Demo

Praktikant til Skala FM

POSTED ON 4/13/2025 AVAILABLE BEFORE 5/31/2025
Jysk Fynske Medier Vejle, Full Time

Søger du praktikplads? Elsker du lyd, og drømmer du om en fremtid i mediebranchen?
Så er det dig, vi leder efter!

Vi søger 2 praktikanter, som kan hjælpe os med at:

  • Tilrettelægge radioprogrammer og podcast
  • Klippe lyd
  • Lave indhold til vores sociale medier

Vi kan tilbyde dig en praktikplads på en underholdende og kreativ arbejdsplads, hvor der er fokus på den gode trivsel. Du lærer bl.a. at klippe, redigere lyd og video, samt hvordan du planlægger, laver indhold og former et radioprogram. Du vil blive tilknyttet Verdens Bedste Morgen og få en praktikvejleder, der tager dig i hånden under hele dit forløb hos os.

Hvem er du?

  • Du er nysgerrig på, hvad der rører sig i verden omkring dig, i medierne og hvad der bliver talt om ved kaffemaskinen på jobbet.
  • Du kan tale med alle slags mennesker, er kreativ og god til at få ideer, som kan omsættes til radio eller indhold på sociale medier.
  • Du er ikke bange for at tale i en mikrofon, stå foran et kamera, eller for at ringe til kilder.
  • Du er udadvendt og fuld af gåpåmod
  • Du er klar til at starte i praktik i august 2025

Hvordan er det at arbejde hos Skala?
Du vil komme til at indgå i et ungt team bestående af 4 passionerede radioværter, en SoMe-redaktør, og 2 SoMe praktikanter. Åben og ærlig kommunikation er en vigtig del af vores måde at arbejde på. Ligesom grin og sammenhold også er en stor del af, at være ansat hos os. Vi er alle meget passionerede, har masser af gåpåmod og vi er rigtig gode til at fejre vores succeser. Det skal være sjovt at gå på arbejde – og det er det bestemt hos os!

  • Ugentlige arbejdstimer er på 30 timer med start ca. 7.30 om morgenen
  • Varighed er ca. 6 måneder – fra august 2025 til 31. januar 2026
  • Praktikken er ulønnet

Er dette praktikstedet for dig og skal du være en del af holdet?
Ansøgningsfrist er den 30. maj 2025, men send gerne din ansøgning afsted hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtale og lukker stillingsopslaget, når vi finder den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte redaktør Louise Elisabeth Lund på tlf. 21 45 51 40 eller mail: LLU@jfm.dk Dit daglige arbejdssted vil være på Bugattivej 8, 7100 Vejle.

Vi har fokus på mangfoldighed! I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed.

Om Skala
Skala.fm dækker Midtjylland, Syddanmark og Fyn. Igennem vores radio og vores sociale medier er vi i kontakt med ca. en halv million danskere hver uge. Desuden er vi landsdækkende på DAB.

Skala.fm er en del af JFM. JFM er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern. Vi vil gerne være vores kunders sparringspartner, der håndterer al markedsføring, fra rådgivning til eksekvering, på alle platforme, både nye og traditionelle medier. På den måde giver vi vores kunder en uafhængig medieanbefaling kun med fokus på, hvad der giver kunden de bedste resultater.

JFM er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i hele Danmark med rod i det lokale. Vi er en levende organisation med over 1700 engagerede medarbejdere med arbejdssteder fra Holstebro til Hovedstaden. Medarbejdere, der hver dag lægger al deres energi, viden og kunnen i at informere, inspirere, kommunikere og underholde.

Vi bestræber os på at være en organisation, hvor der er højt til loftet, masser af udviklingsmuligheder og attraktive medarbejderfordele.

JFM’s mange medier er hver uge i kontakt med omkring 2,8 mio. danskere, så kontaktfladen er stor.

De mange nyhedssites, der er knyttet til vores dagblade og ugeaviser, bliver ugentligt besøgt af mere end 1,6 mio. brugere, og vi har tilsvarende omkring 2 mio. ugentlige læsere på print.
Udover dagblade og ugeaviser har vi fire kommercielle radiostationer: Classic FM, Skala FM, VLR og Radio Viborg med 800.000 ugentlige lyttere samt en række digitale musikkanaler på DAB, app og web. Den nationale Radio4 har JFM som hovedejer, og kanalens podcasts blev i 2022 streamet 13,7 mio. gange.

JFM er medejer af det største danske distributionsselskab dao og har herudover egne distributionsselskaber. JFM ejer også to rotationstrykkerier. Danmarks største dealsites Sweetdeal, deal.dk og SPOTdeal er ejet af JFM, og koncernen driver yderligere digitale aktiviteter som Gul&Gratis og Jobdanmark. Kommunikationsbureauet The Unicorn/STEP er datterselskab og blandt Danmarks største.

Vi er en arbejdsplads, der favner bredt, og vi har mange forskellige muligheder. Læs mere her: https: https://jfm.career.emply.com/da/forside

Afdeling: Radio - Skala FM (10876)

Ansøgningsfrist: 31 May 2025

Placering: JFM / Bugattivej 8, 7100, Vejle

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Jysk Fynske Medier

Jysk Fynske Medier
Hired Organization Address Vejle, Full Time
Barselsvikar for Content Specialist til rejser og ophold på SPOT, Sweetdeal, Deal.dk og Avisfordele Er du en dygtig teks...
Jysk Fynske Medier
Hired Organization Address Vejle, Full Time
Praktikplads til dig der elsker sociale medier og vil lære at producere video, grafik og digital markedsføring for radio...
Jysk Fynske Medier
Hired Organization Address Vejle, Full Time
Har du et grafisk øje, og sætter du en ære i at skabe webdesigns, der både er smukke at se på, men som også kan generere...
Jysk Fynske Medier
Hired Organization Address Odense, Full Time
Vil du arbejde med Google Ads og få praktisk erfaring inden for digital annoncering? Så tilbyder vi en spændende praktik...

Not the job you're looking for? Here are some other Praktikant til Skala FM jobs in the Vejle, area that may be a better fit.

Praktikant til JFM Lyd

Jysk Fynske Medier, Vejle,