To psykologer til Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, område Nørrebro/Bispebjerg
Vil du være med til at understøtte børns læring og trivsel i et dynamisk, mangfoldigt og multikulturelt område?
Vi søger to nye kollegaer til en fast stilling og et barselsvikariat med start den 1. august 2025, som vil være med til at tilbyde let tilgængelig pædagogisk psykologisk support til børn i Københavns Kommune. Som psykolog hos os varetager du PPR-opgaver og supporterer dagtilbud og skoler i område Nørrebro/Bispebjerg.
Vores opgaver
Vi yder psykologfaglig support til børn fra 0-18 år i daginstitutioner, folkeskoler, privatskoler og specialskoler. Din rolle vil indebære både mono- og tværfagligt samarbejde med vores fagligt stærke psykologer, talehørekonsulenter, sprogvejledere, støttepædagoger, sundhedsplejersker og pædagogiske konsulenter.
Vores mission
Vi arbejder målrettet med børnene og deres trivsel i inkluderende og mangfoldige børnefællesskaber. Vi understøtter den pædagogiske praksis gennem vejledning af pædagoger, lærere og forældre, vurdering af børns specialpædagogiske behov samt forebyggende og flerfaglige indsatser. Vi prioriterer praksisnær support og arbejder integreret på både organisatorisk, gruppe- og individniveau. Vejledningen indebærer medblik og faglig dialog for at sikre den bedste udvikling for børnene.
Psykologgruppen deltager aktivt i projekter og særlige opgaver som tryghedsskabende relationer i daginstitutionerne, aktionslæring i skolerne, samt CBT-forløb med børn og unge. Vi yder let tilgængelig behandling i form af Cool Kids og Mind My Mind, og vi samarbejder med sundhedsplejen omkring COS-P og ICDP-forløb og efterfødselsreaktionsgrupper. Vi er engagerede i udvikling og eksperimenterer gerne med nye projekter.
Vi tilbyder
Vi ser gerne, at du
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne er begge fuldtidsstillinger, som vi ønsker besat pr. 1. august 2025.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at kontakte leder af psykologer og talehørekonsulenter Mette Nielsen på 51 71 43 47.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og relevant dokumentation. Beskriv gerne din motivation for stillingen og dine kompetencer.
Søg via linket senest fredag den 2. maj 2025
Samtaler finder sted den 15. maj 2025.
Københavns Kommune, København NV,
Sygeplejerske med geriatrisk gejst til Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro | Københavns Kommune
Københavns Kommune, København NV,