Demo

Klinikdyrlæger til Frederiksberg (løbende opslag)

POSTED ON 4/23/2025 AVAILABLE BEFORE 5/24/2025
Københavns Universitet København, Full Time

Har du lyst til at være en del af et spændende universitetsmiljø, hvor du dagligt kan suge til dig af specialistviden og sparring og bare blive dygtigere og dygtigere? Har du lyst til at blive en del af vores fantastiske team af interns og hospitalsdyrlæger, som hjælper hinanden både fagligt og praktisk i en uddannelsesstilling?

Så er et internship på Universitetshospitalet for Familiedyr måske noget for dig!

Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling af tre års varighed. Efter to år, hvor du ud over det kliniske arbejde har deltaget aktivt i journal clubs, workshops, morbidity & mortality rounds ect., vil du få et internship certifikat, som du bl.a. kan bruge til at søge et recidency i Danmark eller i udlandet. Vi forventer, at du er topmotiveret og ambitiøs, og har lyst til at investere tid i din personlige og faglige udvikling i den tid du er hos os. Så lover vi dig til gengæld en stejl læringskurve, og muligheden for at blive en virkelig dygtig all-round dyrlæge.

Arbejdsopgaver
Din hverdag på hospitalet vil være fyldt med mange spændende akutte patienter på alle tider af døgnet. Du skal kunne lide uforudsigeligheden i ikke at vide, hvad der kommer ind ad døren. Foruden akut medicin vil du have rotationer i almen kirurgi og almen medicin. Derudover vil du arbejde tæt sammen med både den kirurgiske, neurologiske, onkologiske, kardiologiske, intern medicinske, anæstetiske samt billeddiagnostiske afdeling. Du vil møde mange patienter i skadestuen døgnet rundt, hvor du får brug for din nyerhvervede viden.

De dyrlægestuderende og vores veterinærsygeplejerskeelever er med i det kliniske arbejde døgnet rundt, så du skal kunne lide at lære fra dig og supervisere dem i deres kliniske træning.

Dit skema vil inkludere både dag-, aften- og nattevagter i hverdage, weekender og helligdage. Vagtarbejde udenfor normal arbejdstid udgør omkring halvdelen af arbejdstiden. I vagterne vil du have ansvaret for såvel hospitaliserede som akutte indkomne patienter, og du vil også modtage akutte henvisninger fra kollegaer ude i praksis. Du vil altid have mulighed for at diskutere dine patienter telefonisk med en af vores faglige bagvagter.

Vi forventer, at du har gode samarbejdsevner, og at du er en teamplayer med høj grad af fleksibilitet, som bl.a. er nødvendigt i tilfælde af akut sygdom hos en af dine kollegaer i teamet, hvor ekstravagter skal fordeles med kort varsel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen kræver dansk autorisation som dyrlæge, og er omfattet af den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC/Den Danske Dyrlægeforening. Det er en fordel, hvis du har praksiserfaring særligt med akutarbejde, men vi vil også meget gerne høre fra dig uden erfaring, som tænker, at ovenstående beskrivelse er netop det afsæt, du gerne vil have for din dyrlægekarriere.

Ansøgning
Send din ansøgning med relevante bilag via Jobportalen (tryk på linket 'Søg stillingen' nederst i opslaget) senest den 18. maj 2025. Dokumentation for din dyrlægeautorisation skal medsendes. Der afholdes samtaler og ansættes løbende til ledige stillinger over de kommende seks måneder.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte klinikdyrlægeleder Matilde Poulsen på matilde.poulsen@sund.ku.dk. Skriv gerne et telefonnummer, så kontakter hun dig snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info

Ansøgningsfrist: 18-05-2025
Ansættelsesdato: Start hurtigst muligt
Arbejdstid: Fuldtid
Afdeling/Sted: Institut for Klinisk Veterinærmedicin

Popular Search Topics

If your compensation planning software is too rigid to deploy winning incentive strategies, it’s time to find an adaptable solution. Compensation Planning
View Core, Job Family, and Industry Job Skills and Competency Data for more than 15,000 Job Titles Skills Library

Job openings at Københavns Universitet

Københavns Universitet
Hired Organization Address København K, Full Time
Datalogisk Institut søger 4-6 engagerede studerende til at være mentorer for de nye studerende på de fire bacheloruddann...
Københavns Universitet
Hired Organization Address København K, Full Time
Du får ca. 350 dygtige IT-kolleger, heraf ca. 25 Application Managers og Specialists på både administrative-, uddannelse...
Københavns Universitet
Hired Organization Address København K, Full Time
Ved SODAS, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, opslås en stilling som videnskabelig assistent v...
Københavns Universitet
Hired Organization Address København K, Full Time
We are looking for a highly motivated, competent, independent, and dynamic researcher for a 2-year Postdoctoral fellowsh...

Not the job you're looking for? Here are some other Klinikdyrlæger til Frederiksberg (løbende opslag) jobs in the København, area that may be a better fit.