenspanik og livet i øvrigt.
God stemning. Vi er en mindre virksomhed med en god og uformel tone på kontoret – her er ingen spidse albuer, interne kampe om kontorpladser eller whiteboardmarkere.
Indflydelse. Vi har en flad struktur, hvor du hurtigt kan få medindflydelse, og hvor gode idéer hurtigt bliver omsat til virkelighed.
Mulighed for hjemmearbejde. Nogle dage kan du arbejde i hyggebukser og stadig være en helt.
Betalt frokost. Ja, vi betaler både for maden og for tiden, du tygger.
Mulighed for selv at præge opgaver og tage mere ansvar over tid – hvis du har lyst.
Dine opgaver vil i starten bl.a. være:
Supportering af salg med diverse administrative backoffice-funktioner.
Besvarelse af mails, opfølgning på ordrer samt yde en fantastisk kundeservice.
Opdatering og oplægning af nyt indhold på vores hjemmeside.
Oplægning af SoMe-indhold.
Ad hoc-opgaver – ja, det der med “lidt af hvert”, og
Opgaver, som du tager til dig, fordi du bare er MEGA god til det. Måske ved du noget om IT, er ferm til grafiske opgaver, god til at skrive tekster, en ørn til bogføring – eller god til at klippe videoer eller podcasts.
Sagt på en anden måde: Ud over diverse administrative opgaver vil du på sigt selv kunne tage de opgaver, du får lyst til – fordi du kan noget ekstra.
Det vil være en fordel, hvis du har interesse for salg og markedsføring, men det er ikke et krav.
Hvem er vi?
Jurainfo.dk er en vidensplatform, der samler juridiske nyheder, kurser og jobs for professionelle, der arbejder med jura. Vi samarbejder med en række advokatfirmaer, myndigheder og eksperter – og skaber bro mellem juridisk viden og det danske erhvervsliv.
Hvem er du?
Du behøver ikke være jurastuderende eller vide, hvad “subsidiaritetsprincippet” betyder, men vi forestiller os, at:
Du er i gang med en videregående uddannelse – hvad du læser, er ikke afgørende.
Du er struktureret og har sans for detaljer.
Du er nysgerrig, grundig og har gåpåmod.
Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver.
Praktisk
Opstart: Snarest muligt
Arbejdstid: Ca. 10-12 timer om ugen (med fleksibilitet)
Arbejdssted: Søborg (en halv times cykeltur fra det centrale Kbh.) – med mulighed for at arbejde hjemme, når det giver mening
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via mail knappen ”Ansøg” senest mandag den 28. april 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du naturligvis også velkommen til at give Casper et kald på 61 69 12 13. (Han er flink nok.)
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match – så tøv ikke for længe!Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.